Man kan ikke sige, at jeg på det seneste har været særlig god til at opdatere min blog; mit liv er fløjet forbi nærmest med mig som passager, og jeg kan slet ikke forstå, at julen er over os. Sneen ligger i bunker uden for mit vindue, det lille juletræ står tændt og pakkerne er for længst pakket og åbnet igen; og imens kryber mit udvekslingsår sig langsomt nærmere i skyggen. Jeg er i Japan om 3 måneder! Det virker fuldstændig uvirkeligt.
I de sidste par måneder er der sket en del, og en af de største grunde til, at jeg ikke har opdateret min blog, er ikke kun alle de nye ting, jeg har skullet vænne mig til. Min vilje og trang til altid at gøre mit bedste i alle fag og over det hele, har slået mig godt i baghovedet, og jeg har været inde i en periode, hvor stress har været hverdag; nu håbet jeg bare, at den tid er ved at være forbi, og at jeg endelig kan falde lidt til ro igen.
Lige nu sidder jeg ved min mors computer, da min egen nægter at tænde. I oktober startede min skærm med at drille mig, hvilket førte til, at den i starten af november blev degraderet fra bærbar til staditionær. Jeg havde egentlig troet, at den ville gå i stykker ved, at skærmen ville falde af, men det ser ud til at være noget andet. Jeg har backup af langt de fleste af mine ting, lige bortset fra nogle noveller fra den sidste tid og en færdigskrevet danskaflevering til 2. januar - og måske nogle billeder, hvilket jeg dog ikke håber på. Jeg håber på, at jeg kan få afleveringen ud, for jeg har mildest talt ikke særlig meget lyst til at bruge en 4-5 timer på den igen, trods det nok ville gå lidt stærkere anden gang.
Mor og jeg flyttede i slutningen af oktober, men det lille rækkehus er allerede sagt op igen; her bor stort set kun unge mennesker, der larmer noget så grusomt, og det hele synes at være bygget med hovedet under armen - det trækker over det hele, varmen virker ikke ordentlig, der er fugt i næsten litervis ved alle vinduer osv. Det betyder, at jeg ikke ved, hvor jeg bor, når jeg kommer hjem fra Japan, hvilket piner mig en smule - men på den anden side skal det nok gå :)
Derudover kommer der også til at ske en stor forandrig i min hverdag efter ferien. Min klasse, som jeg ellers var blevet så glad for, er nemlig blevet splittet op og findes ikke længere - og alle dem, jeg går med, kommer desværre i en anden klasse end mig. Det er jeg rigtig ked af, da jeg jo kun skal gå på skolen i et par måneder mere, men på den anden side går det vel nok også - jeg forsøger i hvert fald i de triste stunder at sige til mig selv, at jeg jo kan se dem i frikvarterene.
Omkring Japan er der ikke skert så frygtelig meget. Jeg var på kulturweekend i den sidste weekend af oktober, hvilket jeg dog allerede har skrevet lidt om her. Det er også min endelige udvekslingsblog, hvor de interesserede samt familie har mulighed for at følge mig under mit udvekslingsophold.
Juleaften holdt jeg hos min mors lillesøster nær Randers, hvilket var rigtig hyggeligt, selvom jeg inderst inde var en smule trist over, at jeg ikke er hjemme til jul næste år. Julegaverne var lidt småkedelige, men det er jeg vel også selv ude om, når jeg bad alle om at give mig noget, jeg havde mulighed for at tage med til Japan - så i år blev det kun til en enkelt bog. Men en kuffert er også altid godt!
Nytårsaften skal jeg være sammen med et par veninder nord for København, hvor jeg også har været i de sidste 3 år. Det skal nok blive rigtig hyggeligt, og jeg glæder mig til at byde 2011 velkommen sammen med dem :) Ellers skal jeg hjem til Ymer fra tirsdag til onsdag, og derimellem er det bare almindelig julehygge og ferie. Jeg skal nok et smut ind til midtbyen på biblioteket i morgen, ellers får jeg nemlig en bøde...
God jul og godt nytår :D
Viser opslag med etiketten skole. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten skole. Vis alle opslag
søndag den 26. december 2010
onsdag den 13. oktober 2010
NV
Til dem, der ikke går i gymnasiet, står "NV" for "naturvidenskabeligt grundforløb", og et et forløb på et par måneder, man lægger ud med i 1.g. Det overtager pladsen for de naturvidenskabelige fag på skemaet, og bliver afsluttet med en såkaldt "samtale", hvor karakteren, der forøvrigt skrives på eksamensbeviset, bliver besluttet ud fra præstationer i klassen, de afleverede skriftlige opgaver og hvor godt man virker til at have forstået NV under samtalen. Som nogle nok allerede kan gætte, var jeg oppe til NV-samtale i dag. Og det er ikke ligefrem fordi, at jeg er helt vildt tilfreds med mig selv.
Før afgangsprøverne brugte jeg virkelig lang tid på at forberede hvert fag, på at øve, øve, øve, øve og øve, repetere pensum og repetere pensum. Jeg følte mig trods nervøsitet godt forberedt til alle prøverne, og kom ud med karakterer og præstationer (lige med undtagelse af engelsk...), som jeg egentligt var ok tilfreds med.
Jeg ved ikke, hvad det var, der skete med mig, men jeg havde meget svært ved at sætte mig ned ved et bord og få gjort klar til samtalen. Jeg blev stresset og havde svært ved at koncentrere mig, mine tanker forsvandt fra sukkerindhold i cola og opmåling af jordens radius via skyggers vinkel til den personlige og følelsesmæssige udvinkling, jeg for tiden går igennem. Notaterne og de udleverede ark blev læst igennem, jeg fik øvet, men da jeg sad i morges før latin* følte jeg mig så uforberedt, som man næsten overhovedet kunne blive. Jeg var kold over det hele, nervøs, havde en følelse af ikke at have spist i flere dage i maven (for mit vedkommende er det et bevis på, at jeg var ret nervøs), og min hjerne havde meget svært ved at gå over til puer, videt og implicit subjekt. I frikvarteret sad jeg og var ovenud lykkelig for, at der var morgensamling, og min opmærksomhed derfor blev opslugt af folk på scenen, der spiste underlige ting og blandinger. Timen før samtalen var af en eller anden grund NV, som blev brugt på de sidste spørgsmål og derefter bare snak.
Vi har to lærere i NV; Jacob og Åge. Åge er også rektor, og er helt sikkert den, jeg allerhelst ville ind til, men nej, jeg skulle ind til Jacob. Samtalen varer ca. 15 minutter, og jeg skulle ind fra 10:55-11:10 - dvs. at jeg var den første, der skulle ind. Det var jeg egentlig godt tilfreds med, for jeg får det altid dårligt, når alle får deres karakterer og jeg stadigvæk mangler at være inde.
Jeg startede ud med at fortælle om den rapport over sukkerindhold i cola, vi har skrevet. Fortalte om formål, apparatur, fremgangsmåde, resultater, videre behandling af disse osv. Det var fint nok, han sad og nikkede, og spurgte derefter ind til andre ting, hvorefter jeg gik lidt i sort. Jeg kunne ikke huske halvdelen, sagde en masse, ifølge mig, underlige ting, og havde det mildest talt ikke særlig godt, da han sagde, at jeg havde fået 10.
Nej, jeg er ikke utilfreds med min karakter, langtfra! Når jeg ser på alle dem, der har været inde og få 7 og de par stykker, jeg ved, har fået 4, er jeg meget tilfreds. Men min præstation synes jeg var for dårlig, og langt, langt, LANGT under min standard. I går i NV-timen sagde Åge, at der var et par stykker, de havde lagt op til at give 12, men af hvad jeg ved af, er vi kun en 5 stykker, der har fået 10 og ingen, der har fået 12. Det gør mig på en måde nervøs og utilfreds, for jeg kan ikke rigtig lade være med at tænke på, om en af dem, de mente, kunne have været mig.
Efter NV-samtalen, eller evalueringen, som nogen kalder det, sagde Jacob lidt om, hvordan min præstation var; han nævnte intet om samtalen, hvorfor ved jeg ikke lige, men i timerne sagde han, at jeg var godt aktiv, havde en god forståelse for NV, afleverede gode rapporter og ikke en eneste negativ ting, hvilket bidrager til min mistanke. Desuden var der et par af dem, der også fik 10, der ikke laver særlig meget i alle timerne, men havde vist en god forståelse for NV til samtalen.
... Nogle gange hader jeg virkelig mit stræbeinstinkt og ville ønske, at det ville gå af helvede til /:
*I grundforløbet er der også det forløb, der hedder AP = almen sprogforståelse. Det opsluger rigtig mange af sprogtimerne i grundforløbet og indeholder også en smule latin. Eftersom vi er et meget lille franskhold og en af spansklærerne ikke kan latin, har vi en gang imellem "latin" på skemaet, hvor vores to hold er slået sammen.
Forøvrigt, lige et emneskift! I lørdags fik jeg brev fra YFU om, at jeg har fået forventet afrejsedato! :D Jeg skal sandsynligvis afsted mandag d. 14. marts 2011, og nok fra København om eftermiddagen. Hvis der er nogen, der gerne vil vide mere om det, kan de altid gå ind på min udvekslingsblog her; det er en blog, jeg oprettede for ikke særlig længe siden, og er mest beregnet til venner og familie, men jeg ville blive meget glad, hvis der også er andre, der følger med! Den bliver forøvrigt skrevet på dansk, og forhåbentligt opdateret en del under mit udvekslingsophold (:
Før afgangsprøverne brugte jeg virkelig lang tid på at forberede hvert fag, på at øve, øve, øve, øve og øve, repetere pensum og repetere pensum. Jeg følte mig trods nervøsitet godt forberedt til alle prøverne, og kom ud med karakterer og præstationer (lige med undtagelse af engelsk...), som jeg egentligt var ok tilfreds med.
Jeg ved ikke, hvad det var, der skete med mig, men jeg havde meget svært ved at sætte mig ned ved et bord og få gjort klar til samtalen. Jeg blev stresset og havde svært ved at koncentrere mig, mine tanker forsvandt fra sukkerindhold i cola og opmåling af jordens radius via skyggers vinkel til den personlige og følelsesmæssige udvinkling, jeg for tiden går igennem. Notaterne og de udleverede ark blev læst igennem, jeg fik øvet, men da jeg sad i morges før latin* følte jeg mig så uforberedt, som man næsten overhovedet kunne blive. Jeg var kold over det hele, nervøs, havde en følelse af ikke at have spist i flere dage i maven (for mit vedkommende er det et bevis på, at jeg var ret nervøs), og min hjerne havde meget svært ved at gå over til puer, videt og implicit subjekt. I frikvarteret sad jeg og var ovenud lykkelig for, at der var morgensamling, og min opmærksomhed derfor blev opslugt af folk på scenen, der spiste underlige ting og blandinger. Timen før samtalen var af en eller anden grund NV, som blev brugt på de sidste spørgsmål og derefter bare snak.
Vi har to lærere i NV; Jacob og Åge. Åge er også rektor, og er helt sikkert den, jeg allerhelst ville ind til, men nej, jeg skulle ind til Jacob. Samtalen varer ca. 15 minutter, og jeg skulle ind fra 10:55-11:10 - dvs. at jeg var den første, der skulle ind. Det var jeg egentlig godt tilfreds med, for jeg får det altid dårligt, når alle får deres karakterer og jeg stadigvæk mangler at være inde.
Jeg startede ud med at fortælle om den rapport over sukkerindhold i cola, vi har skrevet. Fortalte om formål, apparatur, fremgangsmåde, resultater, videre behandling af disse osv. Det var fint nok, han sad og nikkede, og spurgte derefter ind til andre ting, hvorefter jeg gik lidt i sort. Jeg kunne ikke huske halvdelen, sagde en masse, ifølge mig, underlige ting, og havde det mildest talt ikke særlig godt, da han sagde, at jeg havde fået 10.
Nej, jeg er ikke utilfreds med min karakter, langtfra! Når jeg ser på alle dem, der har været inde og få 7 og de par stykker, jeg ved, har fået 4, er jeg meget tilfreds. Men min præstation synes jeg var for dårlig, og langt, langt, LANGT under min standard. I går i NV-timen sagde Åge, at der var et par stykker, de havde lagt op til at give 12, men af hvad jeg ved af, er vi kun en 5 stykker, der har fået 10 og ingen, der har fået 12. Det gør mig på en måde nervøs og utilfreds, for jeg kan ikke rigtig lade være med at tænke på, om en af dem, de mente, kunne have været mig.
Efter NV-samtalen, eller evalueringen, som nogen kalder det, sagde Jacob lidt om, hvordan min præstation var; han nævnte intet om samtalen, hvorfor ved jeg ikke lige, men i timerne sagde han, at jeg var godt aktiv, havde en god forståelse for NV, afleverede gode rapporter og ikke en eneste negativ ting, hvilket bidrager til min mistanke. Desuden var der et par af dem, der også fik 10, der ikke laver særlig meget i alle timerne, men havde vist en god forståelse for NV til samtalen.
... Nogle gange hader jeg virkelig mit stræbeinstinkt og ville ønske, at det ville gå af helvede til /:
*I grundforløbet er der også det forløb, der hedder AP = almen sprogforståelse. Det opsluger rigtig mange af sprogtimerne i grundforløbet og indeholder også en smule latin. Eftersom vi er et meget lille franskhold og en af spansklærerne ikke kan latin, har vi en gang imellem "latin" på skemaet, hvor vores to hold er slået sammen.
Forøvrigt, lige et emneskift! I lørdags fik jeg brev fra YFU om, at jeg har fået forventet afrejsedato! :D Jeg skal sandsynligvis afsted mandag d. 14. marts 2011, og nok fra København om eftermiddagen. Hvis der er nogen, der gerne vil vide mere om det, kan de altid gå ind på min udvekslingsblog her; det er en blog, jeg oprettede for ikke særlig længe siden, og er mest beregnet til venner og familie, men jeg ville blive meget glad, hvis der også er andre, der følger med! Den bliver forøvrigt skrevet på dansk, og forhåbentligt opdateret en del under mit udvekslingsophold (:
tirsdag den 28. september 2010
Gymnasieskift, flytning og så meget andet.
Egentlig burde jeg sidde og lave min samfundsfagaflevering til på fredag lige nu, men for det første har jeg aldrig rigtig skrevet noget lignende før, for det andet kan jeg derfor ikke rigtig komme i gang, og for det tredje er det ved at være virkelig, virkelig længe siden, at jeg sidst har skrevet.. Og WOW, hvor er der sket meget siden sidst! For at sige det mildt, tror jeg, at den sidste måned har været den måned, hvor der er sket mest i min liv; i hver fald de første par uger.
Langkær går jeg ikke længere på. Jeg vidste lige fra starten, at jeg aldrig ville falde til der, lige meget, hvor længe, der gik, og for mig handlede det egentlig bare om at komme væk derfra hurtigst muligt. Til trods for, at det gik bedre dag for dag, følte jeg mig langt fra tilpas der; det kan sammenlignes lidt med, at en høne heller ikke ligefrem passer ind blandt pingviner.
Som jeg har nævnt før, var mit ønskegymnasium Statsgymnasiet, men de fik ikke pladser lige med det samme, og jeg ville bare væk. Både mor og jeg begyndte så små at kigge på Viby Gymnasium og HF, og så snart jeg tjekkede krak, og fandt ud af, at det ikke engang lå 3 km fra der, hvor vi flytter hen.. Tja, så havde jeg allerede besluttet mig.
Jeg gik på Langkær i 12 dage. Alligevel føles det som om, at det varede meget længere, specielt når jeg sammenligner med ungerne på Viby, der bare flyver af sted. Det gør mig på en måde lidt trist at tænke på, hvor hurtigt denne her måned er gået, og jeg kan ikke rigtig lade være med at tænke på, hvor hurtigt de næste fem og en halve måned så vil gå. Jeg er virkelig faldt godt til i min klasse, og for en gangs skyld går jeg rent faktisk i en klasse, hvor der er nogen, jeg ville sætte under kategorien "venner" og ikke bare "bekendte" eller "klassekammerarter". Det er en enormt rar følelse, som jeg ikke er vant til. Grundet Japan kommer jeg kun til at gå i klassen i et halvt år, og selvom det gør mig trist at tænke på, holder jeg mig selv oppe ved at tænke på, at de kun går i 2.g, når jeg kommer hjem; vi vil stadigvæk have mulighed for at ses i frikvarterene og i fritiden, selvom alle klasserelaterede ting vil blive sammen med nogle andre.
(og jeg tror aldrig, at jeg har skrevet "tænker" så mange gane i mit liv i ét afsnit)
Udover gymnasieskift er jeg også flyttet. Her i de sidste par dage har jeg taget mig selv i rent faktisk at savne Salten - ikke, at jeg gerne vil flytte tilbage eller at jeg var glad der, men bare den følelse af "hjem", der var omkring det. Lige for tiden bor vi i en lejlighed omgivet af marker og træer til alle sider i Jeksen, og den følelse af "hjem" er der bare ikke. Vi har meget få ting af vores egne med os, men alligevel er jeg glad; vi får vores eget igen om en måned, og jeg er mere end lykkelig for, at vi ikke er endt i en campingvogn, som det ellers var planen.
Ellers er det ikke fordi, at der er sket så meget igen; jeg har været på introtur med klassen, til min første gymnasiefest (UDEN at drikke, og de fleste accepterede det faktisk ok :D), fredagscafe, oppe ved min bedste, jeg har strikket en hue, er begyndt at tænke på cosplay til J-popcon, overvejer at strikke en trøje og har fået min mor til at begynde på en grøn en til mig. Jeg har lavet en del lektier ("tonsvis", hvis vi kigger på 9.klasses skalaen), haft fødselsdag (jeg er 16!), været sammen med lidt venner, japansk er begyndt igen, første møde med den jyske lolita cirkel, jeg har været på hyggetur i byen med to piger fra klassen...
Det her indlæg blev lidt rodet, men det går nok - det skal også til en gang imellem! Mine planer for resten af ugen er, at jeg skal i skole (haha, surprise) og så er det fest på skolen på fredag. Temaet er "maskebal", og jeg har ikke helt styr på, hvad jeg skal tage på endnu, men det finder jeg vel ud af :) Gro, en af pigerne fra klassen, og jeg har snakket lidt om, at nogle af os burde mødes og hygge lidt før festen, hvilket jeg glæder mig til. Weekenden har jeg ikke rigtig planer for endnu, men jeg vil gætte på, at den kommer til at stå på afslapning og lektier - og forhåbentligt også lidt andet!
Langkær går jeg ikke længere på. Jeg vidste lige fra starten, at jeg aldrig ville falde til der, lige meget, hvor længe, der gik, og for mig handlede det egentlig bare om at komme væk derfra hurtigst muligt. Til trods for, at det gik bedre dag for dag, følte jeg mig langt fra tilpas der; det kan sammenlignes lidt med, at en høne heller ikke ligefrem passer ind blandt pingviner.
Som jeg har nævnt før, var mit ønskegymnasium Statsgymnasiet, men de fik ikke pladser lige med det samme, og jeg ville bare væk. Både mor og jeg begyndte så små at kigge på Viby Gymnasium og HF, og så snart jeg tjekkede krak, og fandt ud af, at det ikke engang lå 3 km fra der, hvor vi flytter hen.. Tja, så havde jeg allerede besluttet mig.
Jeg gik på Langkær i 12 dage. Alligevel føles det som om, at det varede meget længere, specielt når jeg sammenligner med ungerne på Viby, der bare flyver af sted. Det gør mig på en måde lidt trist at tænke på, hvor hurtigt denne her måned er gået, og jeg kan ikke rigtig lade være med at tænke på, hvor hurtigt de næste fem og en halve måned så vil gå. Jeg er virkelig faldt godt til i min klasse, og for en gangs skyld går jeg rent faktisk i en klasse, hvor der er nogen, jeg ville sætte under kategorien "venner" og ikke bare "bekendte" eller "klassekammerarter". Det er en enormt rar følelse, som jeg ikke er vant til. Grundet Japan kommer jeg kun til at gå i klassen i et halvt år, og selvom det gør mig trist at tænke på, holder jeg mig selv oppe ved at tænke på, at de kun går i 2.g, når jeg kommer hjem; vi vil stadigvæk have mulighed for at ses i frikvarterene og i fritiden, selvom alle klasserelaterede ting vil blive sammen med nogle andre.
(og jeg tror aldrig, at jeg har skrevet "tænker" så mange gane i mit liv i ét afsnit)
Udover gymnasieskift er jeg også flyttet. Her i de sidste par dage har jeg taget mig selv i rent faktisk at savne Salten - ikke, at jeg gerne vil flytte tilbage eller at jeg var glad der, men bare den følelse af "hjem", der var omkring det. Lige for tiden bor vi i en lejlighed omgivet af marker og træer til alle sider i Jeksen, og den følelse af "hjem" er der bare ikke. Vi har meget få ting af vores egne med os, men alligevel er jeg glad; vi får vores eget igen om en måned, og jeg er mere end lykkelig for, at vi ikke er endt i en campingvogn, som det ellers var planen.
Ellers er det ikke fordi, at der er sket så meget igen; jeg har været på introtur med klassen, til min første gymnasiefest (UDEN at drikke, og de fleste accepterede det faktisk ok :D), fredagscafe, oppe ved min bedste, jeg har strikket en hue, er begyndt at tænke på cosplay til J-popcon, overvejer at strikke en trøje og har fået min mor til at begynde på en grøn en til mig. Jeg har lavet en del lektier ("tonsvis", hvis vi kigger på 9.klasses skalaen), haft fødselsdag (jeg er 16!), været sammen med lidt venner, japansk er begyndt igen, første møde med den jyske lolita cirkel, jeg har været på hyggetur i byen med to piger fra klassen...
Det her indlæg blev lidt rodet, men det går nok - det skal også til en gang imellem! Mine planer for resten af ugen er, at jeg skal i skole (haha, surprise) og så er det fest på skolen på fredag. Temaet er "maskebal", og jeg har ikke helt styr på, hvad jeg skal tage på endnu, men det finder jeg vel ud af :) Gro, en af pigerne fra klassen, og jeg har snakket lidt om, at nogle af os burde mødes og hygge lidt før festen, hvilket jeg glæder mig til. Weekenden har jeg ikke rigtig planer for endnu, men jeg vil gætte på, at den kommer til at stå på afslapning og lektier - og forhåbentligt også lidt andet!
onsdag den 18. august 2010
Gymnasiestart i en anden verden end min egen
For at sige det ærligt, så var min første dag i gymnasiet nok en af de værste i min liv. Ikke fordi, at jeg ikke gad gymnasiet, og hellere ville fortsætte ferien med en uge lang badetur til Bulgarien - men fordi, jeg simpelthen var noget så modløs og ulykkelig, da jeg trådte ind ad Langkærs hoveddøre, og bare ønskede mig selv langt, langt væk. Eller endnu bedre - over på Statsgymnasiet, som jeg noget så gerne ville gå på - eller bare et hvilket som helst andet gymnasium, der ikke var Langkær.
Nok forsøgte jeg at være optimistisk, og nok havde jeg opsamlet en positiv udstråling omkring mig - men det var sådan, jeg følte inderst inde, bag smilet og den ranke ryg.
Dagen startede som sådan okay. Vi skulle mødes i kantinen, hvor de runde borde havde hver sit skilt på sig - et par stykker sagde: "1.a", andre sagde: "1.b" - hurtigt fandt jeg dog de rette borde for mig, og satte mig ved det nærmeste, kiggede i smug rundt omkring. Var der andre på vej hen til bordene med "1.z" skrevet på, eller hvor længe skulle jeg sidder alene?
Min positive udstråling begyndte så små at blive mere ægte, da folk kom, og jeg nok blev en smule spændt og glad. Men den faldt fuldstændig tilbage til det falske igen, da viceinspektøren trådte op på podiet og bød os velkommen. Ikke engang ét minut var gået, før jeg for første gang hørte den sætning den dag. Men jeg skulle høre den flere gange - MANGE flere.
"Og så holder Langkær jo de bedste fester!"
Hun smilede. Folk smilede. Jeg smilede. Udenpå.
Hendes tale blev efterfulgt af to elever fra 2.g, der også bød os velkommen, og fortalte lidt ting om Langkær - der bl.a. inkluderede en masse ord som "fest" og "fredagscafé". De viste sig siden at være de to tutorer for min klasse.
Derefter kom rektor op, bød os velkommen for tredje gang, og andet kan jeg ikke længere huske af velkomsten i kantinen.
Så blev vi sendt ud i klasserne, og jeg kunne for første gang kigge rundt på folkene i værelset og vide, at de alle sammen ville blive mine klassekammerarter - hvis, være det sagte, at de ikke droppede ud med det samme.
Et par lærere bød os velkommen og fortalte ting om, hvordan tingene fungerede på Langkær, gik så ud, og overlod os til tutorerne. Hvilket indkluderede en tre store ord, som jeg aldrig har hørt så mange gange som tirsdag d. 10. august. "Øl", "fredagscafé" og "fest".
Så gik vi videre til z-traditionen, der viste sig at være noget alle z-klasser, ifølge vores tutorer, altid gør første dag i 1.g. Traditionen er som understående:
Svar på et bestemt spørgsmål: "Har du en kæreste?"
Hvis svaret er nej, skal du gå hen og give hånd til den dreng, hvis pige,/pige, hvis dreng, du synes er lækrest i klassen.
Hvis svaret er ja, skal du sige den person af dit eget køn, du synes er pænest.
Folk lo og smilte, og ligeså gjorde jeg. Udenpå. Igen.
Dagen fortsatte med "hyggesnak" i klassen og et par store frikvarter, og blev afsluttet med, at alle 1.g'erne skulle danse lancier i hallen.
Efter at have ledt efter det i over en halv time, først gået den forkerte vej, siden fundet den rigtige, fandt jeg endelig det stoppested, hvor bybus nr. 25 holdte. Heldigvis skulle jeg ikke vente længe, før jeg kunne sætte mig ind til en halv times lang bustur.
Det første, min mor hørte mig sige, da hun lukkede mig ind af døren på sit arbejde (den er låst, og skal åbnes indefra eller via. en dims), var: "Mor... Jeg har aldrig nogensinde følt mig så malplaceret i mit liv!"
Og det passer. Jeg gik tidligt i seng den aften. Trist til mode, og ikke med den mindste lyst til at stå op næste morgen, og specielt ikke stå op for at komme ud på Langkær.
I dag er det præcist en dag og en uge siden, at jeg første gang satte mine fødder på Langkær som elev. Det hjalp helt enormt, da undervisningen begyndte onsdag - men jeg er stadigvæk langtfra lykkelig over at gå der. Jeg er så småt begyndt at få en lille kreds af eventuelt kommende venner, selvom jeg bryder mig mere om nogen end andre. Men hver dag, når folk nævner ting i foråret, som de glæder sig til, er det meget tæt på at slippe ud af min mund, at jeg slet ikke er i klassen til den tid, og ikke engang i Danmark. Indtil videre er det lykkedes mig at holde min mund omkring alt ved udveksling, for jeg er helt ærligt bange for, hvordan de vil tage det. Men jeg venter lidt og ser, og fortæller det nok en dag. Selvom jeg tvivler på, at det gymnasium, jeg vender tilbage til efter udvekslingen, bliver Langkær. Jeg håber i hvert fald ikke på det lige nu.
Alle komme fra det helt vestlige Århus. Tilst, Skjoldhøj, Brabrand. Oplandet mellem Silkeborg og Århus. Når jeg flytter, bliver jeg højest sandsynligt en af de eneste, hvis ikke den eneste, der kommer fra Viby. Der går én bus til Viby derude fra. Det tager en halv time - og den drejer to kilometer før vejen, der fører ind til min kommende vej. Og derfra er der næsten en kilometer ekstra op af den vej og et par ekstra /:
Jeg forsøger at se optimistisk på det hele lige nu, men det er godt nok længe siden, at jeg sidst har spist så meget slik og usundt på så få dage! Normalt ville det gå mig på, at vægten sikkert snart viser et par kg mere end normalt - men jeg forsøge at fortrænge alle tanker om kommende slankekurer og ikke at spise for meget usundt. For lige nu trænger jeg bare til den ekstra dosis af sukker og sødt.
Nok forsøgte jeg at være optimistisk, og nok havde jeg opsamlet en positiv udstråling omkring mig - men det var sådan, jeg følte inderst inde, bag smilet og den ranke ryg.
Dagen startede som sådan okay. Vi skulle mødes i kantinen, hvor de runde borde havde hver sit skilt på sig - et par stykker sagde: "1.a", andre sagde: "1.b" - hurtigt fandt jeg dog de rette borde for mig, og satte mig ved det nærmeste, kiggede i smug rundt omkring. Var der andre på vej hen til bordene med "1.z" skrevet på, eller hvor længe skulle jeg sidder alene?
Min positive udstråling begyndte så små at blive mere ægte, da folk kom, og jeg nok blev en smule spændt og glad. Men den faldt fuldstændig tilbage til det falske igen, da viceinspektøren trådte op på podiet og bød os velkommen. Ikke engang ét minut var gået, før jeg for første gang hørte den sætning den dag. Men jeg skulle høre den flere gange - MANGE flere.
"Og så holder Langkær jo de bedste fester!"
Hun smilede. Folk smilede. Jeg smilede. Udenpå.
Hendes tale blev efterfulgt af to elever fra 2.g, der også bød os velkommen, og fortalte lidt ting om Langkær - der bl.a. inkluderede en masse ord som "fest" og "fredagscafé". De viste sig siden at være de to tutorer for min klasse.
Derefter kom rektor op, bød os velkommen for tredje gang, og andet kan jeg ikke længere huske af velkomsten i kantinen.
Så blev vi sendt ud i klasserne, og jeg kunne for første gang kigge rundt på folkene i værelset og vide, at de alle sammen ville blive mine klassekammerarter - hvis, være det sagte, at de ikke droppede ud med det samme.
Et par lærere bød os velkommen og fortalte ting om, hvordan tingene fungerede på Langkær, gik så ud, og overlod os til tutorerne. Hvilket indkluderede en tre store ord, som jeg aldrig har hørt så mange gange som tirsdag d. 10. august. "Øl", "fredagscafé" og "fest".
Så gik vi videre til z-traditionen, der viste sig at være noget alle z-klasser, ifølge vores tutorer, altid gør første dag i 1.g. Traditionen er som understående:
Svar på et bestemt spørgsmål: "Har du en kæreste?"
Hvis svaret er nej, skal du gå hen og give hånd til den dreng, hvis pige,/pige, hvis dreng, du synes er lækrest i klassen.
Hvis svaret er ja, skal du sige den person af dit eget køn, du synes er pænest.
Folk lo og smilte, og ligeså gjorde jeg. Udenpå. Igen.
Dagen fortsatte med "hyggesnak" i klassen og et par store frikvarter, og blev afsluttet med, at alle 1.g'erne skulle danse lancier i hallen.
Efter at have ledt efter det i over en halv time, først gået den forkerte vej, siden fundet den rigtige, fandt jeg endelig det stoppested, hvor bybus nr. 25 holdte. Heldigvis skulle jeg ikke vente længe, før jeg kunne sætte mig ind til en halv times lang bustur.
Det første, min mor hørte mig sige, da hun lukkede mig ind af døren på sit arbejde (den er låst, og skal åbnes indefra eller via. en dims), var: "Mor... Jeg har aldrig nogensinde følt mig så malplaceret i mit liv!"
Og det passer. Jeg gik tidligt i seng den aften. Trist til mode, og ikke med den mindste lyst til at stå op næste morgen, og specielt ikke stå op for at komme ud på Langkær.
I dag er det præcist en dag og en uge siden, at jeg første gang satte mine fødder på Langkær som elev. Det hjalp helt enormt, da undervisningen begyndte onsdag - men jeg er stadigvæk langtfra lykkelig over at gå der. Jeg er så småt begyndt at få en lille kreds af eventuelt kommende venner, selvom jeg bryder mig mere om nogen end andre. Men hver dag, når folk nævner ting i foråret, som de glæder sig til, er det meget tæt på at slippe ud af min mund, at jeg slet ikke er i klassen til den tid, og ikke engang i Danmark. Indtil videre er det lykkedes mig at holde min mund omkring alt ved udveksling, for jeg er helt ærligt bange for, hvordan de vil tage det. Men jeg venter lidt og ser, og fortæller det nok en dag. Selvom jeg tvivler på, at det gymnasium, jeg vender tilbage til efter udvekslingen, bliver Langkær. Jeg håber i hvert fald ikke på det lige nu.
Alle komme fra det helt vestlige Århus. Tilst, Skjoldhøj, Brabrand. Oplandet mellem Silkeborg og Århus. Når jeg flytter, bliver jeg højest sandsynligt en af de eneste, hvis ikke den eneste, der kommer fra Viby. Der går én bus til Viby derude fra. Det tager en halv time - og den drejer to kilometer før vejen, der fører ind til min kommende vej. Og derfra er der næsten en kilometer ekstra op af den vej og et par ekstra /:
Jeg forsøger at se optimistisk på det hele lige nu, men det er godt nok længe siden, at jeg sidst har spist så meget slik og usundt på så få dage! Normalt ville det gå mig på, at vægten sikkert snart viser et par kg mere end normalt - men jeg forsøge at fortrænge alle tanker om kommende slankekurer og ikke at spise for meget usundt. For lige nu trænger jeg bare til den ekstra dosis af sukker og sødt.
fredag den 25. juni 2010
Translokation
(Ja, det kalder vi det altså på min (gamle) skole!)
Egentlig overvejede jeg at tage lidt makeup på i går, for første gang siden min konfirmation. For at være lidt pæn, nu hvor det var sidste gang. Men jeg endte med at lade være, for jeg mente ikke, at vores mascara var vandfast, og det havde jeg mig en anelse om, at jeg ville få brug for.
Jeg fik ret.
Jeg stod op omkring klokken halv ti i går. Egentlig var jeg vågnet tidligere, men jeg vendte mig om på den anden side, og sov lidt videre. Først læste jeg lidt, så tog jeg et bad, spiste morgenmad, og begyndte at rydde lidt op og finde tøj til aftenen. Oprindeligt havde jeg tænkt på at tage en sort kjole med hvide prikker på, som jeg fandt på tilbud i H&M den anden dag, men jeg kunne ikke rigtig få andre farver end sort og hvid ind i outfittet, og det fik mig til at føle mig alt for farveløs. Så jeg valgte den blå kjole, jeg købte i Gina Tricot (billeder af det hele kommer senere) samme dag, og fik den matchet lidt med noget hvid, sort, sølv og bronze.
Siden ryddede jeg lidt mere op, spiste og kiggede på nettet.
Omkring halv fire kom min far og hentede mig, og vi kørte sammen ind til Århus, hvor min translokation skulle starte klokken fem. Først var kun en af de andre drenge fra klassen kommet, men snart kom alle pigerne og de sidste drenge også, og vi satte os ind i kirken, hvor en meget, meget lang gudstjeneste snart skulle vente os...
Ser I, det er ikke fordi, at gudstjenesten som sådan var vildt lang. Men vores kære præst taler noget så laaaaaannngggsoooommmttt, at selv en snegl kunne gøre det bedre! Desuden mumler han helt vildt, så det meste at gudstjenesten opfangede jeg noget i denne her stil: "Jesus sagde... disciple... mumle mumle.. gammel... rose... mumle mumle... bede... vor."
Enormt interessant!
Så gudstjenesten blev i mit tilfælde brugt på at kigge rundt i kirken, og suge dens indtryk ind en sidste gang. Tænke tilbage på den dag, for snart to år siden, hvor hele klassen sad der samlet for første gang, og hvor vores skoleindspæktør kom med ordene: "Desuden vil jeg gerne byde velkommen til de to nye 0. klasser, 0.x og 0.y, og vores nye 8. klasse, 8.z."
Forsøgte stille i mig selv at forstå, at det virkelig var ved at være slut. At det virkelig var sidste gang, jeg ville se alle tre 9. klasser samlet på ét sted.
Efter gudstjenesten holdt vores skoleindspæktør også en meget lang og langtrukken tale, der ikke var noget videre interessant i - og som jeg heller ikke kunne høre halvdelen af, til trods for, at jeg ikke engang sad specielt langt nede.
Da hun endelig tog en dybindånding og var færdig, begyndte uddelingen af afgangsbeviser, der også var en lidt længere process. Først kom 9.x, så 9.y og til sidst os, 9.z. Vi fik en stor A4 kuvert, der i tykkelsen tydede på, at det ikke kun var karaktererne, der gemte sig deri. Og selvom jeg mest af alt havde lyst til at åbne den i vild fart med det samme, og kigge rækken af tal igennem, lod jeg være, og ventede til vi havde sunget sidste vers af Nu lyser løv i lunde ude foran kirken, imens to fra en af mine prallelklasser tog flaget ned.
Med halvt rystende fingrer greb jeg om kuverten, og begyndte nænsomt at åbne den. Den viste sig at indeholde både karakterer, udtalelse om projektopgave, geografiafgangsprøven og de to matematikprøver.
Først, da jeg lod blikket stryge ned af den længere række af tal, fattede jeg intet, og kunne kun huske tre af dem, da vi stod inde i salen og drak juice eller champagne og kransekage. Men jeg kan dem nu.
Hvert * betyder, at jeg er gået en karakter op i faget siden sidste standpunktskarakterer.
Årskarakterer:
Dansk, læsning - 10
Dansk, retskrivning - 10
Dansk, skriftlig fremstilling - 12*
Dansk, orden - 10
Dansk, mundtlig - 10
Matematik, færdigheder - 12*
Matematik, problemløsning - 12*
Matematik, mundtlig - 10
Engelsk, skriftlig - 10
Engelsk, mundtlig - 10*
Fransk, skriftlig - 7
Fransk, mundtlig - 7
Fysik/kemi, praktisk/mundtlig - 10
Biologi - 10*
Geografi - 10*
Historie - 10*
Samfundsfag - 7
Kristendomskundskab - 10*
Gennemsnit - 9,83
Folkeskolens afgangsprøve:
Dansk, læsning - 12
Dansk, retskrivning - 10
Dansk, skriftlig fremstilling - 10
Dansk, mundtlig - 12
Matematik, færdigheder - 10
Matematik, problemløsning - 10
Engelsk, mundtlig - 7
Fysik/kemi, praktisk/mundtlig - 10
Fransk, mundtlig - 10
Geografi, skriftlig - 10
Gennemsnit - 10,1
Alt i alt kan jeg sige, at jeg er godt tilfreds (: Jeg er steget med 1,17 i gennemsnit i årskarakterer siden sidste standpunktskarakterer, hvilket jeg synes er lidt hyggeligt.. Hvis der er en karakter, jeg gerne ville lave om, så er det min skriftlig fremstilling fra afgangsprøverne - men jeg var ikke selv specielt tilfreds med den tekst, jeg fik skrevet ned, så et 10-tal for den er fint nok.
Da vi var færdige på skolen tog vi hen på den restaurant, der hedder Det grønne hjørne og spiste buffet og snakkede i halvanden time. Det var enormt hyggeligt, og jeg fik taget en del flere billeder, end jeg plejer, hvilket jeg er rigtig glad for! Vores klasselærer holdt også en fin tale, hvilket var lidt sødt, for han fik tårer i øjnene og alt muligt :D ... Hvilket så fik en af de andre piger til at bryde ud i gråd og mine øjne til at blive meget, meget fugtige.
Fordi der var en del, der gerne ville hen til Store Torv og se fodbold på storskærm (hvorfor skulle Danmark også lige spille på det tidspunkt? >:( ), blev vi ikke på restauranten så længe, og det blev snart tid til at sige farvel. Folk begyndte at give hinanden en farvelkrammer og måske endda et kys på kinden.
Da mit første kram kom, skete det, jeg havde ventet på hele aftenen. Tårerne i øjnene ville ud over øjenkrogen og ned langs kinden, og jeg kunne slet ikke få et ord ud af munden, når folk kom og gav kram og sagde: "held og lykke!", for jeg vidste, at hvis jeg forsøgte, ville det gå helt galt, og jeg ville bryde ud i en højlydt gråd, der slet ikke ville være til at stoppe igen. Derfor forsøgte jeg bare at give et lidt længere og varmere kram i stedet.
Egentlig bryder jeg mig ikke om fodbold. Jeg kan ikke se det sjove i at se på en stor skræm, hvor en masse svedende mænd render rundt efter en lille, hvid bold på den anden side af jorden. Men over halvdelen af klassen tog med ned for at se det, og eftersom jeg blev ved med at græde, og overhovedet ikke havde den mindste lyst til at skiles fra dem, tog jeg med, og mor fik en aftale brokket sammen med far om, at han ville hente mig engang i løbet af aftenen, og så kunne jeg sove hos ham.
Så vi tog ned på Store Torv, og fik en ret god plads for selv jeg, der kun er 160 (;A;) cm høj, rent faktisk kunne se hele skærmen! Det var lidt fantastisk... Men efter Danmark ved halvlegen allerede var bagud med to mål, besluttede vi os for at gå lidt rundt. Vi var kommet væk fra nogle af de andre fra klassen, og forsøgte at finde dem - men, kloge som de nu engang er (hrmmm), blev de ved med at gå videre, hver gang, vi sagde, at nu skulle de blive på stedet, så vi kunne komme op til dem.
Heldigvis stødte vi på to af pigerne på vejen op mod et af de mange mødesteder, og jeg fik givet dem en god krammer, før de tog hjem.
Efter at have ledt efter dem i et godt stykke tid, og have ventet ved B&O, hvor det var meningen, at de skulle komme op, i i hvert fald 10 minutter, besluttede vi os for at gå dem i møde. Vi gik hele vejen ned af Park Allé, og begyndte så småt at undre os, for de havde sagt, at de næsten var der. Til sidst fandt vi dem ude foran Hotel Ritz - dem, der kender Århus, ved nok godt, at der altså er et stykke fra B&O hen til Hotel Ritz!
Ved banegården stødte vi på vores lærer, der var kommet for sent til sit tog, og vi stod og snakkede lidt inde på banegården, men gik så ud til en café, der havde storskærm, så vi kunne se slutningen af kampen. Det passede med, at vi lige nåede at se Japan score sit 3 mål - hvor Danmark kun havde scoret 1.
Jeg blev hentet af far omkring klokken elleve, men faldt først i søvn omkring halv et.
En ting, her til sidst, har jeg dog mere at sige:
Ingen, absolut INGEN, klasse kan være så god, som den jeg har haft i de sidste to år! ♥ Selvom jeg ikke har haft nogen, jeg har gået med hver dag, så har jeg været helt ENORMT glad for at gå på den skole, i den klasse, og de lærere. Jeg ved, at jeg kommer til at savne dem meget.. Og det er allerede blevet bevist med gråd to gange.
Egentlig overvejede jeg at tage lidt makeup på i går, for første gang siden min konfirmation. For at være lidt pæn, nu hvor det var sidste gang. Men jeg endte med at lade være, for jeg mente ikke, at vores mascara var vandfast, og det havde jeg mig en anelse om, at jeg ville få brug for.
Jeg fik ret.
Jeg stod op omkring klokken halv ti i går. Egentlig var jeg vågnet tidligere, men jeg vendte mig om på den anden side, og sov lidt videre. Først læste jeg lidt, så tog jeg et bad, spiste morgenmad, og begyndte at rydde lidt op og finde tøj til aftenen. Oprindeligt havde jeg tænkt på at tage en sort kjole med hvide prikker på, som jeg fandt på tilbud i H&M den anden dag, men jeg kunne ikke rigtig få andre farver end sort og hvid ind i outfittet, og det fik mig til at føle mig alt for farveløs. Så jeg valgte den blå kjole, jeg købte i Gina Tricot (billeder af det hele kommer senere) samme dag, og fik den matchet lidt med noget hvid, sort, sølv og bronze.
Siden ryddede jeg lidt mere op, spiste og kiggede på nettet.
Omkring halv fire kom min far og hentede mig, og vi kørte sammen ind til Århus, hvor min translokation skulle starte klokken fem. Først var kun en af de andre drenge fra klassen kommet, men snart kom alle pigerne og de sidste drenge også, og vi satte os ind i kirken, hvor en meget, meget lang gudstjeneste snart skulle vente os...
Ser I, det er ikke fordi, at gudstjenesten som sådan var vildt lang. Men vores kære præst taler noget så laaaaaannngggsoooommmttt, at selv en snegl kunne gøre det bedre! Desuden mumler han helt vildt, så det meste at gudstjenesten opfangede jeg noget i denne her stil: "Jesus sagde... disciple... mumle mumle.. gammel... rose... mumle mumle... bede... vor."
Enormt interessant!
Så gudstjenesten blev i mit tilfælde brugt på at kigge rundt i kirken, og suge dens indtryk ind en sidste gang. Tænke tilbage på den dag, for snart to år siden, hvor hele klassen sad der samlet for første gang, og hvor vores skoleindspæktør kom med ordene: "Desuden vil jeg gerne byde velkommen til de to nye 0. klasser, 0.x og 0.y, og vores nye 8. klasse, 8.z."
Forsøgte stille i mig selv at forstå, at det virkelig var ved at være slut. At det virkelig var sidste gang, jeg ville se alle tre 9. klasser samlet på ét sted.
Efter gudstjenesten holdt vores skoleindspæktør også en meget lang og langtrukken tale, der ikke var noget videre interessant i - og som jeg heller ikke kunne høre halvdelen af, til trods for, at jeg ikke engang sad specielt langt nede.
Da hun endelig tog en dybindånding og var færdig, begyndte uddelingen af afgangsbeviser, der også var en lidt længere process. Først kom 9.x, så 9.y og til sidst os, 9.z. Vi fik en stor A4 kuvert, der i tykkelsen tydede på, at det ikke kun var karaktererne, der gemte sig deri. Og selvom jeg mest af alt havde lyst til at åbne den i vild fart med det samme, og kigge rækken af tal igennem, lod jeg være, og ventede til vi havde sunget sidste vers af Nu lyser løv i lunde ude foran kirken, imens to fra en af mine prallelklasser tog flaget ned.
Med halvt rystende fingrer greb jeg om kuverten, og begyndte nænsomt at åbne den. Den viste sig at indeholde både karakterer, udtalelse om projektopgave, geografiafgangsprøven og de to matematikprøver.
Først, da jeg lod blikket stryge ned af den længere række af tal, fattede jeg intet, og kunne kun huske tre af dem, da vi stod inde i salen og drak juice eller champagne og kransekage. Men jeg kan dem nu.
Hvert * betyder, at jeg er gået en karakter op i faget siden sidste standpunktskarakterer.
Årskarakterer:
Dansk, læsning - 10
Dansk, retskrivning - 10
Dansk, skriftlig fremstilling - 12*
Dansk, orden - 10
Dansk, mundtlig - 10
Matematik, færdigheder - 12*
Matematik, problemløsning - 12*
Matematik, mundtlig - 10
Engelsk, skriftlig - 10
Engelsk, mundtlig - 10*
Fransk, skriftlig - 7
Fransk, mundtlig - 7
Fysik/kemi, praktisk/mundtlig - 10
Biologi - 10*
Geografi - 10*
Historie - 10*
Samfundsfag - 7
Kristendomskundskab - 10*
Gennemsnit - 9,83
Folkeskolens afgangsprøve:
Dansk, læsning - 12
Dansk, retskrivning - 10
Dansk, skriftlig fremstilling - 10
Dansk, mundtlig - 12
Matematik, færdigheder - 10
Matematik, problemløsning - 10
Engelsk, mundtlig - 7
Fysik/kemi, praktisk/mundtlig - 10
Fransk, mundtlig - 10
Geografi, skriftlig - 10
Gennemsnit - 10,1
Alt i alt kan jeg sige, at jeg er godt tilfreds (: Jeg er steget med 1,17 i gennemsnit i årskarakterer siden sidste standpunktskarakterer, hvilket jeg synes er lidt hyggeligt.. Hvis der er en karakter, jeg gerne ville lave om, så er det min skriftlig fremstilling fra afgangsprøverne - men jeg var ikke selv specielt tilfreds med den tekst, jeg fik skrevet ned, så et 10-tal for den er fint nok.
Da vi var færdige på skolen tog vi hen på den restaurant, der hedder Det grønne hjørne og spiste buffet og snakkede i halvanden time. Det var enormt hyggeligt, og jeg fik taget en del flere billeder, end jeg plejer, hvilket jeg er rigtig glad for! Vores klasselærer holdt også en fin tale, hvilket var lidt sødt, for han fik tårer i øjnene og alt muligt :D ... Hvilket så fik en af de andre piger til at bryde ud i gråd og mine øjne til at blive meget, meget fugtige.
Fordi der var en del, der gerne ville hen til Store Torv og se fodbold på storskærm (hvorfor skulle Danmark også lige spille på det tidspunkt? >:( ), blev vi ikke på restauranten så længe, og det blev snart tid til at sige farvel. Folk begyndte at give hinanden en farvelkrammer og måske endda et kys på kinden.
Da mit første kram kom, skete det, jeg havde ventet på hele aftenen. Tårerne i øjnene ville ud over øjenkrogen og ned langs kinden, og jeg kunne slet ikke få et ord ud af munden, når folk kom og gav kram og sagde: "held og lykke!", for jeg vidste, at hvis jeg forsøgte, ville det gå helt galt, og jeg ville bryde ud i en højlydt gråd, der slet ikke ville være til at stoppe igen. Derfor forsøgte jeg bare at give et lidt længere og varmere kram i stedet.
Egentlig bryder jeg mig ikke om fodbold. Jeg kan ikke se det sjove i at se på en stor skræm, hvor en masse svedende mænd render rundt efter en lille, hvid bold på den anden side af jorden. Men over halvdelen af klassen tog med ned for at se det, og eftersom jeg blev ved med at græde, og overhovedet ikke havde den mindste lyst til at skiles fra dem, tog jeg med, og mor fik en aftale brokket sammen med far om, at han ville hente mig engang i løbet af aftenen, og så kunne jeg sove hos ham.
Så vi tog ned på Store Torv, og fik en ret god plads for selv jeg, der kun er 160 (;A;) cm høj, rent faktisk kunne se hele skærmen! Det var lidt fantastisk... Men efter Danmark ved halvlegen allerede var bagud med to mål, besluttede vi os for at gå lidt rundt. Vi var kommet væk fra nogle af de andre fra klassen, og forsøgte at finde dem - men, kloge som de nu engang er (hrmmm), blev de ved med at gå videre, hver gang, vi sagde, at nu skulle de blive på stedet, så vi kunne komme op til dem.
Heldigvis stødte vi på to af pigerne på vejen op mod et af de mange mødesteder, og jeg fik givet dem en god krammer, før de tog hjem.
Efter at have ledt efter dem i et godt stykke tid, og have ventet ved B&O, hvor det var meningen, at de skulle komme op, i i hvert fald 10 minutter, besluttede vi os for at gå dem i møde. Vi gik hele vejen ned af Park Allé, og begyndte så småt at undre os, for de havde sagt, at de næsten var der. Til sidst fandt vi dem ude foran Hotel Ritz - dem, der kender Århus, ved nok godt, at der altså er et stykke fra B&O hen til Hotel Ritz!
Ved banegården stødte vi på vores lærer, der var kommet for sent til sit tog, og vi stod og snakkede lidt inde på banegården, men gik så ud til en café, der havde storskærm, så vi kunne se slutningen af kampen. Det passede med, at vi lige nåede at se Japan score sit 3 mål - hvor Danmark kun havde scoret 1.
Jeg blev hentet af far omkring klokken elleve, men faldt først i søvn omkring halv et.
En ting, her til sidst, har jeg dog mere at sige:
Ingen, absolut INGEN, klasse kan være så god, som den jeg har haft i de sidste to år! ♥ Selvom jeg ikke har haft nogen, jeg har gået med hver dag, så har jeg været helt ENORMT glad for at gå på den skole, i den klasse, og de lærere. Jeg ved, at jeg kommer til at savne dem meget.. Og det er allerede blevet bevist med gråd to gange.
torsdag den 27. maj 2010
Sidste skoledag om 3... 2...
Så er sidste skoledag lige om hjørnet - faktisk er det allerede i morgen! :O Kostumet er færdigsyet, alt er pakket, det af lærernes gaver, jeg skulle ordne, er ordnet, håret er flettet og nu sidder jeg ellers bare med den der typiske følelse af, at jeg har glemt noget. Hvad det skulle være, tja, det ved jeg ikke rigtig lige nu! Men jeg håber på, at jeg kommer i tanke om det.
Jeg blev færdig med kostumet i forgårs, hvor jeg lige fik ordnet pandebåndet med sløjfen til håret, og der er skam også blevet taget et par billeder. Men de er taget af min mor, og det siger en ting om, at de nok ikke er helt gode + de ligger på min nye mobil, som jeg stadigvæk makker meget med at finde ud af! Så billeder kommer en anden dag, og så er de nok også taget med mit kamera, så jeg rent faktisk kan finde ud af at få dem overført!
I de sidste par uger har jeg virkelig bare haft så travlt, at det er helt vildt! Og jeg knapt nok huske, hvad det er, jeg har gået og lavet... Jo, jeg ved, at jeg var syg for to uger siden, og så havde jeg gang i at skrive synopse i sidste uge, og ordne gaver og kostume i denne her uge - men resten af tiden kan jeg ikke helt huske, hvad jeg havde gang i. Sikkert et eller andet med skolen. Og desuden var jeg til picnic med J-fashion i lørdags, hvor der simpelthen var så varmt!(!!) Men det var alligevel vildt hyggeligt, og så fik jeg også en god undskyldning for at købe is :D
Jeg blev færdig med kostumet i forgårs, hvor jeg lige fik ordnet pandebåndet med sløjfen til håret, og der er skam også blevet taget et par billeder. Men de er taget af min mor, og det siger en ting om, at de nok ikke er helt gode + de ligger på min nye mobil, som jeg stadigvæk makker meget med at finde ud af! Så billeder kommer en anden dag, og så er de nok også taget med mit kamera, så jeg rent faktisk kan finde ud af at få dem overført!
I de sidste par uger har jeg virkelig bare haft så travlt, at det er helt vildt! Og jeg knapt nok huske, hvad det er, jeg har gået og lavet... Jo, jeg ved, at jeg var syg for to uger siden, og så havde jeg gang i at skrive synopse i sidste uge, og ordne gaver og kostume i denne her uge - men resten af tiden kan jeg ikke helt huske, hvad jeg havde gang i. Sikkert et eller andet med skolen. Og desuden var jeg til picnic med J-fashion i lørdags, hvor der simpelthen var så varmt!(!!) Men det var alligevel vildt hyggeligt, og så fik jeg også en god undskyldning for at købe is :D
tirsdag den 4. maj 2010
Afgangsprøverne er i gang!
Så har min sidste dag som almindelig folkeskoleelev været der, og de skriftlige afgangsprøver er nu i gang. I går var det læsning og retskrivning, i dag matematik færdigheder og problemregning, i morgen dansk skriftlig fremstilling og på næste onsdag er det geografi. Indtil videre har det været overraskende.. nemt õ__Ô
Jeg tror, at vi i hvert fald med læseprøven kan være rigtig glade for at være 9. klasse årgang 2009-2010. Sidste år var den nemlig rigtig svær, og det var også den, vi fik til terminsprøverne, hvor jeg ikke blev færdig, hvilket jeg ellers ikke plejer at have problemer med. I går startede vi klokken 10:00 med læseprøven. Da jeg var færdig med første opgave, kiggede jeg op. 10:03. Hm.. Anden opgave, tredje opgave,.... færdig. 10:20. Prøven sluttede 10:30.
WHAT?!
Læseprøve. En fem-seks forskellige tekster, heriblandt noveller, artikler osv. Læs dem igennem, svar på spørgsmål. Ved sidste opgave er der nogle sætninger, som denne:
Jeg syntes prøven var alt for (svær, nem, åndsvag, hej).
hvor man skal strege det rigtige ord under. De første opgaver plejer jeg gerne at læse hurtigt igennem, og sidste opgave plejer jeg bare at finde de sætninger, opgaverne er i, og læse igennem og strege under. Men ikke i går.. I går læste jeg bare. Endda langsomt. Langsommere end jeg plejer.
Og jeg var færdig 10 minutter før tid... stakkels, stakkels 9. klasser årgang 2008-2009 og jeg er også meget sikker på, at det bliver meget stakkels årgang 2010-2011. For wow, den var kort og hurtig at læse igennem!
Diktaten derimod syntes jeg var lidt som de plejer at være... Færdig efter en halv times tid, så bare sidde og rette og stirre ud i luften.
Så kom vi til i dag. Matematik, færdigheder, 09:00 til 10:00. Også som det plejer. Færdig omkring klokken halv, rette igennem, gå på toilet, stirre ud i luften.
Problemregning, 10:00 til 13:00...
For mit vedkommende plejer jeg godt at kunne nå det på de tre timer, der er til rådighed. Ikke sådan "ah, så kan jeg sidde i to timer og lave nada!", men bare sådan "hm, så er der en halv time tilbage, lad os tjekke igennem og printe ud!". I dag.. tja, der var jeg færdig klokken halv tolv. Så spiste jeg en bolle, kiggede mine svar igennem og printede ud. Stirrede lidt ud i luften, og så var klokken tolv. Resten af tiden brugte jeg på at spise gulerødder, nødder og chokolade og spille 7-kabale, edderkop og mahjong.
Klokken slår 13:00, og der bliver råbt: "Prøven er færdig, begynd at pakke sammen, men bliv ved jeres pladser, til vi er sikre på, at alle er samlet ind!"
Astrid fra min klasse og jeg var rigtig uheldige og var blevet placeret midt imellem en masse fra x-klassen (som vi ikke kan lide). Det første, jeg hører, er en af x-pigerne, der udbryder: "Årh, det var så svær!" Xenia stirrer.
En anden pige svarer: "Ja, jeg kunne kun finde ud af en eller to opgaver i hver!" Xenia stirrer endnu mere.
"Ah, jeg kunne de fleste, men jeg skulle godt nok overveje nogle af dem i lang tid!" Xenias øjne triller ud af at stirre for meget.
De næste ti minutter bruger jeg på at pakke lidt sammen og lytte til folk fra x. De er alle sammen enige om, at prøven var rigtig svær, og de havde alle sammen nogle opgaver, de ikke havde kunnet lave, fordi de bare var alt for svære. De nævner nogle stykker, og mine øjne hopper op i mit ansigt igen, blot for at kunne stirre videre.
Derefter finder jeg nogen fra min klasse, og spøger dem. En sagde, at jo, prøven var svær, men på en nem måde. Resten syntes også, at den var svær. Jeg får fat på Nikoline (også fra min klasse), og hun siger, at hun fandt den nem. Jeg kunne have skreget og faldt om halsen på hende af bare glæde, hvis ikke det havde været fordi, der stod nogen imellem os.
Normalt plejer jeg ikke at være bedre end de andre i min klasse til matematik, men den prøve var så nem. De eneste opgaver, jeg skulle tænke over, var de første, og det var fordi de mindede så meget om hinanden, at min hjerne tænkte: "Det er da den samme opgave", lige indtil jeg fik dem læst igennem igen.
Men jeg må indrømme, at efter alle fandt den svær, er jeg begyndt at blive lidt bekymret for min karakter.. for hvad nu hvis den virkelig var svær, og jeg bare har lavet det hele forkert? Men på en eller anden måde tror jeg ikke rigtig på det.. men virkelig... Hvad skete der?!
I morgen er det jo så skriftlig fremstilling, hvilket jeg glæder mig rigtig meget til. Jeg krydser så meget fingre for, at vi får nogle gode emner! For jeg bliver sur på mig selv, hvis ikke jeg får en god karakter.. typisk Xenia, hun får et 12-tal for sin terminsprøve i skriftlig fremstilling, og bliver nu sikkert meget utilfreds, hvis hun får 10 for afgangsprøven XP;
I fredags havde vi jo "fri". Ja, "fri". For vi havde fri, yes. Men jeg hjalp til ved en konfirmation sammen med min mor, og der havde vi i hvert fald ikke fri. Jeg tror ikke den familie forstår, hvor meget der egentlig ligger i at være køkkenpige! Vi kom lidt over otte, konfirmandinden skulle konfirmeres klokken ni, og var ikke i kjolen endnu (?!). De havde lagt dug på selve spisebordet samt tallerkener, blomster og lys, men sådan noget som servietter, bestik og glas skulle vi til at stille frem. Til 38 personer. Der var ikke dug på tag-selv-bordet endnu, så det gjorde vi også. Så kom maden, den var der mange problemer med, hvilket ikke blev løst før klokken tolv, og de skulle spise forret klokken halv et, hvilket de kom ind og sagde fem minutter før, hvor vi havde travlt med hovedretten.. jaah :D
Kaffe skulle vi af en eller anden grund også ordne, de havde ikke sat kager og slik på fade, det skulle vi gøre, kaffemaskinen var pakket ned, den skulle vi pakke op. Alt imens deres opvaskemaskine var langsom, så min mor vaskede en hvad... 70-80 tallerkener op, samt skåle, fade, bestik osv? Jeg ordnede desserten imens, som åbenbart skulle pyntes, plus vi hele tiden skulle ud med noget, som de åbenbart ikke selv kunne gøre. "Vi mangler tre boller (der skulle ligge en bolle på hver plads), hent dem" - ja, det er ikke mig, der har bagt tre for lidt! "Vi mangler kaffe" - hjælp dog selv til? "Vi mangler kød" - ja, men der er ikke mere!
.. og for at det ikke skal blive et totalt brokke-indlæg, kan jeg sige, at vi var der i ti timer, jeg sad højest ned i et kvarter imens, hvor noget af det kvarter var hvor jeg skrev ned, hvad vi havde fået af mad forkert, og det kan stadigvæk mærkes lidt i mine fødder.. jeg kunne overhovedet ikke gå da jeg kom hjem, og min mors ryg var smadret af en alt for lav køkkenvask D: Det var helvede, seriøst...
Men der skete også happy-ting i weekenden! Lørdag tog min mor og jeg ind til Silkeborg, fordi min mobil er ved at blive til noget bras, der ikke altid virker. Jeg har skiftet abonnement fra Telia til TDC, så vi får nogle tilbud på nogle mobiler, men det er åbenbart først efter jeg er gået over til TDC, hvilket vist først sker d. 14. maj. Men vi fik kigget på mobiler, og jeg tror, at jeg får mig en nokia 5230 (tror jeg nok den hedder xD). Det er en touch, hvilket jeg egentlig aldrig havde drømt om at få, men den er rigtig nem at skrive på, og så er den ikke alt for dyr... og jeg kan godt lide ting, der ikke er alt for dyre!
Desuden fik jeg en bluse. Og en kjole ♥ Min kjole er dejlig :D Meget dejlig! Jeg har desværre ikke noget billede af den lige nu, men den er rød, med detaljer i sort og lidt andre farver, med nogle piger for neden, og har sådan en rigtig fin form!
Da vi kom hjem (og jeg endnu en gang ikke kunne gå, selvom vi ikke havde gået særlig langt), satte jeg mig til at sy på mit kostume til sidste skoledag, hvilket jeg også gjorde en del af søndagen. Overdelen til kjolen er færdig, og underdelen er næsten også klar til at blive syet på. Så mangler jeg krage og lynlås, og så er kjolen færdig :D Jeg glæder mig meget til at se resultatet, for det er første gang, jeg syer en kjole! Bagefter skal jeg have syet et hvidt forklæde med blonder, en sort sløjfe og så lavet en kage, hvor der står "eat me" på. Egentlig havde jeg tænkt på at lave den af cernit (som jeg også har købt), men jeg begynder at overveje at lave den af trylledej i stedet. Tror måske, den kunne blive pænere af det O: Men nu ser vi! Jeg overvejer også lidt at få fat på en lille flaske, som jeg kunne skrive "drink me" på, men er jeg ikke helt sikker på endnu.. Og så mangler jeg sorte sko. Men det finder jeg nok ud af inden sidste skoledag.
Men jeg tror faktisk, at mit Alice-kostume bliver pænt :D
I weekenden er der SVScon, hvilket jeg glæder mig til! Bliver dejligt at komme lidt ud og være sammen med folk.
Ymer (/Michelle) (bare for det ikke lyder for underligt XD) kommer og overnatter hos mig hele weekenden, hvilket også bliver rigtig dejligt!
Jeg skal godt nok ikke cosplaye, det har jeg ikke haft tid til, men det går nok. Jeg tror, at jeg dukker op i lolita en af dagene og så min kjole ♥ en af de andre... sidste dag ved jeg ikke helt endnu, men det finder jeg vel ud af :D
Jeg tror, at vi i hvert fald med læseprøven kan være rigtig glade for at være 9. klasse årgang 2009-2010. Sidste år var den nemlig rigtig svær, og det var også den, vi fik til terminsprøverne, hvor jeg ikke blev færdig, hvilket jeg ellers ikke plejer at have problemer med. I går startede vi klokken 10:00 med læseprøven. Da jeg var færdig med første opgave, kiggede jeg op. 10:03. Hm.. Anden opgave, tredje opgave,.... færdig. 10:20. Prøven sluttede 10:30.
WHAT?!
Læseprøve. En fem-seks forskellige tekster, heriblandt noveller, artikler osv. Læs dem igennem, svar på spørgsmål. Ved sidste opgave er der nogle sætninger, som denne:
Jeg syntes prøven var alt for (svær, nem, åndsvag, hej).
hvor man skal strege det rigtige ord under. De første opgaver plejer jeg gerne at læse hurtigt igennem, og sidste opgave plejer jeg bare at finde de sætninger, opgaverne er i, og læse igennem og strege under. Men ikke i går.. I går læste jeg bare. Endda langsomt. Langsommere end jeg plejer.
Og jeg var færdig 10 minutter før tid... stakkels, stakkels 9. klasser årgang 2008-2009 og jeg er også meget sikker på, at det bliver meget stakkels årgang 2010-2011. For wow, den var kort og hurtig at læse igennem!
Diktaten derimod syntes jeg var lidt som de plejer at være... Færdig efter en halv times tid, så bare sidde og rette og stirre ud i luften.
Så kom vi til i dag. Matematik, færdigheder, 09:00 til 10:00. Også som det plejer. Færdig omkring klokken halv, rette igennem, gå på toilet, stirre ud i luften.
Problemregning, 10:00 til 13:00...
For mit vedkommende plejer jeg godt at kunne nå det på de tre timer, der er til rådighed. Ikke sådan "ah, så kan jeg sidde i to timer og lave nada!", men bare sådan "hm, så er der en halv time tilbage, lad os tjekke igennem og printe ud!". I dag.. tja, der var jeg færdig klokken halv tolv. Så spiste jeg en bolle, kiggede mine svar igennem og printede ud. Stirrede lidt ud i luften, og så var klokken tolv. Resten af tiden brugte jeg på at spise gulerødder, nødder og chokolade og spille 7-kabale, edderkop og mahjong.
Klokken slår 13:00, og der bliver råbt: "Prøven er færdig, begynd at pakke sammen, men bliv ved jeres pladser, til vi er sikre på, at alle er samlet ind!"
Astrid fra min klasse og jeg var rigtig uheldige og var blevet placeret midt imellem en masse fra x-klassen (som vi ikke kan lide). Det første, jeg hører, er en af x-pigerne, der udbryder: "Årh, det var så svær!" Xenia stirrer.
En anden pige svarer: "Ja, jeg kunne kun finde ud af en eller to opgaver i hver!" Xenia stirrer endnu mere.
"Ah, jeg kunne de fleste, men jeg skulle godt nok overveje nogle af dem i lang tid!" Xenias øjne triller ud af at stirre for meget.
De næste ti minutter bruger jeg på at pakke lidt sammen og lytte til folk fra x. De er alle sammen enige om, at prøven var rigtig svær, og de havde alle sammen nogle opgaver, de ikke havde kunnet lave, fordi de bare var alt for svære. De nævner nogle stykker, og mine øjne hopper op i mit ansigt igen, blot for at kunne stirre videre.
Derefter finder jeg nogen fra min klasse, og spøger dem. En sagde, at jo, prøven var svær, men på en nem måde. Resten syntes også, at den var svær. Jeg får fat på Nikoline (også fra min klasse), og hun siger, at hun fandt den nem. Jeg kunne have skreget og faldt om halsen på hende af bare glæde, hvis ikke det havde været fordi, der stod nogen imellem os.
Normalt plejer jeg ikke at være bedre end de andre i min klasse til matematik, men den prøve var så nem. De eneste opgaver, jeg skulle tænke over, var de første, og det var fordi de mindede så meget om hinanden, at min hjerne tænkte: "Det er da den samme opgave", lige indtil jeg fik dem læst igennem igen.
Men jeg må indrømme, at efter alle fandt den svær, er jeg begyndt at blive lidt bekymret for min karakter.. for hvad nu hvis den virkelig var svær, og jeg bare har lavet det hele forkert? Men på en eller anden måde tror jeg ikke rigtig på det.. men virkelig... Hvad skete der?!
I morgen er det jo så skriftlig fremstilling, hvilket jeg glæder mig rigtig meget til. Jeg krydser så meget fingre for, at vi får nogle gode emner! For jeg bliver sur på mig selv, hvis ikke jeg får en god karakter.. typisk Xenia, hun får et 12-tal for sin terminsprøve i skriftlig fremstilling, og bliver nu sikkert meget utilfreds, hvis hun får 10 for afgangsprøven XP;
I fredags havde vi jo "fri". Ja, "fri". For vi havde fri, yes. Men jeg hjalp til ved en konfirmation sammen med min mor, og der havde vi i hvert fald ikke fri. Jeg tror ikke den familie forstår, hvor meget der egentlig ligger i at være køkkenpige! Vi kom lidt over otte, konfirmandinden skulle konfirmeres klokken ni, og var ikke i kjolen endnu (?!). De havde lagt dug på selve spisebordet samt tallerkener, blomster og lys, men sådan noget som servietter, bestik og glas skulle vi til at stille frem. Til 38 personer. Der var ikke dug på tag-selv-bordet endnu, så det gjorde vi også. Så kom maden, den var der mange problemer med, hvilket ikke blev løst før klokken tolv, og de skulle spise forret klokken halv et, hvilket de kom ind og sagde fem minutter før, hvor vi havde travlt med hovedretten.. jaah :D
Kaffe skulle vi af en eller anden grund også ordne, de havde ikke sat kager og slik på fade, det skulle vi gøre, kaffemaskinen var pakket ned, den skulle vi pakke op. Alt imens deres opvaskemaskine var langsom, så min mor vaskede en hvad... 70-80 tallerkener op, samt skåle, fade, bestik osv? Jeg ordnede desserten imens, som åbenbart skulle pyntes, plus vi hele tiden skulle ud med noget, som de åbenbart ikke selv kunne gøre. "Vi mangler tre boller (der skulle ligge en bolle på hver plads), hent dem" - ja, det er ikke mig, der har bagt tre for lidt! "Vi mangler kaffe" - hjælp dog selv til? "Vi mangler kød" - ja, men der er ikke mere!
.. og for at det ikke skal blive et totalt brokke-indlæg, kan jeg sige, at vi var der i ti timer, jeg sad højest ned i et kvarter imens, hvor noget af det kvarter var hvor jeg skrev ned, hvad vi havde fået af mad forkert, og det kan stadigvæk mærkes lidt i mine fødder.. jeg kunne overhovedet ikke gå da jeg kom hjem, og min mors ryg var smadret af en alt for lav køkkenvask D: Det var helvede, seriøst...
Men der skete også happy-ting i weekenden! Lørdag tog min mor og jeg ind til Silkeborg, fordi min mobil er ved at blive til noget bras, der ikke altid virker. Jeg har skiftet abonnement fra Telia til TDC, så vi får nogle tilbud på nogle mobiler, men det er åbenbart først efter jeg er gået over til TDC, hvilket vist først sker d. 14. maj. Men vi fik kigget på mobiler, og jeg tror, at jeg får mig en nokia 5230 (tror jeg nok den hedder xD). Det er en touch, hvilket jeg egentlig aldrig havde drømt om at få, men den er rigtig nem at skrive på, og så er den ikke alt for dyr... og jeg kan godt lide ting, der ikke er alt for dyre!
Desuden fik jeg en bluse. Og en kjole ♥ Min kjole er dejlig :D Meget dejlig! Jeg har desværre ikke noget billede af den lige nu, men den er rød, med detaljer i sort og lidt andre farver, med nogle piger for neden, og har sådan en rigtig fin form!
Da vi kom hjem (og jeg endnu en gang ikke kunne gå, selvom vi ikke havde gået særlig langt), satte jeg mig til at sy på mit kostume til sidste skoledag, hvilket jeg også gjorde en del af søndagen. Overdelen til kjolen er færdig, og underdelen er næsten også klar til at blive syet på. Så mangler jeg krage og lynlås, og så er kjolen færdig :D Jeg glæder mig meget til at se resultatet, for det er første gang, jeg syer en kjole! Bagefter skal jeg have syet et hvidt forklæde med blonder, en sort sløjfe og så lavet en kage, hvor der står "eat me" på. Egentlig havde jeg tænkt på at lave den af cernit (som jeg også har købt), men jeg begynder at overveje at lave den af trylledej i stedet. Tror måske, den kunne blive pænere af det O: Men nu ser vi! Jeg overvejer også lidt at få fat på en lille flaske, som jeg kunne skrive "drink me" på, men er jeg ikke helt sikker på endnu.. Og så mangler jeg sorte sko. Men det finder jeg nok ud af inden sidste skoledag.
Men jeg tror faktisk, at mit Alice-kostume bliver pænt :D
I weekenden er der SVScon, hvilket jeg glæder mig til! Bliver dejligt at komme lidt ud og være sammen med folk.
Ymer (/Michelle) (bare for det ikke lyder for underligt XD) kommer og overnatter hos mig hele weekenden, hvilket også bliver rigtig dejligt!
Jeg skal godt nok ikke cosplaye, det har jeg ikke haft tid til, men det går nok. Jeg tror, at jeg dukker op i lolita en af dagene og så min kjole ♥ en af de andre... sidste dag ved jeg ikke helt endnu, men det finder jeg vel ud af :D
søndag den 25. april 2010
Afgangsprøver og på familiebesøg
Så skete det. I fredags, fem minutter efter timen startede, så jeg lige nåede at få det med, til trods for, at jeg kom tre minutter for sent. Dagen, alle 9. og 10. klasser landet over har ventet på i længere tid nu, med et spørgsmål kørende rundt i hovedet; Hvad skal jeg op i?
Det er garanteret ikke nogen overraskelse, at jeg selv sad og krydsede fingere for skriftlig engelsk. 3 timer, lidt grammatik- og lytteprøver, desuden en lille nem skriftlig opgave - kunne det være nemmere?
Vi sidder nede i fysiklokalet, stirre på vores lærer.
"I skal ikke op i historie, samfundsfag og kristendom!" siger han stort smilende. Stort plus for ham, da han er vores historie- og samfundsfaglærer. Desuden havde han lovet vores kristendomslærer, at terpe os lidt igennem pensum, da det er et af hans hovedfag.
"I skal op i skriftligt engelsk!" Klassen går amok. Uro breder sig i løbet af få sekunder, folk smiler og råber i munden på hinanden. Bekymringen letter sig fra mine skuldre, jeg hopper op i luften, og-
"Hov, jeg læste forkert, det var 9.y," fortsætter han. Der bliver stille med det samme. Folk holder øje med ham, mit hjerte slår hurtigt. Please, please sig, at det er løgn! "I skal op i mundtlig tysk og fransk."
Egentlig er det ikke så slemt at skulle op i mundtlig fransk. Det kunne da have været værre! ... på en måde, jeg ikke lige er kommet frem til endnu. Min plan har hele tiden været, at hvis vi skulle være så uheldige at få det værst tænkelige overhovedet, så ville jeg bruge en masse tid i læseferien på at gå de tre bøger, vi har haft i fransk, igennem. Men... tja, den plan er lidt smadret. For vi skal op den 31. maj. Mandag den 31. maj. Efter fredag den 28. maj, sidste skoledag. Mandag den 31. maj... første dag i hele læseferien!
Nu er min plan så som følgende: Ingen japansk før juni ( ;__; ). Måske lidt kanji, men ikke noget med at tale. Til gengæld vil jeg gå igennem franskbøgerne, som jeg havde planlagt at gøre i læseferien. Desuden bliver den 29. og 30. maj "franskdage", hvor jeg også terper fransk og øver oplæg. Jeg ser virkelig frem til det, tro mig...
Ellers fik vi geografi, hvilket er fint nok. Har jeg intet imod, for jeg tror vist nok, at jeg er lidt bedre til geografi end biologi.
Desuden trak vi emne i dansk. Vores skoleinspektør kom ned for at tjekke efter, at der ikke blev snydt. Så blev der lagt små stykker pap ud på bordet, med forsiden ned ad, og så var det ellers bare at trække... Den, der lå i midten så god ud. Nr. 10. Romantikken. Noooeeess!
Efter mig var det en af de andre piger i min klasses tur. Hun trak en. Kiggede på tallet. Det moderne gennembrud. Også "noooeeess!" for hende.
For hun ville gerne have haft romantikken. Og jeg kan helt vildt godt lide det moderne gennembrud, og havde håbet på at få det. Perfekt.
Udover dårlige nyheder, bragte fredag dog også på andre ting; jeg tog med min far hjem til min farmor og bedstefar (/farfar), hvilket var rigtig dejligt, for det var efterhånden alt, alt, alt for længe siden, at jeg sidst havde set dem! Jeg blev godt fedet op af farmor, med både is og jordbær (♥) til dessert, siden konfekt senere på aftenen og kage i lørdags. Men det skal også til engang i mellem! Selvom jeg må indrømme, at jeg ikke har spist andet end morgenmad og aftensmad i dag, for jeg var stopmæt.
Vi overnattede der til lørdag, og fordi de ikke bor så langt fra Tyskland igen, smuttede vi lige forbi på vej hjem. Ikke fordi, jeg skulle have tonsvis af slik, men fordi jeg skulle have karameller til sidste skoledag, og det er jo altid dejligt at få dem noget billigere end i Danmark! Specielt når far betaler.
Maja fra min klasse havde nævnt, at hun havde fundet nogle poser med 2 kg i, så jeg havde besluttet mig for, at jeg ville have to af dem - for så ville jeg da i hvert fald have nok! Men Fleggaard havde ikke nogen karamellerposer med 2 kg i. Tilgengæld havde de nogen med 700 g i til 25 kr. - så jeg fik seks af dem, så jeg kunne have 4,2 kg til sidste skoledag. Troede jeg...
På vej hjem kom jeg til at tænke på, at jeg jo havde købt to forskellige slags - big ben og de der kvadratiske dimser, der også altid er til sidste skoledag. Og jeg kom i tanke om, at jeg kun havde tjekket hvor meget der var i poserne med big ben.
Da jeg kom hjem, tjekkede jeg de andre - og hovsa, der var sørme 1 kg i! Altså har jeg 5,1 kg karameller til sidste skoledag... det er nu, jeg så småt begynder at overveje, om det ikke er liige lidt i overkanten..
Ellers er det ikke fordi, at der sker så meget her for tiden. Jeg har travlt med skolen, med både disposition i engelsk og fransk, der skal afleveres i den kommende uge.
I tirsdags smuttede jeg dog på café med en veninde, Ymer (/Michelle), hvilket var rigtig hyggeligt ♥ Vi smuttede forbi en café, der hedder Underground i Århus, hvor man for tiden kan få lidt andre typer kakao. Vi vidste, at der var mint kakao, hvilket jeg egentlig havde sat mig for... Men da jeg så, at de også havde fået bounty kakao og orange kakao - så tænke jeg lidt over, hvor tit man egentlig ser det. Så jeg endte med en bounty kakao og en chokolademuffin. Kakaoen var faktisk ret lækker :D
Det er garanteret ikke nogen overraskelse, at jeg selv sad og krydsede fingere for skriftlig engelsk. 3 timer, lidt grammatik- og lytteprøver, desuden en lille nem skriftlig opgave - kunne det være nemmere?
Vi sidder nede i fysiklokalet, stirre på vores lærer.
"I skal ikke op i historie, samfundsfag og kristendom!" siger han stort smilende. Stort plus for ham, da han er vores historie- og samfundsfaglærer. Desuden havde han lovet vores kristendomslærer, at terpe os lidt igennem pensum, da det er et af hans hovedfag.
"I skal op i skriftligt engelsk!" Klassen går amok. Uro breder sig i løbet af få sekunder, folk smiler og råber i munden på hinanden. Bekymringen letter sig fra mine skuldre, jeg hopper op i luften, og-
"Hov, jeg læste forkert, det var 9.y," fortsætter han. Der bliver stille med det samme. Folk holder øje med ham, mit hjerte slår hurtigt. Please, please sig, at det er løgn! "I skal op i mundtlig tysk og fransk."
Egentlig er det ikke så slemt at skulle op i mundtlig fransk. Det kunne da have været værre! ... på en måde, jeg ikke lige er kommet frem til endnu. Min plan har hele tiden været, at hvis vi skulle være så uheldige at få det værst tænkelige overhovedet, så ville jeg bruge en masse tid i læseferien på at gå de tre bøger, vi har haft i fransk, igennem. Men... tja, den plan er lidt smadret. For vi skal op den 31. maj. Mandag den 31. maj. Efter fredag den 28. maj, sidste skoledag. Mandag den 31. maj... første dag i hele læseferien!
Nu er min plan så som følgende: Ingen japansk før juni ( ;__; ). Måske lidt kanji, men ikke noget med at tale. Til gengæld vil jeg gå igennem franskbøgerne, som jeg havde planlagt at gøre i læseferien. Desuden bliver den 29. og 30. maj "franskdage", hvor jeg også terper fransk og øver oplæg. Jeg ser virkelig frem til det, tro mig...
Ellers fik vi geografi, hvilket er fint nok. Har jeg intet imod, for jeg tror vist nok, at jeg er lidt bedre til geografi end biologi.
Desuden trak vi emne i dansk. Vores skoleinspektør kom ned for at tjekke efter, at der ikke blev snydt. Så blev der lagt små stykker pap ud på bordet, med forsiden ned ad, og så var det ellers bare at trække... Den, der lå i midten så god ud. Nr. 10. Romantikken. Noooeeess!
Efter mig var det en af de andre piger i min klasses tur. Hun trak en. Kiggede på tallet. Det moderne gennembrud. Også "noooeeess!" for hende.
For hun ville gerne have haft romantikken. Og jeg kan helt vildt godt lide det moderne gennembrud, og havde håbet på at få det. Perfekt.
Udover dårlige nyheder, bragte fredag dog også på andre ting; jeg tog med min far hjem til min farmor og bedstefar (/farfar), hvilket var rigtig dejligt, for det var efterhånden alt, alt, alt for længe siden, at jeg sidst havde set dem! Jeg blev godt fedet op af farmor, med både is og jordbær (♥) til dessert, siden konfekt senere på aftenen og kage i lørdags. Men det skal også til engang i mellem! Selvom jeg må indrømme, at jeg ikke har spist andet end morgenmad og aftensmad i dag, for jeg var stopmæt.
Vi overnattede der til lørdag, og fordi de ikke bor så langt fra Tyskland igen, smuttede vi lige forbi på vej hjem. Ikke fordi, jeg skulle have tonsvis af slik, men fordi jeg skulle have karameller til sidste skoledag, og det er jo altid dejligt at få dem noget billigere end i Danmark! Specielt når far betaler.
Maja fra min klasse havde nævnt, at hun havde fundet nogle poser med 2 kg i, så jeg havde besluttet mig for, at jeg ville have to af dem - for så ville jeg da i hvert fald have nok! Men Fleggaard havde ikke nogen karamellerposer med 2 kg i. Tilgengæld havde de nogen med 700 g i til 25 kr. - så jeg fik seks af dem, så jeg kunne have 4,2 kg til sidste skoledag. Troede jeg...
På vej hjem kom jeg til at tænke på, at jeg jo havde købt to forskellige slags - big ben og de der kvadratiske dimser, der også altid er til sidste skoledag. Og jeg kom i tanke om, at jeg kun havde tjekket hvor meget der var i poserne med big ben.
Da jeg kom hjem, tjekkede jeg de andre - og hovsa, der var sørme 1 kg i! Altså har jeg 5,1 kg karameller til sidste skoledag... det er nu, jeg så småt begynder at overveje, om det ikke er liige lidt i overkanten..
Ellers er det ikke fordi, at der sker så meget her for tiden. Jeg har travlt med skolen, med både disposition i engelsk og fransk, der skal afleveres i den kommende uge.
I tirsdags smuttede jeg dog på café med en veninde, Ymer (/Michelle), hvilket var rigtig hyggeligt ♥ Vi smuttede forbi en café, der hedder Underground i Århus, hvor man for tiden kan få lidt andre typer kakao. Vi vidste, at der var mint kakao, hvilket jeg egentlig havde sat mig for... Men da jeg så, at de også havde fået bounty kakao og orange kakao - så tænke jeg lidt over, hvor tit man egentlig ser det. Så jeg endte med en bounty kakao og en chokolademuffin. Kakaoen var faktisk ret lækker :D
søndag den 18. april 2010
Kano, kage, is og weekendhygge med klassen
Jeg har været hjemme hos min klasselærer sammen med alle fra min klasse hele weekenden. Der var et par stykker, der tog hjem i løbet af weekenden, fordi de skulle et eller andet, men ellers var alle med, bortset fra en, der skal opereres med hans skulder, og derfor ikke ville kunne holde til det.
Fredag vækkede min mor mig med et højt: "Xenia! Klokken er kvarter over syv, vi har sovet over os!"
Jeg åbnede øjnene, stirrede irriteret på hende og svarede: "Mor... jeg skal hjem til Jakob i dag."
Hvorefter hun kiggede på mig, udtrykte et "nååårh ja", og gik ud igen.
Jeg skulle have været oppe klokken otte, og var ikke ligefrem gået i seng til at vågne lidt over syv = jeg var vildt træt!
Hele klasen skulle tage toget sammen fra Århus til Laven (omkring Ry), men fordi jeg ikke bor så langt derfra igen, og jeg bare ville skulle den samme vej tilbage, som jeg lige var kommet, fik jeg lov til bare at troppe op på hans bopæl klokken ti.
Vi brugte et par timer på at gå tur i skolen, imens min lærer repeterede noget biologi og geografi. På vej tilbage hentede vi hans 3-årige søn i børnehaven, og gik derefter hjem. Hans søn, Eskil, er seriøst så dejlig! Han var helt vildt genert til at starte med, men lyste op hver gang han så sin far. Så satte han sig ovenpå og så noget "Landet for længe siden", hvor jeg så sad lidt sammen med ham i sofaen. Først var han helt vildt stille, men så begyndte han at "slå sig lidt ud", og hoppede lidt rundt og sagde alt muligt, som jeg ikke har nogen anelse om, hvad var.
Da filmen var færdig gik vi nedenunder, men der gik ikke særlig lang tid før han kiggede op på mig og insisterede på, at jeg skulle med op at lege på hans værelse.
Så jeg brugte en tid på at lege med biler med en 3-årig dreng 8D På et tidspunkt kom nogle af de andre piger fra klassen også og legede lidt med ham. Men ej... han er bare sød ♥
Om aftenen lavede vi bål, fortalte gyserhistorier og spiste nogle af mine medbragte multichokolademuffins.
Lørdag skulle vi ud at ro i kano. Meningen var, at vi skulle ro ud til en lille ubeboet ø, derefter op på himmelbjerget og æde is, og så tilbage igen. Men!
Vi gik ned til en campingplads i Laven, hentede padler og redningsveste, og gik så ned til søen, hvor de lejede kanoer lå parkeret. Vores lærer inddelte os i de grupper, vi skulle sejle i og vi begyndte at sætte kanoerne i vandet, en efter en.
Lige pludselig styrter vores lærer væk fra bådebroen, hvor han stod og hjalp nogen ned i en kano. Smider jakken, og virkelig bare løber. Stærkt. Så hen af vejen langs søen.
Vi stirre uforstående på ham, og råber til nogen af dem, der står på bådebroen, hvad der er sket.
"De er kæntret!" råber de tilbage.
Da to af mine klassekammerarter og en forældre endelig kommer tilbage, drivvåde, får vi så historien; de var den første (og eneste) kano, der var kommet ud, og roede lidt rundt for at vænne sig til de ikke helt rolige bølger. Fandt ud af, at det ville være smartere, hvis de byttede lidt om på pladserne, og roede derfor ind mod den nærmeste bådebro. Tæt på broen sagde det dog blob, og så lå de ellers der, dejligt tilfredse i det kolde vand. Oh yes. Er det her vi skal nævne, at vi har sejlet i kano med klassen før i Norge, og at det ikke var deres kanoevner, der fejlede?
Så det blev besluttet, at kanoturen skulle gøres frivillig, og vi var en 8-stykker, der sprang fra. For jeg havde ikke sådan helt vildt lyst til at svømme rundt i noget 10-grader varmt vand, hvor der er en hel del bølger! Mest af alt fordi jeg er en mildest talt elendig svømmer!
Vi gik så tilbage til min lærers hus, og to af dem, der havde fået sig en dukkert, gik lige ind og fik sig et varmt bad og noget varmt kakao/te at drikke. Derefter kørte vi ud til himmelbjerget i stedet.
På himmelbjerget ventede vi i hundrede år på, at de andre fra klassen skulle komme. Også i bil. De var åbenbart ikke kommet længere end en 200 meter væk fra bådebroen, før de gav op. Noget med, at det var besværligt at sejle i kano, når man var tre i en, og lige meget hvor meget alle tre kæmpede for at komme fremad, blev de alligevel ved med at sejle den forkerte retning... Desuden var der også en anden kano, der var kæntret (hvoraf en af dem, der sad deri, også sad i den første kano XD)
Vi endte så med at købe en is før de andre kom, og sad så og nød den.
En af de ting, jeg godt kan lide ved min klasse, er, at nogle gange får nogen af dem lidt underlige ideer. To af drengene havde aftalt, at de skulle have den største is, man kunne få på himmelbjerget, hvilket førte til, at ekspedienten i isboden kiggede noget underligt, der der kom to drenge og sagde, at de begge skulle have en såkaldt "Gigant vaffel" med 12 - ja, TOLV - kugler, guf og to flødeboller. De havde rent faktisk et kræmmerhus, der var stort nok! XD
Da vi kom hjem igen spiste vi en masse kage. Jeg havde bagt multichokolademuffins, så der i hvert fald var min. 2 til hver, og så var der også et par andre, der havde bagt. Jeg tror vist nok, at vi havde fire bradepander og så en hel masse muffins... Nej, vi fik ikke spist det hele!
For at det ikke skal være løgn, fik vi også slik og sodavand om aftenen - en liidt usund dag.
Her i dag blev vi så hentet klokken ti. Lige nu sidder jeg hjemme, og forsøger at få taget mig sammen til at lave lektier. Vi skal havde hørt "Djævlens Lærling" af Kenneth Bøgh Andersen til på torsdag, men jeg har virkelig svært ved at komme ordentligt i gang. Det er fedt nok, at min lærer synes vi skulle prøve at høre den på lydbog, i stedet for at læse bogen, men jeg har bare svært ved at vænne mig til, at jeg ikke har teksten foran mig /: Så jeg mangler stadigvæk at høre næsten hele lydbogen, hvilket vist nok er en 9 timer. Til på torsdag. Yay -w-
Forøvrigt er min mobil gået i stykker, så den taber strøm i løbet af 0,5 og ikke altid gider hverken sende eller modtage smser, eller for den sags skyld ringe eller modtage opkald. Jeg ville gerne proppe mit simkort over i en anden mobil, vi har liggende, men af en eller anden grund vil den ikke godkende det. Og det er ikke engang fordi der er lås på mobilen eller simkortet D: Så jeg er nødt til at leve med den indtil jeg får en ny. Damn!
Fredag vækkede min mor mig med et højt: "Xenia! Klokken er kvarter over syv, vi har sovet over os!"
Jeg åbnede øjnene, stirrede irriteret på hende og svarede: "Mor... jeg skal hjem til Jakob i dag."
Hvorefter hun kiggede på mig, udtrykte et "nååårh ja", og gik ud igen.
Jeg skulle have været oppe klokken otte, og var ikke ligefrem gået i seng til at vågne lidt over syv = jeg var vildt træt!
Hele klasen skulle tage toget sammen fra Århus til Laven (omkring Ry), men fordi jeg ikke bor så langt derfra igen, og jeg bare ville skulle den samme vej tilbage, som jeg lige var kommet, fik jeg lov til bare at troppe op på hans bopæl klokken ti.
Vi brugte et par timer på at gå tur i skolen, imens min lærer repeterede noget biologi og geografi. På vej tilbage hentede vi hans 3-årige søn i børnehaven, og gik derefter hjem. Hans søn, Eskil, er seriøst så dejlig! Han var helt vildt genert til at starte med, men lyste op hver gang han så sin far. Så satte han sig ovenpå og så noget "Landet for længe siden", hvor jeg så sad lidt sammen med ham i sofaen. Først var han helt vildt stille, men så begyndte han at "slå sig lidt ud", og hoppede lidt rundt og sagde alt muligt, som jeg ikke har nogen anelse om, hvad var.
Da filmen var færdig gik vi nedenunder, men der gik ikke særlig lang tid før han kiggede op på mig og insisterede på, at jeg skulle med op at lege på hans værelse.
Så jeg brugte en tid på at lege med biler med en 3-årig dreng 8D På et tidspunkt kom nogle af de andre piger fra klassen også og legede lidt med ham. Men ej... han er bare sød ♥
Om aftenen lavede vi bål, fortalte gyserhistorier og spiste nogle af mine medbragte multichokolademuffins.
Lørdag skulle vi ud at ro i kano. Meningen var, at vi skulle ro ud til en lille ubeboet ø, derefter op på himmelbjerget og æde is, og så tilbage igen. Men!
Vi gik ned til en campingplads i Laven, hentede padler og redningsveste, og gik så ned til søen, hvor de lejede kanoer lå parkeret. Vores lærer inddelte os i de grupper, vi skulle sejle i og vi begyndte at sætte kanoerne i vandet, en efter en.
Lige pludselig styrter vores lærer væk fra bådebroen, hvor han stod og hjalp nogen ned i en kano. Smider jakken, og virkelig bare løber. Stærkt. Så hen af vejen langs søen.
Vi stirre uforstående på ham, og råber til nogen af dem, der står på bådebroen, hvad der er sket.
"De er kæntret!" råber de tilbage.
Da to af mine klassekammerarter og en forældre endelig kommer tilbage, drivvåde, får vi så historien; de var den første (og eneste) kano, der var kommet ud, og roede lidt rundt for at vænne sig til de ikke helt rolige bølger. Fandt ud af, at det ville være smartere, hvis de byttede lidt om på pladserne, og roede derfor ind mod den nærmeste bådebro. Tæt på broen sagde det dog blob, og så lå de ellers der, dejligt tilfredse i det kolde vand. Oh yes. Er det her vi skal nævne, at vi har sejlet i kano med klassen før i Norge, og at det ikke var deres kanoevner, der fejlede?
Så det blev besluttet, at kanoturen skulle gøres frivillig, og vi var en 8-stykker, der sprang fra. For jeg havde ikke sådan helt vildt lyst til at svømme rundt i noget 10-grader varmt vand, hvor der er en hel del bølger! Mest af alt fordi jeg er en mildest talt elendig svømmer!
Vi gik så tilbage til min lærers hus, og to af dem, der havde fået sig en dukkert, gik lige ind og fik sig et varmt bad og noget varmt kakao/te at drikke. Derefter kørte vi ud til himmelbjerget i stedet.
På himmelbjerget ventede vi i hundrede år på, at de andre fra klassen skulle komme. Også i bil. De var åbenbart ikke kommet længere end en 200 meter væk fra bådebroen, før de gav op. Noget med, at det var besværligt at sejle i kano, når man var tre i en, og lige meget hvor meget alle tre kæmpede for at komme fremad, blev de alligevel ved med at sejle den forkerte retning... Desuden var der også en anden kano, der var kæntret (hvoraf en af dem, der sad deri, også sad i den første kano XD)
Vi endte så med at købe en is før de andre kom, og sad så og nød den.
En af de ting, jeg godt kan lide ved min klasse, er, at nogle gange får nogen af dem lidt underlige ideer. To af drengene havde aftalt, at de skulle have den største is, man kunne få på himmelbjerget, hvilket førte til, at ekspedienten i isboden kiggede noget underligt, der der kom to drenge og sagde, at de begge skulle have en såkaldt "Gigant vaffel" med 12 - ja, TOLV - kugler, guf og to flødeboller. De havde rent faktisk et kræmmerhus, der var stort nok! XD
Da vi kom hjem igen spiste vi en masse kage. Jeg havde bagt multichokolademuffins, så der i hvert fald var min. 2 til hver, og så var der også et par andre, der havde bagt. Jeg tror vist nok, at vi havde fire bradepander og så en hel masse muffins... Nej, vi fik ikke spist det hele!
For at det ikke skal være løgn, fik vi også slik og sodavand om aftenen - en liidt usund dag.
Her i dag blev vi så hentet klokken ti. Lige nu sidder jeg hjemme, og forsøger at få taget mig sammen til at lave lektier. Vi skal havde hørt "Djævlens Lærling" af Kenneth Bøgh Andersen til på torsdag, men jeg har virkelig svært ved at komme ordentligt i gang. Det er fedt nok, at min lærer synes vi skulle prøve at høre den på lydbog, i stedet for at læse bogen, men jeg har bare svært ved at vænne mig til, at jeg ikke har teksten foran mig /: Så jeg mangler stadigvæk at høre næsten hele lydbogen, hvilket vist nok er en 9 timer. Til på torsdag. Yay -w-
Forøvrigt er min mobil gået i stykker, så den taber strøm i løbet af 0,5 og ikke altid gider hverken sende eller modtage smser, eller for den sags skyld ringe eller modtage opkald. Jeg ville gerne proppe mit simkort over i en anden mobil, vi har liggende, men af en eller anden grund vil den ikke godkende det. Og det er ikke engang fordi der er lås på mobilen eller simkortet D: Så jeg er nødt til at leve med den indtil jeg får en ny. Damn!
onsdag den 14. april 2010
I går gjorde jeg noget, der efterfølgende fik mig til at føle lidt dum, eller generelt bare underlig. Jeg oprettede min udvekslingsblog, selvom jeg ikke engang ved helt 100% sikkert, om jeg kommer afsted endnu. Hele dagen sad jeg og havde den største lyst til at oprette den (haha, det kom til at gå lidt ud over min matematiktime XD;), og endte så med at gøre det da jeg kom hjem og havde lavet aftensmad. Hvis nogen skulle have lyst til at forsøge at overleve mit engelske, kan det forsøges her.
På et eller andet tidspunkt skal jeg have lavet et nyt design, men det er der heldigvis stadigvæk et stykke at gøre i.
Lige nu har jeg dagens første frikvarter, hvor der er seks-syv minutter tilbage. Bagefter skal jeg have en matematiktime, derefter en fritime, hvor jeg regner med at gå på biblioteket og smutte ud og købe noget mad, og sidst på dagen to engelsktimer.
I engelsk har vi gang i at skrive disposition/outline til afgangsprøven for tiden. Jeg har valgt emnet "South Africa" og underemnet "South African Women during Apartheid" - det er bare helt vildt svært at finde noget ordentligt om! Det er jeg ved at få lidt flip af, men går nok, for jeg har stadigvæk lidt tid at søge i /:
Hm... ellers burde jeg nok opdaterer min blog lidt mere.
Forøvrigt, har I lagt mærke til, at det endelig er blevet forår? ♥ Jeg glæder mig til at skulle være ude næsten hele weekenden sammen med min klasse - så har vejret bare også at holde! :D
På et eller andet tidspunkt skal jeg have lavet et nyt design, men det er der heldigvis stadigvæk et stykke at gøre i.
Lige nu har jeg dagens første frikvarter, hvor der er seks-syv minutter tilbage. Bagefter skal jeg have en matematiktime, derefter en fritime, hvor jeg regner med at gå på biblioteket og smutte ud og købe noget mad, og sidst på dagen to engelsktimer.
I engelsk har vi gang i at skrive disposition/outline til afgangsprøven for tiden. Jeg har valgt emnet "South Africa" og underemnet "South African Women during Apartheid" - det er bare helt vildt svært at finde noget ordentligt om! Det er jeg ved at få lidt flip af, men går nok, for jeg har stadigvæk lidt tid at søge i /:
Hm... ellers burde jeg nok opdaterer min blog lidt mere.
Forøvrigt, har I lagt mærke til, at det endelig er blevet forår? ♥ Jeg glæder mig til at skulle være ude næsten hele weekenden sammen med min klasse - så har vejret bare også at holde! :D
torsdag den 4. marts 2010
Projektuge
Der er deadline i morgen klokken tolv, og jeg er såå stresset (og det er derfor vi vælger at skrive blog, yes!). Vores overemne er "At gøre en forskel", og jeg har så valgt at vælge emnet "Genbrug" - hvilket vil sige, at jeg har lallet rundt og leget med genbrugsting hele ugen :D
I mandags sleb jeg en stol (25 kr.) ned + malede den første gang om aftenen. Jeg ville gerne have malet den om eftermiddagen, men jeg kunne ikke finde ud af at åbne malingen.. se så føler man virkelig, at ens projekt nok skal komme til at gå godt! XD Tirsdag fik jeg ikke rigtig lavet andet end at male stolen over igen om aftenen, da jeg var på skolen, og glemte min computer hjemme ups... Desuden var jeg til japansk ♥
--> 
Jeg skal nok egentlig have taget et billede nu hvor den er tør..
Onsdag var "Store-Sy-Dag"! :D Jeg syede et nyt betræk af en dug (15 kr.) til hynden (5 kr.) til stolen:
--> 
En meeget lang nederdel (25 kr.) blev forkortet:
Desværre glemte jeg at tage et ordentligt før-billede D:
Rester af nederdel (25 kr.) + dug (15 kr.) blev til en taske, og så lavede jeg knaphul og syede knap i i dag:
-->
Ellers har jeg haft gang i en anden taske i dag, der skulle syes af en habitjakke (30 kr.), men! Stoffet drillede en del, og det tog vildt lang tid om at få det klippet osv., så jeg opgav, da jeg ikke ville kunne nå at få syet den inden det blev for mørkt D: Det er jeg lidt ked af..
Desuden har jeg siddet og lavet lidt powerpoint til fremlæggelsen, hvor powerpoint ikke har svaret, og jeg derfor har været nødt til at lukke ned, tre gange. Det fik mig så til at få bare liidt stress!
Heldigvis har jeg stadigvæk i morgen til at lave powerpoint + weekenden, hvis det skulle være nødvendigt. Jeg vil bare gerne snart være færdig, for jeg er lidt træt af at arbejde fra klokken dims om formiddagen til klokken blah om aftenen DX Men det er nok lidt min egen skyld med det emne, jeg har valgt.. nåh, det har nu været meget hyggeligt alligevel!
Her om lidt skal jeg ind til Randers og besøge min kusine på hospitalet, fordi hun fik ny hofte i tirsdags. Grunden til, at vi først besøger hende i dag, er fordi hun i august-september fik ny hofte i den anden side, og der havde hun det ikke særlig godt dagen efter, så vi måtte udskyde det. Men jeg glæder mig helt, og så er jeg så glad på hendes vegne over, at det endelig er overstået :D Hun er nemlig født med en underudviklet hofte, og har i de sidst år været dagligt på smertestillende - og hun er ikke andet end lige fyldt 17!
Ellers sker der ikke det store her for tiden - min bedste (mormor) kom herned i går og skal være her til lørdag-søndag, så hun også kunne komme med op og sige hej til Pernille i dag. Det er ret hyggeligt, og så er det også rart, fordi hun kan hjælpe mig lidt med mit projekt, da hun arbejder i en genbrug~
I mandags sleb jeg en stol (25 kr.) ned + malede den første gang om aftenen. Jeg ville gerne have malet den om eftermiddagen, men jeg kunne ikke finde ud af at åbne malingen.. se så føler man virkelig, at ens projekt nok skal komme til at gå godt! XD Tirsdag fik jeg ikke rigtig lavet andet end at male stolen over igen om aftenen, da jeg var på skolen, og glemte min computer hjemme ups... Desuden var jeg til japansk ♥
--> Jeg skal nok egentlig have taget et billede nu hvor den er tør..
Onsdag var "Store-Sy-Dag"! :D Jeg syede et nyt betræk af en dug (15 kr.) til hynden (5 kr.) til stolen:
--> En meeget lang nederdel (25 kr.) blev forkortet:
Desværre glemte jeg at tage et ordentligt før-billede D:
Rester af nederdel (25 kr.) + dug (15 kr.) blev til en taske, og så lavede jeg knaphul og syede knap i i dag:
-->Ellers har jeg haft gang i en anden taske i dag, der skulle syes af en habitjakke (30 kr.), men! Stoffet drillede en del, og det tog vildt lang tid om at få det klippet osv., så jeg opgav, da jeg ikke ville kunne nå at få syet den inden det blev for mørkt D: Det er jeg lidt ked af..
Desuden har jeg siddet og lavet lidt powerpoint til fremlæggelsen, hvor powerpoint ikke har svaret, og jeg derfor har været nødt til at lukke ned, tre gange. Det fik mig så til at få bare liidt stress!
Heldigvis har jeg stadigvæk i morgen til at lave powerpoint + weekenden, hvis det skulle være nødvendigt. Jeg vil bare gerne snart være færdig, for jeg er lidt træt af at arbejde fra klokken dims om formiddagen til klokken blah om aftenen DX Men det er nok lidt min egen skyld med det emne, jeg har valgt.. nåh, det har nu været meget hyggeligt alligevel!
Her om lidt skal jeg ind til Randers og besøge min kusine på hospitalet, fordi hun fik ny hofte i tirsdags. Grunden til, at vi først besøger hende i dag, er fordi hun i august-september fik ny hofte i den anden side, og der havde hun det ikke særlig godt dagen efter, så vi måtte udskyde det. Men jeg glæder mig helt, og så er jeg så glad på hendes vegne over, at det endelig er overstået :D Hun er nemlig født med en underudviklet hofte, og har i de sidst år været dagligt på smertestillende - og hun er ikke andet end lige fyldt 17!
Ellers sker der ikke det store her for tiden - min bedste (mormor) kom herned i går og skal være her til lørdag-søndag, så hun også kunne komme med op og sige hej til Pernille i dag. Det er ret hyggeligt, og så er det også rart, fordi hun kan hjælpe mig lidt med mit projekt, da hun arbejder i en genbrug~
Abonner på:
Opslag (Atom)