Man kan ikke sige, at jeg på det seneste har været særlig god til at opdatere min blog; mit liv er fløjet forbi nærmest med mig som passager, og jeg kan slet ikke forstå, at julen er over os. Sneen ligger i bunker uden for mit vindue, det lille juletræ står tændt og pakkerne er for længst pakket og åbnet igen; og imens kryber mit udvekslingsår sig langsomt nærmere i skyggen. Jeg er i Japan om 3 måneder! Det virker fuldstændig uvirkeligt.
I de sidste par måneder er der sket en del, og en af de største grunde til, at jeg ikke har opdateret min blog, er ikke kun alle de nye ting, jeg har skullet vænne mig til. Min vilje og trang til altid at gøre mit bedste i alle fag og over det hele, har slået mig godt i baghovedet, og jeg har været inde i en periode, hvor stress har været hverdag; nu håbet jeg bare, at den tid er ved at være forbi, og at jeg endelig kan falde lidt til ro igen.
Lige nu sidder jeg ved min mors computer, da min egen nægter at tænde. I oktober startede min skærm med at drille mig, hvilket førte til, at den i starten af november blev degraderet fra bærbar til staditionær. Jeg havde egentlig troet, at den ville gå i stykker ved, at skærmen ville falde af, men det ser ud til at være noget andet. Jeg har backup af langt de fleste af mine ting, lige bortset fra nogle noveller fra den sidste tid og en færdigskrevet danskaflevering til 2. januar - og måske nogle billeder, hvilket jeg dog ikke håber på. Jeg håber på, at jeg kan få afleveringen ud, for jeg har mildest talt ikke særlig meget lyst til at bruge en 4-5 timer på den igen, trods det nok ville gå lidt stærkere anden gang.
Mor og jeg flyttede i slutningen af oktober, men det lille rækkehus er allerede sagt op igen; her bor stort set kun unge mennesker, der larmer noget så grusomt, og det hele synes at være bygget med hovedet under armen - det trækker over det hele, varmen virker ikke ordentlig, der er fugt i næsten litervis ved alle vinduer osv. Det betyder, at jeg ikke ved, hvor jeg bor, når jeg kommer hjem fra Japan, hvilket piner mig en smule - men på den anden side skal det nok gå :)
Derudover kommer der også til at ske en stor forandrig i min hverdag efter ferien. Min klasse, som jeg ellers var blevet så glad for, er nemlig blevet splittet op og findes ikke længere - og alle dem, jeg går med, kommer desværre i en anden klasse end mig. Det er jeg rigtig ked af, da jeg jo kun skal gå på skolen i et par måneder mere, men på den anden side går det vel nok også - jeg forsøger i hvert fald i de triste stunder at sige til mig selv, at jeg jo kan se dem i frikvarterene.
Omkring Japan er der ikke skert så frygtelig meget. Jeg var på kulturweekend i den sidste weekend af oktober, hvilket jeg dog allerede har skrevet lidt om her. Det er også min endelige udvekslingsblog, hvor de interesserede samt familie har mulighed for at følge mig under mit udvekslingsophold.
Juleaften holdt jeg hos min mors lillesøster nær Randers, hvilket var rigtig hyggeligt, selvom jeg inderst inde var en smule trist over, at jeg ikke er hjemme til jul næste år. Julegaverne var lidt småkedelige, men det er jeg vel også selv ude om, når jeg bad alle om at give mig noget, jeg havde mulighed for at tage med til Japan - så i år blev det kun til en enkelt bog. Men en kuffert er også altid godt!
Nytårsaften skal jeg være sammen med et par veninder nord for København, hvor jeg også har været i de sidste 3 år. Det skal nok blive rigtig hyggeligt, og jeg glæder mig til at byde 2011 velkommen sammen med dem :) Ellers skal jeg hjem til Ymer fra tirsdag til onsdag, og derimellem er det bare almindelig julehygge og ferie. Jeg skal nok et smut ind til midtbyen på biblioteket i morgen, ellers får jeg nemlig en bøde...
God jul og godt nytår :D
Viser opslag med etiketten venner. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten venner. Vis alle opslag
søndag den 26. december 2010
fredag den 22. oktober 2010
Efterårsferie
Lige nu sidder jeg og venter på, at min te trækker færdig, og ser Live fra Bremen sammen med min mor. Jeg fik efterårsferie for en uge siden, og nøjh, det føles godt nok som meget, meget længere siden! Som min mor udtrykte det for to minutter siden: "Der går nok fire dage, og så spørger jeg, hvad du gjorde der og der, for jeg kan simpelthen ikke huske det!" Jeg glemmer sikkert også selv at fortælle noget af alt det, der er sket.
Ferien startede egentlig ud med, at min fredag aften skulle være ganske normal hjemme foran tv'et og sammen med mor - men på vej hjem fra skole trillede en sms ind på min mobil fra en af drengene fra klassen, der skrev, at han havde glemt at spørge mig i skolen, men om jeg skulle noget om aftenen? Han holdt nemlig filmaften og ville høre efter, om jeg ville med. Det kunne jeg ikke lige sige nej til :D
Vi så en eller anden film, som jeg helt ærligt ikke helt kan huske, hvad hed eller helt præcist handlede om - det var en film, man helst skulle følge meget med i, og at sætte den for foran en flok bestående af 3 piger og 3 drenge fra 1.d på Viby gymnasium... weeell. Der var i hvert fald en del af filmen, jeg ikke fik set XD Men det af den, jeg fik med, husker jeg som god :D
Lørdag rendte mor og jeg Århus rundt, for først at bytte den ring, jeg fik i fødselsdagsgave af far, til en anden, derefter var vi i Boxit (opbevaringssted, de fleste af vores ting står i et rum derude), hvor jeg skulle have fat på nogle af mine mønstre, og til sidst smuttede vi forbi Stof og Stil, hvor jeg skulle have stof til cosplay. Jeg tror måske, at vi også gjorde noget andet, men jeg kan ikke lige huske hvad lige nu.
Da vi kom hjem, begyndte jeg at tegne kjolemønster op til cosplay. Jeg har planer om at cosplaye Mei fra Totoro til J-popcon, men jeg mangler en paryk, der er virkelig vigtig, da mit eget hår ikke ligefrem minder om hendes, så jeg ved ikke helt, om det bliver til noget lige nu /: Forhåbentligt gør det!
Optegningen af mønsteret tog næsten tre timer! Resten af dagen brugte jeg på at slappe af, og hen på aftenen fik jeg tegnet mønsteret op på stoffet.
Søndag blev ikke brugt på særlig meget andet end at sy. Kjolen er næsten færdig, jeg mangler kun at ordne toppen og bunden, og så er den færdig :D Her er et billede fra før jeg syede lynlås på og den blev syet sammen i ryggen:
Mandag havde en af de piger, jeg tit går med i skolen, fødselsdag og fyldte 16. Vi er en gruppe på 6-7 stykker (Gro, Karen Inge og jeg fra d, Mads, Camilla, Suzanna (the fødselsdagsbarn) og til tider også Mia fra y), der tit går sammen i skolen, og vi besluttede os for at belejre hendes dag - hemmeligt! Eller... det var oprindeligt ment som et surprise party, men vi har været virkelig dårlige til at holde masken, og Camillas og mine "bortførelser" af folk en af gangen i skolen havde afsløret os. Men! Hun vidste dog ikke, at vi havde tænkt os at gøre så meget ud af det :D
Sagen er nemlig den, at Suzanna er en af de mindre pigede piger, og vi har en joke med at kalde hende prinsesse. Så selvfølgelig var temaet prinsesse!
Vi holdte fødselsdagen hos Gro, hvor jeg allerede var klokken 10. Næsten med det samme gik vi i gang med at bage kage, og som resten også kom ind af døren, fik vi også bagt muffins og boller. Jeg vil i hvert fald selv mene, at alle tre dele blev virkelig seje! Billeder kan ses længere nede.
Det var meningen, at Suzanna skulle være kommet klokken 1, men heldigvis var hun forsinket, og var der først klokken 2. Hvis hun var kommet klokken 1, havde vi ikke nået at blive færdige!
Vi gemte os inde i stuen med lukket dør, og idet Gro (der havde været henne og hente hende) og Suzanna kom gående hen af gangen, åbnede vi døren og råbte et højt: "SURPRISE!" og flækkede sammen af grin :D Derefter spiste vi boller, muffins og kage, og fødselsdagen sluttede for mit vedkommende med, at vi satte os i sofaerne og så Hercules med ordre fra dagens "prinsesse". Jeg tog hjem klokken 5, imens de andre blev et par timer endnu, da jeg skulle pakke til tirsdag-onsdag.
Suzanna fik desuden også en fin tiara og et blyantssæt med Disney prinsesser fra fætter BR af os i gave!
Tirsdag og onsdag stod på møde med de evigt dejlige boggnaskere i Odense/Vejle! Jeg tog toget fra Århus omkring klokken halv ni tirsdag morgen mod Odense, hvor vi skulle mødes og stalke J. K. Rowling, der modtog en eller anden form for H. C. Andersen-pris. Vi var ikke inde til selve arrangementet, men stod udenfor Kulturhuset (da vi endelig havde fundet det, efter at have vandret rundt i Odense by en stund). I hvert fald indtil der var nogen, der nævnte, at hun havde tid til at give autografer ved Rådhuset, og vi derefter vendte snuden den vej.
Vi stod ude foran Rådhuset og ventede på hende i i hvert fald 2 timer, og selvom jeg ikke selv er fan af hverken hende eller Harry Potter, var det alligevel lidt af en oplevelse! Det er i hvert fald sjældent, at jeg har set så mange bøger blive stukket frem mod en rød løber på én gang, og så mange overhyper glade fans, der havde fået autograf. Faktisk er det den eneste gang... To af boggnaskerne fik også en autograf i deres bøger:
Derefter rendte vi lidt rundt i Odense, kiggede på butikker osv. Omkring klokken halv fem (tror jeg), tog vi toget til Vejle, hvor vi skulle overnatte hos en af boggnaskerne. Det var virkelig hyggeligt, og vi fik bl.a. aftenen til at gå med besserwisser DSB-special og sidde med en blog og skrive historie - det blev gjort ved, at vi hver især skrev en linje, hvorefter bloggen blev sendt videre til den næste, der også skrev en linje og sendte videre. Vi fik en meget interessant historie om Bente, Misty, frikadeller og WinWin-situation ud af det! Vidste I forøvrigt, at DSB et-eller-andet-år genbrugte 90% af vandet fra deres rensningsanlæg?
Onsdag stod vi op klokken 7 og begyndte at pakke sammen, hvorefter vi tog en stor taxi til Vejle og derefter toget til Odense - dagen stod nemlig på møde med forfatteren John Flanagan! :D I Odense (og på toget) stødte vi på lidt flere boggnaskere, og rendte lidt rundt i byen indtil klokken blev halv et (jeg kom til at købe to bøger). Så stod det nemlig på V.I.P. møde med Flanagan, hvor vi var så heldige at få lidt ekstra viden bag bøgerne, der ikke blev nævnt til selve foredraget, der blev holdt bagefter. Det var en virkelig fed oplevelse at møde ham, selvom jeg må indrømme, at jeg selv blev lidt genert og ikke rigtig fik sagt noget.
John Flanagan er forøvrigt en australsk forfatter, der står bag serien Skyggens Lærling, eller The Ranger's Apprentice - det er en af de virkelig gode serier, som enhver fantasy-elsker burde få fingrene i og læse med det samme! :)
Derefter stod det på gåtur i Odense igen - jep, nu kan jeg finde rundt i Odense i søvne! I hvert fald næsten da. Af Flanagan fik vi også autografer, men fordi alle mine bøger befinder sig i nogle kasser allerbagerst ude i Boxit, hvor alle vores ting og møbler står foran, kunne jeg ikke få en i min bog, og fik den derfor på papir. Det rendte jeg rundt og var i virkelig dårligt humør over, for at jeg ikke fik nogen autograf af Rowling rager mig egentlig i bund og grund en pind, hvorimod Flanagans betyder lidt mere, da jeg er fan af hans bøger... Vi rendte derfor Odense rundt for at se efter, om vi kunne finde en boghandel, der solgte hans bøger på engelsk, men nej, der fandtes ikke nogen. Jeg endte derfor med at gå ind i den boghandel, som han sad og signerede bøger i, og købte 1'eren på dansk og fik hans autograf deri - så nu har jeg både "Gorlans Ruiner" og "The Ruins of Gorlan".... Men jeg fik hans autograf! :D Og den er jeg virkelig glad for ♥
Da jeg kom hjem onsdag, og mor og jeg fik sat os til bords for at spise, fik vi lidt af et chok. Dem, hvis lejlighed vi har lejet, og som bor lige ved siden af, havde haft indbrud samme dag mellem klokken 10 og 13 - hvilket vil sige, at jeg havde været hjemme, hvis ikke, jeg var taget til Odense. Jeg har virkelig ikke ord for, hvor glad og lykkelig jeg er for, at jeg tog til Odense der! Tyvene havde stjålet et pengeskab, hvor nøglerne til både hus og lejlighed var i, og de kunne derfor låse sig ind, hvis de ville. Låsene er blevet skiftet ud nu, men det var de ikke torsdag morgen, hvorfor jeg tog med mor på arbejde og nakkede et mødelokale til at lave lektier i - hvilket nu alligevel var meget hyggeligt :) Jeg fik påbegyndt både min engelsk- og matematikaflevering rimelig godt, og fik desuden læst lidt, inden mor tog fri klokken halv et.
Min storebror skulle et smut til lægen i Them, hvor min mor skulle køre ham, og jeg tog med og læste i bilen imens. Jeg skal nemlig skrive danskrapport over et læsekursus, vi har haft, men den bog, jeg oprindeligt begyndte på, er jeg ikke blevet færdig med. Det lyder nok lidt underligt når jeg siger, at jeg har valgt at læse en anden bog på 500 sider frem for at afslutte de sidste par hundrede sider i den oprindeligt valgte bog, men den er virkelig så langtrukken... Historien er virkelig interessant og fængende, men formuleringen er så fuldstændig og utrolig langtrukken! Det er en bog om en kejserinde af Kina, og mange af afsnittene starter som følgende:
"Den 19. august 1884, da min søn havde været kejser i bla antal år, skete der bla, der fik bla til at gøre og sige bla"
At påbegynde en ny bog virkede for mig som en meeeget bedre løsning...
I går aftes var jeg så til wii-aften med YFU, hvilket var virkelig hyggeligt! På trods af, at det egentlig hed wii-aften, blev der kun spillet brætspil, spist pizza, slik, chips, popcorn og drukket sodavand - men det var også skønt! Både Metha og Johan var der, og det var virkelig dejligt at se dem igen. Metha tror jeg ikke, at jeg har set siden engang før sommerferien, og Johan har jeg ikke set siden d. 1. august, hvor vi også var til noget YFU-halløj. Det var virkelig, virkelig skønt at få snakket noget udveksling med dem, for de er dem, der bedst kan sætte sig ind i min situation for tiden, da de står i det fuldkommen samme. Når man går ud og får lidt frisk luft sammen, kigget på stjernehimlen og snakker om, at vi alle tre om et halvt år befinder os i Japan, kan jeg ikke lade være med at få nogle store, baskende sommerfugle i maven - jeg er virkelig, virkelig spændt :D
I dag, dvs. fredag, havde min storebror fødselsdag! Han fyldte 18, og dagen startede ud med, at min mor vækkede mig og satte mig til at dække fødselsdagsbord, imens hun hentede rundstykker. Derefter spiste vi morgenmad, han åbnede gaver, og vi tog til Silkeborg, hvor der skulle ordnes en masse papirer ved kommunen i forbindelse med, at han fylder 18. Jeg tog med, og sad det meste af tiden og læste i min bog (jeg mangler knap 150 sider nu :D), men det blev også lige til en lille strøgtur. Jeg fandt en virkelig sød nederdel i H&M, ternet med farver som pink og blå i sig, og jeg faldt pladask for den - i hvert fald indtil jeg prøvede den, og så, at den fik min røv til at se femten gange så stor ud :< Så jeg endte med at købe to par strømpebukser, et par i blå og et i rød. Det røde par er jeg virkelig glad for, for mine andre røde er næsten lige gået i stykker - sammen med halvdelen af min strømpebuksesamling. Jeg har smidt to par ud bare i denne her uge, og burde smide et tredje par ud lige om snart! Det er virkelig ikke særlig sjovt.
Resten af dagen er blevet brugt med lidt lektier og læsning. I morgen skal min mor op og hente Bedste i Nordjylland, og jeg skal have lavet resten af mine lektier. Jeg mangler at lave resten af min matematikaflevering, min danskrapport og se på noget samfundsfag, som vi skal have en prøve i på tirsdag- yirks! Men jeg satser på, at det nok skal gå :) Søndag står på familiebesøg og forhåbentligt lidt syning - og mandag er der så skole igen. Men det gør mig ikke noget! Jeg glæder mig til at rende rundt sammen med klassen og "gruppen" i frikvarterene ♥
Jeg beklager forøvrigt, hvis billederne er lidt små eller underlige i opløsning. Mit internet er for tiden elendigt, og jeg var nødt til at lave dem mindre i paint for, at photobucket ville acceptere dem.
Ferien startede egentlig ud med, at min fredag aften skulle være ganske normal hjemme foran tv'et og sammen med mor - men på vej hjem fra skole trillede en sms ind på min mobil fra en af drengene fra klassen, der skrev, at han havde glemt at spørge mig i skolen, men om jeg skulle noget om aftenen? Han holdt nemlig filmaften og ville høre efter, om jeg ville med. Det kunne jeg ikke lige sige nej til :D
Vi så en eller anden film, som jeg helt ærligt ikke helt kan huske, hvad hed eller helt præcist handlede om - det var en film, man helst skulle følge meget med i, og at sætte den for foran en flok bestående af 3 piger og 3 drenge fra 1.d på Viby gymnasium... weeell. Der var i hvert fald en del af filmen, jeg ikke fik set XD Men det af den, jeg fik med, husker jeg som god :D
Lørdag rendte mor og jeg Århus rundt, for først at bytte den ring, jeg fik i fødselsdagsgave af far, til en anden, derefter var vi i Boxit (opbevaringssted, de fleste af vores ting står i et rum derude), hvor jeg skulle have fat på nogle af mine mønstre, og til sidst smuttede vi forbi Stof og Stil, hvor jeg skulle have stof til cosplay. Jeg tror måske, at vi også gjorde noget andet, men jeg kan ikke lige huske hvad lige nu.
Da vi kom hjem, begyndte jeg at tegne kjolemønster op til cosplay. Jeg har planer om at cosplaye Mei fra Totoro til J-popcon, men jeg mangler en paryk, der er virkelig vigtig, da mit eget hår ikke ligefrem minder om hendes, så jeg ved ikke helt, om det bliver til noget lige nu /: Forhåbentligt gør det!
Optegningen af mønsteret tog næsten tre timer! Resten af dagen brugte jeg på at slappe af, og hen på aftenen fik jeg tegnet mønsteret op på stoffet.
Søndag blev ikke brugt på særlig meget andet end at sy. Kjolen er næsten færdig, jeg mangler kun at ordne toppen og bunden, og så er den færdig :D Her er et billede fra før jeg syede lynlås på og den blev syet sammen i ryggen:
Ignorer venligst min "feriehed" i påklædning.
Mandag havde en af de piger, jeg tit går med i skolen, fødselsdag og fyldte 16. Vi er en gruppe på 6-7 stykker (Gro, Karen Inge og jeg fra d, Mads, Camilla, Suzanna (the fødselsdagsbarn) og til tider også Mia fra y), der tit går sammen i skolen, og vi besluttede os for at belejre hendes dag - hemmeligt! Eller... det var oprindeligt ment som et surprise party, men vi har været virkelig dårlige til at holde masken, og Camillas og mine "bortførelser" af folk en af gangen i skolen havde afsløret os. Men! Hun vidste dog ikke, at vi havde tænkt os at gøre så meget ud af det :D
Sagen er nemlig den, at Suzanna er en af de mindre pigede piger, og vi har en joke med at kalde hende prinsesse. Så selvfølgelig var temaet prinsesse!
Vi holdte fødselsdagen hos Gro, hvor jeg allerede var klokken 10. Næsten med det samme gik vi i gang med at bage kage, og som resten også kom ind af døren, fik vi også bagt muffins og boller. Jeg vil i hvert fald selv mene, at alle tre dele blev virkelig seje! Billeder kan ses længere nede.
Det var meningen, at Suzanna skulle være kommet klokken 1, men heldigvis var hun forsinket, og var der først klokken 2. Hvis hun var kommet klokken 1, havde vi ikke nået at blive færdige!
Vi gemte os inde i stuen med lukket dør, og idet Gro (der havde været henne og hente hende) og Suzanna kom gående hen af gangen, åbnede vi døren og råbte et højt: "SURPRISE!" og flækkede sammen af grin :D Derefter spiste vi boller, muffins og kage, og fødselsdagen sluttede for mit vedkommende med, at vi satte os i sofaerne og så Hercules med ordre fra dagens "prinsesse". Jeg tog hjem klokken 5, imens de andre blev et par timer endnu, da jeg skulle pakke til tirsdag-onsdag.
Tirsdag og onsdag stod på møde med de evigt dejlige boggnaskere i Odense/Vejle! Jeg tog toget fra Århus omkring klokken halv ni tirsdag morgen mod Odense, hvor vi skulle mødes og stalke J. K. Rowling, der modtog en eller anden form for H. C. Andersen-pris. Vi var ikke inde til selve arrangementet, men stod udenfor Kulturhuset (da vi endelig havde fundet det, efter at have vandret rundt i Odense by en stund). I hvert fald indtil der var nogen, der nævnte, at hun havde tid til at give autografer ved Rådhuset, og vi derefter vendte snuden den vej.
Vi stod ude foran Rådhuset og ventede på hende i i hvert fald 2 timer, og selvom jeg ikke selv er fan af hverken hende eller Harry Potter, var det alligevel lidt af en oplevelse! Det er i hvert fald sjældent, at jeg har set så mange bøger blive stukket frem mod en rød løber på én gang, og så mange overhyper glade fans, der havde fået autograf. Faktisk er det den eneste gang... To af boggnaskerne fik også en autograf i deres bøger:
Onsdag stod vi op klokken 7 og begyndte at pakke sammen, hvorefter vi tog en stor taxi til Vejle og derefter toget til Odense - dagen stod nemlig på møde med forfatteren John Flanagan! :D I Odense (og på toget) stødte vi på lidt flere boggnaskere, og rendte lidt rundt i byen indtil klokken blev halv et (jeg kom til at købe to bøger). Så stod det nemlig på V.I.P. møde med Flanagan, hvor vi var så heldige at få lidt ekstra viden bag bøgerne, der ikke blev nævnt til selve foredraget, der blev holdt bagefter. Det var en virkelig fed oplevelse at møde ham, selvom jeg må indrømme, at jeg selv blev lidt genert og ikke rigtig fik sagt noget.
John Flanagan er forøvrigt en australsk forfatter, der står bag serien Skyggens Lærling, eller The Ranger's Apprentice - det er en af de virkelig gode serier, som enhver fantasy-elsker burde få fingrene i og læse med det samme! :)
Derefter stod det på gåtur i Odense igen - jep, nu kan jeg finde rundt i Odense i søvne! I hvert fald næsten da. Af Flanagan fik vi også autografer, men fordi alle mine bøger befinder sig i nogle kasser allerbagerst ude i Boxit, hvor alle vores ting og møbler står foran, kunne jeg ikke få en i min bog, og fik den derfor på papir. Det rendte jeg rundt og var i virkelig dårligt humør over, for at jeg ikke fik nogen autograf af Rowling rager mig egentlig i bund og grund en pind, hvorimod Flanagans betyder lidt mere, da jeg er fan af hans bøger... Vi rendte derfor Odense rundt for at se efter, om vi kunne finde en boghandel, der solgte hans bøger på engelsk, men nej, der fandtes ikke nogen. Jeg endte derfor med at gå ind i den boghandel, som han sad og signerede bøger i, og købte 1'eren på dansk og fik hans autograf deri - så nu har jeg både "Gorlans Ruiner" og "The Ruins of Gorlan".... Men jeg fik hans autograf! :D Og den er jeg virkelig glad for ♥
Min storebror skulle et smut til lægen i Them, hvor min mor skulle køre ham, og jeg tog med og læste i bilen imens. Jeg skal nemlig skrive danskrapport over et læsekursus, vi har haft, men den bog, jeg oprindeligt begyndte på, er jeg ikke blevet færdig med. Det lyder nok lidt underligt når jeg siger, at jeg har valgt at læse en anden bog på 500 sider frem for at afslutte de sidste par hundrede sider i den oprindeligt valgte bog, men den er virkelig så langtrukken... Historien er virkelig interessant og fængende, men formuleringen er så fuldstændig og utrolig langtrukken! Det er en bog om en kejserinde af Kina, og mange af afsnittene starter som følgende:
"Den 19. august 1884, da min søn havde været kejser i bla antal år, skete der bla, der fik bla til at gøre og sige bla"
At påbegynde en ny bog virkede for mig som en meeeget bedre løsning...
I går aftes var jeg så til wii-aften med YFU, hvilket var virkelig hyggeligt! På trods af, at det egentlig hed wii-aften, blev der kun spillet brætspil, spist pizza, slik, chips, popcorn og drukket sodavand - men det var også skønt! Både Metha og Johan var der, og det var virkelig dejligt at se dem igen. Metha tror jeg ikke, at jeg har set siden engang før sommerferien, og Johan har jeg ikke set siden d. 1. august, hvor vi også var til noget YFU-halløj. Det var virkelig, virkelig skønt at få snakket noget udveksling med dem, for de er dem, der bedst kan sætte sig ind i min situation for tiden, da de står i det fuldkommen samme. Når man går ud og får lidt frisk luft sammen, kigget på stjernehimlen og snakker om, at vi alle tre om et halvt år befinder os i Japan, kan jeg ikke lade være med at få nogle store, baskende sommerfugle i maven - jeg er virkelig, virkelig spændt :D
I dag, dvs. fredag, havde min storebror fødselsdag! Han fyldte 18, og dagen startede ud med, at min mor vækkede mig og satte mig til at dække fødselsdagsbord, imens hun hentede rundstykker. Derefter spiste vi morgenmad, han åbnede gaver, og vi tog til Silkeborg, hvor der skulle ordnes en masse papirer ved kommunen i forbindelse med, at han fylder 18. Jeg tog med, og sad det meste af tiden og læste i min bog (jeg mangler knap 150 sider nu :D), men det blev også lige til en lille strøgtur. Jeg fandt en virkelig sød nederdel i H&M, ternet med farver som pink og blå i sig, og jeg faldt pladask for den - i hvert fald indtil jeg prøvede den, og så, at den fik min røv til at se femten gange så stor ud :< Så jeg endte med at købe to par strømpebukser, et par i blå og et i rød. Det røde par er jeg virkelig glad for, for mine andre røde er næsten lige gået i stykker - sammen med halvdelen af min strømpebuksesamling. Jeg har smidt to par ud bare i denne her uge, og burde smide et tredje par ud lige om snart! Det er virkelig ikke særlig sjovt.
Resten af dagen er blevet brugt med lidt lektier og læsning. I morgen skal min mor op og hente Bedste i Nordjylland, og jeg skal have lavet resten af mine lektier. Jeg mangler at lave resten af min matematikaflevering, min danskrapport og se på noget samfundsfag, som vi skal have en prøve i på tirsdag- yirks! Men jeg satser på, at det nok skal gå :) Søndag står på familiebesøg og forhåbentligt lidt syning - og mandag er der så skole igen. Men det gør mig ikke noget! Jeg glæder mig til at rende rundt sammen med klassen og "gruppen" i frikvarterene ♥
Jeg beklager forøvrigt, hvis billederne er lidt små eller underlige i opløsning. Mit internet er for tiden elendigt, og jeg var nødt til at lave dem mindre i paint for, at photobucket ville acceptere dem.
tirsdag den 28. september 2010
Gymnasieskift, flytning og så meget andet.
Egentlig burde jeg sidde og lave min samfundsfagaflevering til på fredag lige nu, men for det første har jeg aldrig rigtig skrevet noget lignende før, for det andet kan jeg derfor ikke rigtig komme i gang, og for det tredje er det ved at være virkelig, virkelig længe siden, at jeg sidst har skrevet.. Og WOW, hvor er der sket meget siden sidst! For at sige det mildt, tror jeg, at den sidste måned har været den måned, hvor der er sket mest i min liv; i hver fald de første par uger.
Langkær går jeg ikke længere på. Jeg vidste lige fra starten, at jeg aldrig ville falde til der, lige meget, hvor længe, der gik, og for mig handlede det egentlig bare om at komme væk derfra hurtigst muligt. Til trods for, at det gik bedre dag for dag, følte jeg mig langt fra tilpas der; det kan sammenlignes lidt med, at en høne heller ikke ligefrem passer ind blandt pingviner.
Som jeg har nævnt før, var mit ønskegymnasium Statsgymnasiet, men de fik ikke pladser lige med det samme, og jeg ville bare væk. Både mor og jeg begyndte så små at kigge på Viby Gymnasium og HF, og så snart jeg tjekkede krak, og fandt ud af, at det ikke engang lå 3 km fra der, hvor vi flytter hen.. Tja, så havde jeg allerede besluttet mig.
Jeg gik på Langkær i 12 dage. Alligevel føles det som om, at det varede meget længere, specielt når jeg sammenligner med ungerne på Viby, der bare flyver af sted. Det gør mig på en måde lidt trist at tænke på, hvor hurtigt denne her måned er gået, og jeg kan ikke rigtig lade være med at tænke på, hvor hurtigt de næste fem og en halve måned så vil gå. Jeg er virkelig faldt godt til i min klasse, og for en gangs skyld går jeg rent faktisk i en klasse, hvor der er nogen, jeg ville sætte under kategorien "venner" og ikke bare "bekendte" eller "klassekammerarter". Det er en enormt rar følelse, som jeg ikke er vant til. Grundet Japan kommer jeg kun til at gå i klassen i et halvt år, og selvom det gør mig trist at tænke på, holder jeg mig selv oppe ved at tænke på, at de kun går i 2.g, når jeg kommer hjem; vi vil stadigvæk have mulighed for at ses i frikvarterene og i fritiden, selvom alle klasserelaterede ting vil blive sammen med nogle andre.
(og jeg tror aldrig, at jeg har skrevet "tænker" så mange gane i mit liv i ét afsnit)
Udover gymnasieskift er jeg også flyttet. Her i de sidste par dage har jeg taget mig selv i rent faktisk at savne Salten - ikke, at jeg gerne vil flytte tilbage eller at jeg var glad der, men bare den følelse af "hjem", der var omkring det. Lige for tiden bor vi i en lejlighed omgivet af marker og træer til alle sider i Jeksen, og den følelse af "hjem" er der bare ikke. Vi har meget få ting af vores egne med os, men alligevel er jeg glad; vi får vores eget igen om en måned, og jeg er mere end lykkelig for, at vi ikke er endt i en campingvogn, som det ellers var planen.
Ellers er det ikke fordi, at der er sket så meget igen; jeg har været på introtur med klassen, til min første gymnasiefest (UDEN at drikke, og de fleste accepterede det faktisk ok :D), fredagscafe, oppe ved min bedste, jeg har strikket en hue, er begyndt at tænke på cosplay til J-popcon, overvejer at strikke en trøje og har fået min mor til at begynde på en grøn en til mig. Jeg har lavet en del lektier ("tonsvis", hvis vi kigger på 9.klasses skalaen), haft fødselsdag (jeg er 16!), været sammen med lidt venner, japansk er begyndt igen, første møde med den jyske lolita cirkel, jeg har været på hyggetur i byen med to piger fra klassen...
Det her indlæg blev lidt rodet, men det går nok - det skal også til en gang imellem! Mine planer for resten af ugen er, at jeg skal i skole (haha, surprise) og så er det fest på skolen på fredag. Temaet er "maskebal", og jeg har ikke helt styr på, hvad jeg skal tage på endnu, men det finder jeg vel ud af :) Gro, en af pigerne fra klassen, og jeg har snakket lidt om, at nogle af os burde mødes og hygge lidt før festen, hvilket jeg glæder mig til. Weekenden har jeg ikke rigtig planer for endnu, men jeg vil gætte på, at den kommer til at stå på afslapning og lektier - og forhåbentligt også lidt andet!
Langkær går jeg ikke længere på. Jeg vidste lige fra starten, at jeg aldrig ville falde til der, lige meget, hvor længe, der gik, og for mig handlede det egentlig bare om at komme væk derfra hurtigst muligt. Til trods for, at det gik bedre dag for dag, følte jeg mig langt fra tilpas der; det kan sammenlignes lidt med, at en høne heller ikke ligefrem passer ind blandt pingviner.
Som jeg har nævnt før, var mit ønskegymnasium Statsgymnasiet, men de fik ikke pladser lige med det samme, og jeg ville bare væk. Både mor og jeg begyndte så små at kigge på Viby Gymnasium og HF, og så snart jeg tjekkede krak, og fandt ud af, at det ikke engang lå 3 km fra der, hvor vi flytter hen.. Tja, så havde jeg allerede besluttet mig.
Jeg gik på Langkær i 12 dage. Alligevel føles det som om, at det varede meget længere, specielt når jeg sammenligner med ungerne på Viby, der bare flyver af sted. Det gør mig på en måde lidt trist at tænke på, hvor hurtigt denne her måned er gået, og jeg kan ikke rigtig lade være med at tænke på, hvor hurtigt de næste fem og en halve måned så vil gå. Jeg er virkelig faldt godt til i min klasse, og for en gangs skyld går jeg rent faktisk i en klasse, hvor der er nogen, jeg ville sætte under kategorien "venner" og ikke bare "bekendte" eller "klassekammerarter". Det er en enormt rar følelse, som jeg ikke er vant til. Grundet Japan kommer jeg kun til at gå i klassen i et halvt år, og selvom det gør mig trist at tænke på, holder jeg mig selv oppe ved at tænke på, at de kun går i 2.g, når jeg kommer hjem; vi vil stadigvæk have mulighed for at ses i frikvarterene og i fritiden, selvom alle klasserelaterede ting vil blive sammen med nogle andre.
(og jeg tror aldrig, at jeg har skrevet "tænker" så mange gane i mit liv i ét afsnit)
Udover gymnasieskift er jeg også flyttet. Her i de sidste par dage har jeg taget mig selv i rent faktisk at savne Salten - ikke, at jeg gerne vil flytte tilbage eller at jeg var glad der, men bare den følelse af "hjem", der var omkring det. Lige for tiden bor vi i en lejlighed omgivet af marker og træer til alle sider i Jeksen, og den følelse af "hjem" er der bare ikke. Vi har meget få ting af vores egne med os, men alligevel er jeg glad; vi får vores eget igen om en måned, og jeg er mere end lykkelig for, at vi ikke er endt i en campingvogn, som det ellers var planen.
Ellers er det ikke fordi, at der er sket så meget igen; jeg har været på introtur med klassen, til min første gymnasiefest (UDEN at drikke, og de fleste accepterede det faktisk ok :D), fredagscafe, oppe ved min bedste, jeg har strikket en hue, er begyndt at tænke på cosplay til J-popcon, overvejer at strikke en trøje og har fået min mor til at begynde på en grøn en til mig. Jeg har lavet en del lektier ("tonsvis", hvis vi kigger på 9.klasses skalaen), haft fødselsdag (jeg er 16!), været sammen med lidt venner, japansk er begyndt igen, første møde med den jyske lolita cirkel, jeg har været på hyggetur i byen med to piger fra klassen...
Det her indlæg blev lidt rodet, men det går nok - det skal også til en gang imellem! Mine planer for resten af ugen er, at jeg skal i skole (haha, surprise) og så er det fest på skolen på fredag. Temaet er "maskebal", og jeg har ikke helt styr på, hvad jeg skal tage på endnu, men det finder jeg vel ud af :) Gro, en af pigerne fra klassen, og jeg har snakket lidt om, at nogle af os burde mødes og hygge lidt før festen, hvilket jeg glæder mig til. Weekenden har jeg ikke rigtig planer for endnu, men jeg vil gætte på, at den kommer til at stå på afslapning og lektier - og forhåbentligt også lidt andet!
mandag den 2. august 2010
Sommerferie
Så er vi tråd ind i sidste uge af sommerferien. En sommerferie, der trods længden har føltes både kortere og længere, og hvor der er sket så meget, at jeg aldrig er nået længere end til at tænke på at opdatere min blog. En sommerferie, hvor jeg utallige gange har tænkt på, at jeg burde få svaret min pennevenindes sidste mail, men så kigget mig omkring, sukket og fortsat med det, jeg nu var i gang med. En sommerferie, der startede med tanker som: "Ej, de tre første uger bliver lidt travle, men bagefter er der bare afslapning for fulde drøn" som dog hurtigt ændrede sig til: "... hvornår får jeg egentlig tid til at spise? Nåh, videre."
En sommerferie, hvor der er sket så meget, så meget...
Jeg gik ind i sommerferien med at tage i sommerhus med min far og hans kærestes familie fra lørdag til onsdag, hvilket var rigtig hyggeligt, men det synes så langt væk, at jeg knapt kan huske, hvad vi lavede. Vi var i hvert fald ved stranden et par gange, hvor jeg fik en ny badedragt, og så holdt vi fødselsdag for Lise, fars kærestes datter, der snart fyldte tolv.
Så kom jeg hjem onsdag, og gik straks i gang med at pakke ud og få smidt en masse til vask, blot for at pakke det ned igen. Fredag tog jeg over til far igen, og lørdag morgen, imens fuglenes evige morgen syngen endnu var de eneste tydeligt lyde, stod vi op og satte os ud i bilen. Kørte først til Lübeck i Tyskland, og tog siden flyet til Faro i Portugal.
Portugal var ret varmt: specielt de første par dage, hvor vi kørte rundt i en minibus med en aircondition, der mildes talt ikke virkede specielt godt, og kun kunne finde ud af at blæse brændende varm luft ud. Den blev heldigvis skiftet ud mandag.
Vi startede ferien i Lagos, en by i det sydvestlige Portugal, hvor turister tydeligvis var den største indkomst. Hoteller lå på lange rækker med turistbutikker, restauranter og lækre strande.
Mandag drog vi mod Lissabon, en helt utrolig smuk by, som jeg sagtens kunne finde på at besøge igen. Vi boede i en ældre lejlighed, midt i byens festkvarter, der sjovt nok var indkvarteret i gamle, udseendesmæssigt halvt ødelagte, huse, med smalle gader, som bilerne havde besvær med at klemme sig igennem. Om dagen var der stille og roligt, men om natten livede gaden fuldkommen op, og blev proppet i begge ender med festglade mennesker og musik. I sig selv en glimrende oplevelse, trods besværet med at falde i søvn i larmen.
Torsdag var det sydpå igen, denne gang mod Quartiera, en anden by helt nede sydpå, der ligesom Lagos levede af turisme. Fantastiske strande, med kæmpe muslingeskaller, som vi sjældent ser andre steder end i dyre turistbutikker og museer herhjemme. Fredag fejrede vi endnu engang Lises, denne gang rigtige, 12-års fødselsdag, og lørdag tog vi flyet hjem igen, endnu engang tidligt om morgenen, imens solen i Portugal endnu ikke var stået op.
Hjem igen, pakke ud, smide til vask og sætte på plads - stort set med det samme. Og hjem til en storsmilende mor, med kæmpe kram og rørt kunne sige: "Xenia! Vores hus er ved at blive solgt pr. 1. september!" - fuldstændigt forståeligt, når vi ser på, at det er den besked, vi har ventet på i flere år.
Søndag kom to af mine veninder fra København og Hørsholm, og blev til onsdag, hvilket var helt enormt hyggeligt, til trods for, at jeg stadigvæk var en smule træt efter ferie og lige skulle vænne mig til Danmark igen.
Og mandag morgen, imens vi stadigvæk sad i nattøj og på madrasserne på gulvet, kommer mor igen. Med hænderne i vejret, og et udtryk i ansigtet, der bare stråler af glæde, siger hun: "Xenia! Du kommer afsted til Japan! De sender brevene om det ud i dag."
Og tirsdag lå brevet der, i postkassen, spækket med information, som jeg næsten kun kunne græde af lykke over endelig at få. Japan, 2011 - 2012, YFU-Danmark, tre pladser - jeg kender de to andre! :D
To nyheder med to dages mellemrum - den første ventede jeg over to år på at få, den anden tre ♥ Så så sommerferien lige pludselig virkelig, virkelig lys og lykkelig ud :D
Ellers har jeg været på besøg hos min bedste, pakket en helt masse ned i kasser og var i går til "Welcome home/Farewell party" i Risskov med YFU - hvilket ligesom skøjteturen i februar var helt ekstremt hyggeligt! Selvom man godt kan føle sig lidt (eller sindssygt meget) utålmodig, når man møder folk, der siger: "Jeg skal afsted på onsdag" og man selv står der med sit ca. 7 og en halv måned igen. Men det betyder i det mindste, at jeg har lidt tid herhjemme endnu - OG at jeg kan prale med, at mit udvekslingssår først lige begynder, når de andres næsten er forbi.
Desuden har jeg også set en helt masse på de såkaldte "internationale placeringspapirer", der skal sendes ind til YFU inden d. 1. september - og jeg er ved at sælge lidt ud af mine ting. Indtil videre har jeg kun solgt for 130 kr., men jeg satser på mere :D Og de 130 kr. er gemt et sted på mit værelse, og skal blive der, indtil jeg finder et eller andet specielt at bruge dem på.
I morgen står den endnu engang på pakning og glugning på en del af de internationale placeringspapirer, det såkaldte "host family letter", der er ved at drive mig halvt til vanvid, fordi jeg altid bliver noget så utilfreds med det, jeg får skrevet ned. Desuden skal jeg bage kage!
Onsdag skal jeg i Djurs Sommerland med nogen fra den gode gamle 8/9.z, som jeg står for - der skal kagen bl.a. bruges til :D Indtil videre bliver vi dog kun 7 (æv!), men der er 3, der kommer hjem fra ferie den dag, som har meldt sig på noget hygge afslutning bagefter, og så mangler jeg stadigvæk svar fra 3, der lige skulle finde ud af det - men det er også fint nok, og jeg tror også, at det bliver rigtig hyggeligt. Desuden skal jeg også ind og forbi borgerservice og have meldt mit pas, der er forsvundet i posten (JA!, hvad giver du mig, forsvundet i posten!!), savnet, og have bestilt et nyt.
Torsdag står den så på fødselsdag hos en af mine veninder, der har fødselsdag i dag, hvor jeg overnatter til fredag.
Og fra fredag til søndag skal til jeg Viborg overnatningsmeetup med boggnasker, hvor vi lørdag skal til Store Bogdag! :D Det er her, det meste af kagen er til.
Mandag er der lægebesøg, hvor jeg skal måles, vejes (yirks) og min læge skal krydse utallige krydser af om mit helbred, som også er en del af de internationale placeringspapirer... Jeg skal forøvrigt også til tandlæge på et eller andet tidspunkt - yes, de skal godkende, at mine tænder er i fin nok stand til, at jeg kan tage på udveksling 8-D
Og så kommer tirsdag, hvor jeg starter i skole igen - eller rettere sagt, gymnasiestart!
En sommerferie, hvor der er sket så meget, så meget...
Jeg gik ind i sommerferien med at tage i sommerhus med min far og hans kærestes familie fra lørdag til onsdag, hvilket var rigtig hyggeligt, men det synes så langt væk, at jeg knapt kan huske, hvad vi lavede. Vi var i hvert fald ved stranden et par gange, hvor jeg fik en ny badedragt, og så holdt vi fødselsdag for Lise, fars kærestes datter, der snart fyldte tolv.
Så kom jeg hjem onsdag, og gik straks i gang med at pakke ud og få smidt en masse til vask, blot for at pakke det ned igen. Fredag tog jeg over til far igen, og lørdag morgen, imens fuglenes evige morgen syngen endnu var de eneste tydeligt lyde, stod vi op og satte os ud i bilen. Kørte først til Lübeck i Tyskland, og tog siden flyet til Faro i Portugal.
Portugal var ret varmt: specielt de første par dage, hvor vi kørte rundt i en minibus med en aircondition, der mildes talt ikke virkede specielt godt, og kun kunne finde ud af at blæse brændende varm luft ud. Den blev heldigvis skiftet ud mandag.
Vi startede ferien i Lagos, en by i det sydvestlige Portugal, hvor turister tydeligvis var den største indkomst. Hoteller lå på lange rækker med turistbutikker, restauranter og lækre strande.
Mandag drog vi mod Lissabon, en helt utrolig smuk by, som jeg sagtens kunne finde på at besøge igen. Vi boede i en ældre lejlighed, midt i byens festkvarter, der sjovt nok var indkvarteret i gamle, udseendesmæssigt halvt ødelagte, huse, med smalle gader, som bilerne havde besvær med at klemme sig igennem. Om dagen var der stille og roligt, men om natten livede gaden fuldkommen op, og blev proppet i begge ender med festglade mennesker og musik. I sig selv en glimrende oplevelse, trods besværet med at falde i søvn i larmen.
Torsdag var det sydpå igen, denne gang mod Quartiera, en anden by helt nede sydpå, der ligesom Lagos levede af turisme. Fantastiske strande, med kæmpe muslingeskaller, som vi sjældent ser andre steder end i dyre turistbutikker og museer herhjemme. Fredag fejrede vi endnu engang Lises, denne gang rigtige, 12-års fødselsdag, og lørdag tog vi flyet hjem igen, endnu engang tidligt om morgenen, imens solen i Portugal endnu ikke var stået op.
Hjem igen, pakke ud, smide til vask og sætte på plads - stort set med det samme. Og hjem til en storsmilende mor, med kæmpe kram og rørt kunne sige: "Xenia! Vores hus er ved at blive solgt pr. 1. september!" - fuldstændigt forståeligt, når vi ser på, at det er den besked, vi har ventet på i flere år.
Søndag kom to af mine veninder fra København og Hørsholm, og blev til onsdag, hvilket var helt enormt hyggeligt, til trods for, at jeg stadigvæk var en smule træt efter ferie og lige skulle vænne mig til Danmark igen.
Og mandag morgen, imens vi stadigvæk sad i nattøj og på madrasserne på gulvet, kommer mor igen. Med hænderne i vejret, og et udtryk i ansigtet, der bare stråler af glæde, siger hun: "Xenia! Du kommer afsted til Japan! De sender brevene om det ud i dag."
Og tirsdag lå brevet der, i postkassen, spækket med information, som jeg næsten kun kunne græde af lykke over endelig at få. Japan, 2011 - 2012, YFU-Danmark, tre pladser - jeg kender de to andre! :D
To nyheder med to dages mellemrum - den første ventede jeg over to år på at få, den anden tre ♥ Så så sommerferien lige pludselig virkelig, virkelig lys og lykkelig ud :D
Ellers har jeg været på besøg hos min bedste, pakket en helt masse ned i kasser og var i går til "Welcome home/Farewell party" i Risskov med YFU - hvilket ligesom skøjteturen i februar var helt ekstremt hyggeligt! Selvom man godt kan føle sig lidt (eller sindssygt meget) utålmodig, når man møder folk, der siger: "Jeg skal afsted på onsdag" og man selv står der med sit ca. 7 og en halv måned igen. Men det betyder i det mindste, at jeg har lidt tid herhjemme endnu - OG at jeg kan prale med, at mit udvekslingssår først lige begynder, når de andres næsten er forbi.
Desuden har jeg også set en helt masse på de såkaldte "internationale placeringspapirer", der skal sendes ind til YFU inden d. 1. september - og jeg er ved at sælge lidt ud af mine ting. Indtil videre har jeg kun solgt for 130 kr., men jeg satser på mere :D Og de 130 kr. er gemt et sted på mit værelse, og skal blive der, indtil jeg finder et eller andet specielt at bruge dem på.
I morgen står den endnu engang på pakning og glugning på en del af de internationale placeringspapirer, det såkaldte "host family letter", der er ved at drive mig halvt til vanvid, fordi jeg altid bliver noget så utilfreds med det, jeg får skrevet ned. Desuden skal jeg bage kage!
Onsdag skal jeg i Djurs Sommerland med nogen fra den gode gamle 8/9.z, som jeg står for - der skal kagen bl.a. bruges til :D Indtil videre bliver vi dog kun 7 (æv!), men der er 3, der kommer hjem fra ferie den dag, som har meldt sig på noget hygge afslutning bagefter, og så mangler jeg stadigvæk svar fra 3, der lige skulle finde ud af det - men det er også fint nok, og jeg tror også, at det bliver rigtig hyggeligt. Desuden skal jeg også ind og forbi borgerservice og have meldt mit pas, der er forsvundet i posten (JA!, hvad giver du mig, forsvundet i posten!!), savnet, og have bestilt et nyt.
Torsdag står den så på fødselsdag hos en af mine veninder, der har fødselsdag i dag, hvor jeg overnatter til fredag.
Og fra fredag til søndag skal til jeg Viborg overnatningsmeetup med boggnasker, hvor vi lørdag skal til Store Bogdag! :D Det er her, det meste af kagen er til.
Mandag er der lægebesøg, hvor jeg skal måles, vejes (yirks) og min læge skal krydse utallige krydser af om mit helbred, som også er en del af de internationale placeringspapirer... Jeg skal forøvrigt også til tandlæge på et eller andet tidspunkt - yes, de skal godkende, at mine tænder er i fin nok stand til, at jeg kan tage på udveksling 8-D
Og så kommer tirsdag, hvor jeg starter i skole igen - eller rettere sagt, gymnasiestart!
fredag den 25. juni 2010
Translokation
(Ja, det kalder vi det altså på min (gamle) skole!)
Egentlig overvejede jeg at tage lidt makeup på i går, for første gang siden min konfirmation. For at være lidt pæn, nu hvor det var sidste gang. Men jeg endte med at lade være, for jeg mente ikke, at vores mascara var vandfast, og det havde jeg mig en anelse om, at jeg ville få brug for.
Jeg fik ret.
Jeg stod op omkring klokken halv ti i går. Egentlig var jeg vågnet tidligere, men jeg vendte mig om på den anden side, og sov lidt videre. Først læste jeg lidt, så tog jeg et bad, spiste morgenmad, og begyndte at rydde lidt op og finde tøj til aftenen. Oprindeligt havde jeg tænkt på at tage en sort kjole med hvide prikker på, som jeg fandt på tilbud i H&M den anden dag, men jeg kunne ikke rigtig få andre farver end sort og hvid ind i outfittet, og det fik mig til at føle mig alt for farveløs. Så jeg valgte den blå kjole, jeg købte i Gina Tricot (billeder af det hele kommer senere) samme dag, og fik den matchet lidt med noget hvid, sort, sølv og bronze.
Siden ryddede jeg lidt mere op, spiste og kiggede på nettet.
Omkring halv fire kom min far og hentede mig, og vi kørte sammen ind til Århus, hvor min translokation skulle starte klokken fem. Først var kun en af de andre drenge fra klassen kommet, men snart kom alle pigerne og de sidste drenge også, og vi satte os ind i kirken, hvor en meget, meget lang gudstjeneste snart skulle vente os...
Ser I, det er ikke fordi, at gudstjenesten som sådan var vildt lang. Men vores kære præst taler noget så laaaaaannngggsoooommmttt, at selv en snegl kunne gøre det bedre! Desuden mumler han helt vildt, så det meste at gudstjenesten opfangede jeg noget i denne her stil: "Jesus sagde... disciple... mumle mumle.. gammel... rose... mumle mumle... bede... vor."
Enormt interessant!
Så gudstjenesten blev i mit tilfælde brugt på at kigge rundt i kirken, og suge dens indtryk ind en sidste gang. Tænke tilbage på den dag, for snart to år siden, hvor hele klassen sad der samlet for første gang, og hvor vores skoleindspæktør kom med ordene: "Desuden vil jeg gerne byde velkommen til de to nye 0. klasser, 0.x og 0.y, og vores nye 8. klasse, 8.z."
Forsøgte stille i mig selv at forstå, at det virkelig var ved at være slut. At det virkelig var sidste gang, jeg ville se alle tre 9. klasser samlet på ét sted.
Efter gudstjenesten holdt vores skoleindspæktør også en meget lang og langtrukken tale, der ikke var noget videre interessant i - og som jeg heller ikke kunne høre halvdelen af, til trods for, at jeg ikke engang sad specielt langt nede.
Da hun endelig tog en dybindånding og var færdig, begyndte uddelingen af afgangsbeviser, der også var en lidt længere process. Først kom 9.x, så 9.y og til sidst os, 9.z. Vi fik en stor A4 kuvert, der i tykkelsen tydede på, at det ikke kun var karaktererne, der gemte sig deri. Og selvom jeg mest af alt havde lyst til at åbne den i vild fart med det samme, og kigge rækken af tal igennem, lod jeg være, og ventede til vi havde sunget sidste vers af Nu lyser løv i lunde ude foran kirken, imens to fra en af mine prallelklasser tog flaget ned.
Med halvt rystende fingrer greb jeg om kuverten, og begyndte nænsomt at åbne den. Den viste sig at indeholde både karakterer, udtalelse om projektopgave, geografiafgangsprøven og de to matematikprøver.
Først, da jeg lod blikket stryge ned af den længere række af tal, fattede jeg intet, og kunne kun huske tre af dem, da vi stod inde i salen og drak juice eller champagne og kransekage. Men jeg kan dem nu.
Hvert * betyder, at jeg er gået en karakter op i faget siden sidste standpunktskarakterer.
Årskarakterer:
Dansk, læsning - 10
Dansk, retskrivning - 10
Dansk, skriftlig fremstilling - 12*
Dansk, orden - 10
Dansk, mundtlig - 10
Matematik, færdigheder - 12*
Matematik, problemløsning - 12*
Matematik, mundtlig - 10
Engelsk, skriftlig - 10
Engelsk, mundtlig - 10*
Fransk, skriftlig - 7
Fransk, mundtlig - 7
Fysik/kemi, praktisk/mundtlig - 10
Biologi - 10*
Geografi - 10*
Historie - 10*
Samfundsfag - 7
Kristendomskundskab - 10*
Gennemsnit - 9,83
Folkeskolens afgangsprøve:
Dansk, læsning - 12
Dansk, retskrivning - 10
Dansk, skriftlig fremstilling - 10
Dansk, mundtlig - 12
Matematik, færdigheder - 10
Matematik, problemløsning - 10
Engelsk, mundtlig - 7
Fysik/kemi, praktisk/mundtlig - 10
Fransk, mundtlig - 10
Geografi, skriftlig - 10
Gennemsnit - 10,1
Alt i alt kan jeg sige, at jeg er godt tilfreds (: Jeg er steget med 1,17 i gennemsnit i årskarakterer siden sidste standpunktskarakterer, hvilket jeg synes er lidt hyggeligt.. Hvis der er en karakter, jeg gerne ville lave om, så er det min skriftlig fremstilling fra afgangsprøverne - men jeg var ikke selv specielt tilfreds med den tekst, jeg fik skrevet ned, så et 10-tal for den er fint nok.
Da vi var færdige på skolen tog vi hen på den restaurant, der hedder Det grønne hjørne og spiste buffet og snakkede i halvanden time. Det var enormt hyggeligt, og jeg fik taget en del flere billeder, end jeg plejer, hvilket jeg er rigtig glad for! Vores klasselærer holdt også en fin tale, hvilket var lidt sødt, for han fik tårer i øjnene og alt muligt :D ... Hvilket så fik en af de andre piger til at bryde ud i gråd og mine øjne til at blive meget, meget fugtige.
Fordi der var en del, der gerne ville hen til Store Torv og se fodbold på storskærm (hvorfor skulle Danmark også lige spille på det tidspunkt? >:( ), blev vi ikke på restauranten så længe, og det blev snart tid til at sige farvel. Folk begyndte at give hinanden en farvelkrammer og måske endda et kys på kinden.
Da mit første kram kom, skete det, jeg havde ventet på hele aftenen. Tårerne i øjnene ville ud over øjenkrogen og ned langs kinden, og jeg kunne slet ikke få et ord ud af munden, når folk kom og gav kram og sagde: "held og lykke!", for jeg vidste, at hvis jeg forsøgte, ville det gå helt galt, og jeg ville bryde ud i en højlydt gråd, der slet ikke ville være til at stoppe igen. Derfor forsøgte jeg bare at give et lidt længere og varmere kram i stedet.
Egentlig bryder jeg mig ikke om fodbold. Jeg kan ikke se det sjove i at se på en stor skræm, hvor en masse svedende mænd render rundt efter en lille, hvid bold på den anden side af jorden. Men over halvdelen af klassen tog med ned for at se det, og eftersom jeg blev ved med at græde, og overhovedet ikke havde den mindste lyst til at skiles fra dem, tog jeg med, og mor fik en aftale brokket sammen med far om, at han ville hente mig engang i løbet af aftenen, og så kunne jeg sove hos ham.
Så vi tog ned på Store Torv, og fik en ret god plads for selv jeg, der kun er 160 (;A;) cm høj, rent faktisk kunne se hele skærmen! Det var lidt fantastisk... Men efter Danmark ved halvlegen allerede var bagud med to mål, besluttede vi os for at gå lidt rundt. Vi var kommet væk fra nogle af de andre fra klassen, og forsøgte at finde dem - men, kloge som de nu engang er (hrmmm), blev de ved med at gå videre, hver gang, vi sagde, at nu skulle de blive på stedet, så vi kunne komme op til dem.
Heldigvis stødte vi på to af pigerne på vejen op mod et af de mange mødesteder, og jeg fik givet dem en god krammer, før de tog hjem.
Efter at have ledt efter dem i et godt stykke tid, og have ventet ved B&O, hvor det var meningen, at de skulle komme op, i i hvert fald 10 minutter, besluttede vi os for at gå dem i møde. Vi gik hele vejen ned af Park Allé, og begyndte så småt at undre os, for de havde sagt, at de næsten var der. Til sidst fandt vi dem ude foran Hotel Ritz - dem, der kender Århus, ved nok godt, at der altså er et stykke fra B&O hen til Hotel Ritz!
Ved banegården stødte vi på vores lærer, der var kommet for sent til sit tog, og vi stod og snakkede lidt inde på banegården, men gik så ud til en café, der havde storskærm, så vi kunne se slutningen af kampen. Det passede med, at vi lige nåede at se Japan score sit 3 mål - hvor Danmark kun havde scoret 1.
Jeg blev hentet af far omkring klokken elleve, men faldt først i søvn omkring halv et.
En ting, her til sidst, har jeg dog mere at sige:
Ingen, absolut INGEN, klasse kan være så god, som den jeg har haft i de sidste to år! ♥ Selvom jeg ikke har haft nogen, jeg har gået med hver dag, så har jeg været helt ENORMT glad for at gå på den skole, i den klasse, og de lærere. Jeg ved, at jeg kommer til at savne dem meget.. Og det er allerede blevet bevist med gråd to gange.
Egentlig overvejede jeg at tage lidt makeup på i går, for første gang siden min konfirmation. For at være lidt pæn, nu hvor det var sidste gang. Men jeg endte med at lade være, for jeg mente ikke, at vores mascara var vandfast, og det havde jeg mig en anelse om, at jeg ville få brug for.
Jeg fik ret.
Jeg stod op omkring klokken halv ti i går. Egentlig var jeg vågnet tidligere, men jeg vendte mig om på den anden side, og sov lidt videre. Først læste jeg lidt, så tog jeg et bad, spiste morgenmad, og begyndte at rydde lidt op og finde tøj til aftenen. Oprindeligt havde jeg tænkt på at tage en sort kjole med hvide prikker på, som jeg fandt på tilbud i H&M den anden dag, men jeg kunne ikke rigtig få andre farver end sort og hvid ind i outfittet, og det fik mig til at føle mig alt for farveløs. Så jeg valgte den blå kjole, jeg købte i Gina Tricot (billeder af det hele kommer senere) samme dag, og fik den matchet lidt med noget hvid, sort, sølv og bronze.
Siden ryddede jeg lidt mere op, spiste og kiggede på nettet.
Omkring halv fire kom min far og hentede mig, og vi kørte sammen ind til Århus, hvor min translokation skulle starte klokken fem. Først var kun en af de andre drenge fra klassen kommet, men snart kom alle pigerne og de sidste drenge også, og vi satte os ind i kirken, hvor en meget, meget lang gudstjeneste snart skulle vente os...
Ser I, det er ikke fordi, at gudstjenesten som sådan var vildt lang. Men vores kære præst taler noget så laaaaaannngggsoooommmttt, at selv en snegl kunne gøre det bedre! Desuden mumler han helt vildt, så det meste at gudstjenesten opfangede jeg noget i denne her stil: "Jesus sagde... disciple... mumle mumle.. gammel... rose... mumle mumle... bede... vor."
Enormt interessant!
Så gudstjenesten blev i mit tilfælde brugt på at kigge rundt i kirken, og suge dens indtryk ind en sidste gang. Tænke tilbage på den dag, for snart to år siden, hvor hele klassen sad der samlet for første gang, og hvor vores skoleindspæktør kom med ordene: "Desuden vil jeg gerne byde velkommen til de to nye 0. klasser, 0.x og 0.y, og vores nye 8. klasse, 8.z."
Forsøgte stille i mig selv at forstå, at det virkelig var ved at være slut. At det virkelig var sidste gang, jeg ville se alle tre 9. klasser samlet på ét sted.
Efter gudstjenesten holdt vores skoleindspæktør også en meget lang og langtrukken tale, der ikke var noget videre interessant i - og som jeg heller ikke kunne høre halvdelen af, til trods for, at jeg ikke engang sad specielt langt nede.
Da hun endelig tog en dybindånding og var færdig, begyndte uddelingen af afgangsbeviser, der også var en lidt længere process. Først kom 9.x, så 9.y og til sidst os, 9.z. Vi fik en stor A4 kuvert, der i tykkelsen tydede på, at det ikke kun var karaktererne, der gemte sig deri. Og selvom jeg mest af alt havde lyst til at åbne den i vild fart med det samme, og kigge rækken af tal igennem, lod jeg være, og ventede til vi havde sunget sidste vers af Nu lyser løv i lunde ude foran kirken, imens to fra en af mine prallelklasser tog flaget ned.
Med halvt rystende fingrer greb jeg om kuverten, og begyndte nænsomt at åbne den. Den viste sig at indeholde både karakterer, udtalelse om projektopgave, geografiafgangsprøven og de to matematikprøver.
Først, da jeg lod blikket stryge ned af den længere række af tal, fattede jeg intet, og kunne kun huske tre af dem, da vi stod inde i salen og drak juice eller champagne og kransekage. Men jeg kan dem nu.
Hvert * betyder, at jeg er gået en karakter op i faget siden sidste standpunktskarakterer.
Årskarakterer:
Dansk, læsning - 10
Dansk, retskrivning - 10
Dansk, skriftlig fremstilling - 12*
Dansk, orden - 10
Dansk, mundtlig - 10
Matematik, færdigheder - 12*
Matematik, problemløsning - 12*
Matematik, mundtlig - 10
Engelsk, skriftlig - 10
Engelsk, mundtlig - 10*
Fransk, skriftlig - 7
Fransk, mundtlig - 7
Fysik/kemi, praktisk/mundtlig - 10
Biologi - 10*
Geografi - 10*
Historie - 10*
Samfundsfag - 7
Kristendomskundskab - 10*
Gennemsnit - 9,83
Folkeskolens afgangsprøve:
Dansk, læsning - 12
Dansk, retskrivning - 10
Dansk, skriftlig fremstilling - 10
Dansk, mundtlig - 12
Matematik, færdigheder - 10
Matematik, problemløsning - 10
Engelsk, mundtlig - 7
Fysik/kemi, praktisk/mundtlig - 10
Fransk, mundtlig - 10
Geografi, skriftlig - 10
Gennemsnit - 10,1
Alt i alt kan jeg sige, at jeg er godt tilfreds (: Jeg er steget med 1,17 i gennemsnit i årskarakterer siden sidste standpunktskarakterer, hvilket jeg synes er lidt hyggeligt.. Hvis der er en karakter, jeg gerne ville lave om, så er det min skriftlig fremstilling fra afgangsprøverne - men jeg var ikke selv specielt tilfreds med den tekst, jeg fik skrevet ned, så et 10-tal for den er fint nok.
Da vi var færdige på skolen tog vi hen på den restaurant, der hedder Det grønne hjørne og spiste buffet og snakkede i halvanden time. Det var enormt hyggeligt, og jeg fik taget en del flere billeder, end jeg plejer, hvilket jeg er rigtig glad for! Vores klasselærer holdt også en fin tale, hvilket var lidt sødt, for han fik tårer i øjnene og alt muligt :D ... Hvilket så fik en af de andre piger til at bryde ud i gråd og mine øjne til at blive meget, meget fugtige.
Fordi der var en del, der gerne ville hen til Store Torv og se fodbold på storskærm (hvorfor skulle Danmark også lige spille på det tidspunkt? >:( ), blev vi ikke på restauranten så længe, og det blev snart tid til at sige farvel. Folk begyndte at give hinanden en farvelkrammer og måske endda et kys på kinden.
Da mit første kram kom, skete det, jeg havde ventet på hele aftenen. Tårerne i øjnene ville ud over øjenkrogen og ned langs kinden, og jeg kunne slet ikke få et ord ud af munden, når folk kom og gav kram og sagde: "held og lykke!", for jeg vidste, at hvis jeg forsøgte, ville det gå helt galt, og jeg ville bryde ud i en højlydt gråd, der slet ikke ville være til at stoppe igen. Derfor forsøgte jeg bare at give et lidt længere og varmere kram i stedet.
Egentlig bryder jeg mig ikke om fodbold. Jeg kan ikke se det sjove i at se på en stor skræm, hvor en masse svedende mænd render rundt efter en lille, hvid bold på den anden side af jorden. Men over halvdelen af klassen tog med ned for at se det, og eftersom jeg blev ved med at græde, og overhovedet ikke havde den mindste lyst til at skiles fra dem, tog jeg med, og mor fik en aftale brokket sammen med far om, at han ville hente mig engang i løbet af aftenen, og så kunne jeg sove hos ham.
Så vi tog ned på Store Torv, og fik en ret god plads for selv jeg, der kun er 160 (;A;) cm høj, rent faktisk kunne se hele skærmen! Det var lidt fantastisk... Men efter Danmark ved halvlegen allerede var bagud med to mål, besluttede vi os for at gå lidt rundt. Vi var kommet væk fra nogle af de andre fra klassen, og forsøgte at finde dem - men, kloge som de nu engang er (hrmmm), blev de ved med at gå videre, hver gang, vi sagde, at nu skulle de blive på stedet, så vi kunne komme op til dem.
Heldigvis stødte vi på to af pigerne på vejen op mod et af de mange mødesteder, og jeg fik givet dem en god krammer, før de tog hjem.
Efter at have ledt efter dem i et godt stykke tid, og have ventet ved B&O, hvor det var meningen, at de skulle komme op, i i hvert fald 10 minutter, besluttede vi os for at gå dem i møde. Vi gik hele vejen ned af Park Allé, og begyndte så småt at undre os, for de havde sagt, at de næsten var der. Til sidst fandt vi dem ude foran Hotel Ritz - dem, der kender Århus, ved nok godt, at der altså er et stykke fra B&O hen til Hotel Ritz!
Ved banegården stødte vi på vores lærer, der var kommet for sent til sit tog, og vi stod og snakkede lidt inde på banegården, men gik så ud til en café, der havde storskærm, så vi kunne se slutningen af kampen. Det passede med, at vi lige nåede at se Japan score sit 3 mål - hvor Danmark kun havde scoret 1.
Jeg blev hentet af far omkring klokken elleve, men faldt først i søvn omkring halv et.
En ting, her til sidst, har jeg dog mere at sige:
Ingen, absolut INGEN, klasse kan være så god, som den jeg har haft i de sidste to år! ♥ Selvom jeg ikke har haft nogen, jeg har gået med hver dag, så har jeg været helt ENORMT glad for at gå på den skole, i den klasse, og de lærere. Jeg ved, at jeg kommer til at savne dem meget.. Og det er allerede blevet bevist med gråd to gange.
tirsdag den 22. juni 2010
Fysik og andre ting
I de sidste par uger har jeg ikke været i et specielt godt humør til at blogge (eller et specielt godt humør overhovedet), men jeg tænkte, at jeg gerne ville have skrevet en sidste gang, før jeg skal til translokation torsdag aften.
Lige nu sidder jeg på mit værelse og spiser morgenmad bestående af en potion yoghurt - jeg har forsøgt at få noget andet, der ville fylde lidt mere i maven, ned tidligere, men jeg har bare ikke den mindste lyst til at spise lige nu /: Så det blev yoghurt, bare for at få lidt i maven.
Jeg begynder så småt at kunne mærke, at det, jeg plejer at kalde min "feriedepression", er sat ind. Det er ikke en decideret depression, men jeg aner ikke, hvad jeg ellers skal kalde det. Jeg er ikke en af dem, der plejer at have helt vildt mange planer i ferierne, og det er for mig et kæmpe minus. Jo, det er skønt endelig at have ferie, og endelig at kunne slappe af, men når jeg går alene hjemme i et par dage, hvor jeg ikke ligefrem laver det store, begynder mit humør at falde, og jeg orker intet. Et godt eksempel kan være sidste sommerferie, hvor jeg havde tre uger uden aftaler - jeg har absolut ingen anelse om, hvad de tre uger blev brugt på! Andet end at se tv, sove, stene computer, og så fik jeg vist nok også strikket en hue til min gamle dukke, som jeg nægter at smide ud.
Plusset er, at jeg i denne her sommerferie har en del flere planer end sidste år. Minusset er, at jeg allerede har haft ferie i næsten en uge, hvor jeg godt nok lavede noget i de første tre dage, men ellers ikke har lavet noget. Søndag gik med at lave ingenting. Mandag gik med at lave ingenting. I dag er humøret dog lidt bedre, og jeg har fået smidt de marengs sammen, som jeg skal bruge til dessert til i morgen, hvor vi skal op og spise aftensmad hos min kusine og hendes forældre i anledning af Skt. Hans. Og så har jeg rent faktisk fået læst, hvilket jeg er meget glad for, for det har jeg heller ikke orket.
I de næste tre uger har jeg heldigvis nogle planer - i morgen skal jeg ud og købe tøj til translokation sammen med Ymer, der bliver færdig med 1.g der. Torsdag er der translokation. Fra fredag til onsdag tager jeg i sommerhus sammen med min far og hans kærestes familie. Fra fredag i næste uge og en uge frem er jeg i Portugal, igen med min far og hans kæreste, hendes to børn og hendes søns kæreste.
Ellers har jeg lidt løse aftaler med i alt fire forskellige personer, mor og jeg skal havde fundet ud af noget ferie, og jeg skal til to meetups - et i Silkeborg d. 17. juli med J-fashion, og et fra d. 8. august til d. 10. august i Viborg med boggnasker.
Fra lørdag til tirsdag i sidste uge havde jeg en smule travlt med at skrive en masse notater til min fysikafgangsprøve i onsdags, hvor jeg også tegnede en masse forsøgsopstillinger i paint. Onsdag tog jeg op på skolen, så jeg var der omkring 9:40, hvor jeg selv skulle op 10:15.
Egentlig var det ikke fordi, at jeg var helt vildt nervøs... I hvert fald ikke indtil der var et kvarter til, og jeg begyndte at fatte, at jeg endnu intet anede om, hvad jeg egentlig kom op i! Så satte nervøsiteten godt i gang, og det hjalp ikke spor, at vi var fire, der skulle op sammen, hvoraf den ene stadigvæk ikke var dukket op. Hun kom dog, heldigvis, fem minutter før vi blev kaldt ind.
Fysik offer nr. 1 til 4 havde fået to gang 12, 10 og 7. De smilede, og var godt tilfredse med deres præstationer og karakter, og pigerne gik rundt og gav os et kram. Jeg havde dog meget svært ved at give dem et kram tilbage, for mit hjerte havde nu gang i en vildere galop, der ikke ligefrem kan kaldes behagelig.
Omkring klokken 10:13 blev vi kaldt ind, og jeg kiggede med større øjne end sædvanlig rundt i fysiklokalet. I midten var opstillet et bord, hvor den rædsomme blå afgangsprøvedug, det nu var fjerde gang, jeg måtte se på, var lagt på. Rundt omkring bordet i midten var der opstillet fire andre borde og stole, hvorpå der lå en blog på hver.
Den første, der skulle trække spørgsmål, var selvfølgelig mig. Længe stod jeg og stirrede på de papirer, den mandlige censor stod med i hånden, og besluttede mig så for, at tage et af dem, der var ind mod midten. Jeg trak lad være med at slå mig ned, hvis jeg ikke huske det helt korrekt, men det var noget i den dur:
9. Atomstråling
Forklar med et eller flere forsøg og egne forklaringer atomstrålers:
- Masse
- Ladning
- Egenskaber
Min reaktion, i hvert fald indvendigt, var noget alle det her:
OH MY FUCKING GOD, NOOOOOO!! Jeg er død, jeg er død, jeg er død o___o
Før jeg tog fat i papiret, havde jeg bedt en stille bøn til Gud om, at jeg ville trække noget med enten magnetisme eller elektricitet, og at alt, hvad der hed syrer og baser og atomfysik ville holde sig langt, lang væk. Desværre virkede det ikke rigtig som om, at han hørte mig -__-;;
Først satte vi os rundt ved de fire forskellige borde, og gav os så, på bloggen ved vores side, til at skrive en hurtig disposition ned. Min kom til at se således ud:
9. Atomstråling, disposition, Xenia
- Påvisning af radioaktive stråler via geigertæller, desuden forklaring om, hvad de tre strålinger består af og deres ladning
- Hvad vi kan bruge det til - atombomber og -kraftværk
- Hvad der kan stoppe strålerne
- Henfald
Første punkt gik ikke ligefrem vildt godt, jeg var nervøs og plaprede halvt løs og var halvt helt stille, men i det mindste tabte jeg ikke nogen af strålingskilderne, og jeg fumlede heller ikke helt så meget med dem, som jeg troede, jeg ville have gjort (det skal siges, at jeg er så ræd for de strålingskilder, som man overhovedet kan blive!).
Desuden tog punktet også længere tid end beregnet, så da jeg var færdig med det, måtte de gå videre til næste.
De tre sidste punkter var jeg klar med få minutter efter de havde været ved mig - men de skulle igennem tre andre piger, og to af dem brugte en del tid på at snakke og forklare sig, før det var min tur igen. Så jeg ventede i mindst en halv time, gik og pillede ved mine ting, øvede det lidt inde i hovedet, og var dum nok til at forsøge at huske alt det om atombomber, som jeg havde glemt, og selvfølgelig ikke skrev ned i mine notater.
Sidstnævnte førte så til, at da lærer og censor endelig kom over, blev det noget med: "I Hiroshima var der Little Boy, der var en uransbombe, men jeg kan ikke huske, hvilken slags uran det var, nogen og 230, vist nok, og jeg er heller ikke helt sikker på, hvordan den nu virkede. Men jeg mener, at det er et neutron, der bliver skudt ind, som så laver en kædereaktion, og så siger det bang."
Oh Xenia, jeg er så stolt af dig...
Det samme skete ved Fat Man (Nagasaki, hvis nogen skulle være i tvivl), som jeg intet kunne huske om, hvordan virkede. I hvert fald ikke andet end at det var en plutoniumsbombe, og jeg var meget sikker på, at det var noget plutonium 230-et-eller-andet. Heldigvis havde jeg mere styr på atomkraftværket, og jeg fik også smuglet lidt elektricitet ind, som er et af de emner, jeg kan i søvne.
Henfald fik jeg lidt ind under atomkraftværker, og det, der kan stoppe strålerne kom jeg med en hurtig forklaring med til sidst.
Så blev jeg sendt ud, næsten endnu mere storøjet, end da jeg kom ind, og satte mig på trappen ned til fysiklokalet, hvor også resten af pigerne kom og satte sig.
Jeg håbede på, at jeg havde sagt nok til at få 7. Jeg håbede på, at jeg ikke ville begynde at stortude, når jeg fik min karakter at vide, for jeg troede virkelig ikke, at jeg havde sagt eller vist nok til hverken et 10- eller 12-tal. For jeg havde jo bare plapret løs, og haft alt for mange tænkepauser i første runde, som jeg bare syntes havde gået forfærdeligt... anden runde havde været bedre, men alligevel!
Først skulle Maja ind og have karakter - det heldige æsel, der havde trukket magnetisme. Hun kom smilende ud med et flot 10-tal, og mit hjerte sank lidt. Derefter blev jeg kaldt ind.
Jeg fik at vide, at jeg ikke behøvede at sætte mig ned, jeg kunne sagtens blive stående, hvis det var, for det tog ikke så lang tid. Men jeg valgte at sætte mig ned på bordet, for jeg havde ingen anelse om, hvordan jeg ville reagere.
Jeg fik følgende at vide: Jeg havde haft en del tænkepauser, og første gang de havde været henne ved mig, havde det taget lidt for lang tid. Det kunne sagtens havde været gjort meget hurtigere, men det var okay. Jeg skulle ikke have forsøgt at forklare så meget, jeg ikke helt kunne huske, når jeg tydeligvis kunne en del ting meget bedre end atombomber. Men alt i alt viste jeg en god forståelse for atomer og stråler, og derfor havde de valgt at give mig 10.
Selvom jeg ved, at jeg kunne have gjort det bedre. Selvom jeg ved, at jeg kunne have fået 12, hvis jeg bare havde trukket noget andet end stråling... Så er jeg enormt glad for mit 10-tal :D For jeg fik det i atomstråling. Atomstråling!
Lige nu sidder jeg på mit værelse og spiser morgenmad bestående af en potion yoghurt - jeg har forsøgt at få noget andet, der ville fylde lidt mere i maven, ned tidligere, men jeg har bare ikke den mindste lyst til at spise lige nu /: Så det blev yoghurt, bare for at få lidt i maven.
Jeg begynder så småt at kunne mærke, at det, jeg plejer at kalde min "feriedepression", er sat ind. Det er ikke en decideret depression, men jeg aner ikke, hvad jeg ellers skal kalde det. Jeg er ikke en af dem, der plejer at have helt vildt mange planer i ferierne, og det er for mig et kæmpe minus. Jo, det er skønt endelig at have ferie, og endelig at kunne slappe af, men når jeg går alene hjemme i et par dage, hvor jeg ikke ligefrem laver det store, begynder mit humør at falde, og jeg orker intet. Et godt eksempel kan være sidste sommerferie, hvor jeg havde tre uger uden aftaler - jeg har absolut ingen anelse om, hvad de tre uger blev brugt på! Andet end at se tv, sove, stene computer, og så fik jeg vist nok også strikket en hue til min gamle dukke, som jeg nægter at smide ud.
Plusset er, at jeg i denne her sommerferie har en del flere planer end sidste år. Minusset er, at jeg allerede har haft ferie i næsten en uge, hvor jeg godt nok lavede noget i de første tre dage, men ellers ikke har lavet noget. Søndag gik med at lave ingenting. Mandag gik med at lave ingenting. I dag er humøret dog lidt bedre, og jeg har fået smidt de marengs sammen, som jeg skal bruge til dessert til i morgen, hvor vi skal op og spise aftensmad hos min kusine og hendes forældre i anledning af Skt. Hans. Og så har jeg rent faktisk fået læst, hvilket jeg er meget glad for, for det har jeg heller ikke orket.
I de næste tre uger har jeg heldigvis nogle planer - i morgen skal jeg ud og købe tøj til translokation sammen med Ymer, der bliver færdig med 1.g der. Torsdag er der translokation. Fra fredag til onsdag tager jeg i sommerhus sammen med min far og hans kærestes familie. Fra fredag i næste uge og en uge frem er jeg i Portugal, igen med min far og hans kæreste, hendes to børn og hendes søns kæreste.
Ellers har jeg lidt løse aftaler med i alt fire forskellige personer, mor og jeg skal havde fundet ud af noget ferie, og jeg skal til to meetups - et i Silkeborg d. 17. juli med J-fashion, og et fra d. 8. august til d. 10. august i Viborg med boggnasker.
Fra lørdag til tirsdag i sidste uge havde jeg en smule travlt med at skrive en masse notater til min fysikafgangsprøve i onsdags, hvor jeg også tegnede en masse forsøgsopstillinger i paint. Onsdag tog jeg op på skolen, så jeg var der omkring 9:40, hvor jeg selv skulle op 10:15.
Egentlig var det ikke fordi, at jeg var helt vildt nervøs... I hvert fald ikke indtil der var et kvarter til, og jeg begyndte at fatte, at jeg endnu intet anede om, hvad jeg egentlig kom op i! Så satte nervøsiteten godt i gang, og det hjalp ikke spor, at vi var fire, der skulle op sammen, hvoraf den ene stadigvæk ikke var dukket op. Hun kom dog, heldigvis, fem minutter før vi blev kaldt ind.
Fysik offer nr. 1 til 4 havde fået to gang 12, 10 og 7. De smilede, og var godt tilfredse med deres præstationer og karakter, og pigerne gik rundt og gav os et kram. Jeg havde dog meget svært ved at give dem et kram tilbage, for mit hjerte havde nu gang i en vildere galop, der ikke ligefrem kan kaldes behagelig.
Omkring klokken 10:13 blev vi kaldt ind, og jeg kiggede med større øjne end sædvanlig rundt i fysiklokalet. I midten var opstillet et bord, hvor den rædsomme blå afgangsprøvedug, det nu var fjerde gang, jeg måtte se på, var lagt på. Rundt omkring bordet i midten var der opstillet fire andre borde og stole, hvorpå der lå en blog på hver.
Den første, der skulle trække spørgsmål, var selvfølgelig mig. Længe stod jeg og stirrede på de papirer, den mandlige censor stod med i hånden, og besluttede mig så for, at tage et af dem, der var ind mod midten. Jeg trak lad være med at slå mig ned, hvis jeg ikke huske det helt korrekt, men det var noget i den dur:
9. Atomstråling
Forklar med et eller flere forsøg og egne forklaringer atomstrålers:
- Masse
- Ladning
- Egenskaber
Min reaktion, i hvert fald indvendigt, var noget alle det her:
OH MY FUCKING GOD, NOOOOOO!! Jeg er død, jeg er død, jeg er død o___o
Før jeg tog fat i papiret, havde jeg bedt en stille bøn til Gud om, at jeg ville trække noget med enten magnetisme eller elektricitet, og at alt, hvad der hed syrer og baser og atomfysik ville holde sig langt, lang væk. Desværre virkede det ikke rigtig som om, at han hørte mig -__-;;
Først satte vi os rundt ved de fire forskellige borde, og gav os så, på bloggen ved vores side, til at skrive en hurtig disposition ned. Min kom til at se således ud:
9. Atomstråling, disposition, Xenia
- Påvisning af radioaktive stråler via geigertæller, desuden forklaring om, hvad de tre strålinger består af og deres ladning
- Hvad vi kan bruge det til - atombomber og -kraftværk
- Hvad der kan stoppe strålerne
- Henfald
Første punkt gik ikke ligefrem vildt godt, jeg var nervøs og plaprede halvt løs og var halvt helt stille, men i det mindste tabte jeg ikke nogen af strålingskilderne, og jeg fumlede heller ikke helt så meget med dem, som jeg troede, jeg ville have gjort (det skal siges, at jeg er så ræd for de strålingskilder, som man overhovedet kan blive!).
Desuden tog punktet også længere tid end beregnet, så da jeg var færdig med det, måtte de gå videre til næste.
De tre sidste punkter var jeg klar med få minutter efter de havde været ved mig - men de skulle igennem tre andre piger, og to af dem brugte en del tid på at snakke og forklare sig, før det var min tur igen. Så jeg ventede i mindst en halv time, gik og pillede ved mine ting, øvede det lidt inde i hovedet, og var dum nok til at forsøge at huske alt det om atombomber, som jeg havde glemt, og selvfølgelig ikke skrev ned i mine notater.
Sidstnævnte førte så til, at da lærer og censor endelig kom over, blev det noget med: "I Hiroshima var der Little Boy, der var en uransbombe, men jeg kan ikke huske, hvilken slags uran det var, nogen og 230, vist nok, og jeg er heller ikke helt sikker på, hvordan den nu virkede. Men jeg mener, at det er et neutron, der bliver skudt ind, som så laver en kædereaktion, og så siger det bang."
Oh Xenia, jeg er så stolt af dig...
Det samme skete ved Fat Man (Nagasaki, hvis nogen skulle være i tvivl), som jeg intet kunne huske om, hvordan virkede. I hvert fald ikke andet end at det var en plutoniumsbombe, og jeg var meget sikker på, at det var noget plutonium 230-et-eller-andet. Heldigvis havde jeg mere styr på atomkraftværket, og jeg fik også smuglet lidt elektricitet ind, som er et af de emner, jeg kan i søvne.
Henfald fik jeg lidt ind under atomkraftværker, og det, der kan stoppe strålerne kom jeg med en hurtig forklaring med til sidst.
Så blev jeg sendt ud, næsten endnu mere storøjet, end da jeg kom ind, og satte mig på trappen ned til fysiklokalet, hvor også resten af pigerne kom og satte sig.
Jeg håbede på, at jeg havde sagt nok til at få 7. Jeg håbede på, at jeg ikke ville begynde at stortude, når jeg fik min karakter at vide, for jeg troede virkelig ikke, at jeg havde sagt eller vist nok til hverken et 10- eller 12-tal. For jeg havde jo bare plapret løs, og haft alt for mange tænkepauser i første runde, som jeg bare syntes havde gået forfærdeligt... anden runde havde været bedre, men alligevel!
Først skulle Maja ind og have karakter - det heldige æsel, der havde trukket magnetisme. Hun kom smilende ud med et flot 10-tal, og mit hjerte sank lidt. Derefter blev jeg kaldt ind.
Jeg fik at vide, at jeg ikke behøvede at sætte mig ned, jeg kunne sagtens blive stående, hvis det var, for det tog ikke så lang tid. Men jeg valgte at sætte mig ned på bordet, for jeg havde ingen anelse om, hvordan jeg ville reagere.
Jeg fik følgende at vide: Jeg havde haft en del tænkepauser, og første gang de havde været henne ved mig, havde det taget lidt for lang tid. Det kunne sagtens havde været gjort meget hurtigere, men det var okay. Jeg skulle ikke have forsøgt at forklare så meget, jeg ikke helt kunne huske, når jeg tydeligvis kunne en del ting meget bedre end atombomber. Men alt i alt viste jeg en god forståelse for atomer og stråler, og derfor havde de valgt at give mig 10.
Selvom jeg ved, at jeg kunne have gjort det bedre. Selvom jeg ved, at jeg kunne have fået 12, hvis jeg bare havde trukket noget andet end stråling... Så er jeg enormt glad for mit 10-tal :D For jeg fik det i atomstråling. Atomstråling!
søndag den 25. april 2010
Afgangsprøver og på familiebesøg
Så skete det. I fredags, fem minutter efter timen startede, så jeg lige nåede at få det med, til trods for, at jeg kom tre minutter for sent. Dagen, alle 9. og 10. klasser landet over har ventet på i længere tid nu, med et spørgsmål kørende rundt i hovedet; Hvad skal jeg op i?
Det er garanteret ikke nogen overraskelse, at jeg selv sad og krydsede fingere for skriftlig engelsk. 3 timer, lidt grammatik- og lytteprøver, desuden en lille nem skriftlig opgave - kunne det være nemmere?
Vi sidder nede i fysiklokalet, stirre på vores lærer.
"I skal ikke op i historie, samfundsfag og kristendom!" siger han stort smilende. Stort plus for ham, da han er vores historie- og samfundsfaglærer. Desuden havde han lovet vores kristendomslærer, at terpe os lidt igennem pensum, da det er et af hans hovedfag.
"I skal op i skriftligt engelsk!" Klassen går amok. Uro breder sig i løbet af få sekunder, folk smiler og råber i munden på hinanden. Bekymringen letter sig fra mine skuldre, jeg hopper op i luften, og-
"Hov, jeg læste forkert, det var 9.y," fortsætter han. Der bliver stille med det samme. Folk holder øje med ham, mit hjerte slår hurtigt. Please, please sig, at det er løgn! "I skal op i mundtlig tysk og fransk."
Egentlig er det ikke så slemt at skulle op i mundtlig fransk. Det kunne da have været værre! ... på en måde, jeg ikke lige er kommet frem til endnu. Min plan har hele tiden været, at hvis vi skulle være så uheldige at få det værst tænkelige overhovedet, så ville jeg bruge en masse tid i læseferien på at gå de tre bøger, vi har haft i fransk, igennem. Men... tja, den plan er lidt smadret. For vi skal op den 31. maj. Mandag den 31. maj. Efter fredag den 28. maj, sidste skoledag. Mandag den 31. maj... første dag i hele læseferien!
Nu er min plan så som følgende: Ingen japansk før juni ( ;__; ). Måske lidt kanji, men ikke noget med at tale. Til gengæld vil jeg gå igennem franskbøgerne, som jeg havde planlagt at gøre i læseferien. Desuden bliver den 29. og 30. maj "franskdage", hvor jeg også terper fransk og øver oplæg. Jeg ser virkelig frem til det, tro mig...
Ellers fik vi geografi, hvilket er fint nok. Har jeg intet imod, for jeg tror vist nok, at jeg er lidt bedre til geografi end biologi.
Desuden trak vi emne i dansk. Vores skoleinspektør kom ned for at tjekke efter, at der ikke blev snydt. Så blev der lagt små stykker pap ud på bordet, med forsiden ned ad, og så var det ellers bare at trække... Den, der lå i midten så god ud. Nr. 10. Romantikken. Noooeeess!
Efter mig var det en af de andre piger i min klasses tur. Hun trak en. Kiggede på tallet. Det moderne gennembrud. Også "noooeeess!" for hende.
For hun ville gerne have haft romantikken. Og jeg kan helt vildt godt lide det moderne gennembrud, og havde håbet på at få det. Perfekt.
Udover dårlige nyheder, bragte fredag dog også på andre ting; jeg tog med min far hjem til min farmor og bedstefar (/farfar), hvilket var rigtig dejligt, for det var efterhånden alt, alt, alt for længe siden, at jeg sidst havde set dem! Jeg blev godt fedet op af farmor, med både is og jordbær (♥) til dessert, siden konfekt senere på aftenen og kage i lørdags. Men det skal også til engang i mellem! Selvom jeg må indrømme, at jeg ikke har spist andet end morgenmad og aftensmad i dag, for jeg var stopmæt.
Vi overnattede der til lørdag, og fordi de ikke bor så langt fra Tyskland igen, smuttede vi lige forbi på vej hjem. Ikke fordi, jeg skulle have tonsvis af slik, men fordi jeg skulle have karameller til sidste skoledag, og det er jo altid dejligt at få dem noget billigere end i Danmark! Specielt når far betaler.
Maja fra min klasse havde nævnt, at hun havde fundet nogle poser med 2 kg i, så jeg havde besluttet mig for, at jeg ville have to af dem - for så ville jeg da i hvert fald have nok! Men Fleggaard havde ikke nogen karamellerposer med 2 kg i. Tilgengæld havde de nogen med 700 g i til 25 kr. - så jeg fik seks af dem, så jeg kunne have 4,2 kg til sidste skoledag. Troede jeg...
På vej hjem kom jeg til at tænke på, at jeg jo havde købt to forskellige slags - big ben og de der kvadratiske dimser, der også altid er til sidste skoledag. Og jeg kom i tanke om, at jeg kun havde tjekket hvor meget der var i poserne med big ben.
Da jeg kom hjem, tjekkede jeg de andre - og hovsa, der var sørme 1 kg i! Altså har jeg 5,1 kg karameller til sidste skoledag... det er nu, jeg så småt begynder at overveje, om det ikke er liige lidt i overkanten..
Ellers er det ikke fordi, at der sker så meget her for tiden. Jeg har travlt med skolen, med både disposition i engelsk og fransk, der skal afleveres i den kommende uge.
I tirsdags smuttede jeg dog på café med en veninde, Ymer (/Michelle), hvilket var rigtig hyggeligt ♥ Vi smuttede forbi en café, der hedder Underground i Århus, hvor man for tiden kan få lidt andre typer kakao. Vi vidste, at der var mint kakao, hvilket jeg egentlig havde sat mig for... Men da jeg så, at de også havde fået bounty kakao og orange kakao - så tænke jeg lidt over, hvor tit man egentlig ser det. Så jeg endte med en bounty kakao og en chokolademuffin. Kakaoen var faktisk ret lækker :D
Det er garanteret ikke nogen overraskelse, at jeg selv sad og krydsede fingere for skriftlig engelsk. 3 timer, lidt grammatik- og lytteprøver, desuden en lille nem skriftlig opgave - kunne det være nemmere?
Vi sidder nede i fysiklokalet, stirre på vores lærer.
"I skal ikke op i historie, samfundsfag og kristendom!" siger han stort smilende. Stort plus for ham, da han er vores historie- og samfundsfaglærer. Desuden havde han lovet vores kristendomslærer, at terpe os lidt igennem pensum, da det er et af hans hovedfag.
"I skal op i skriftligt engelsk!" Klassen går amok. Uro breder sig i løbet af få sekunder, folk smiler og råber i munden på hinanden. Bekymringen letter sig fra mine skuldre, jeg hopper op i luften, og-
"Hov, jeg læste forkert, det var 9.y," fortsætter han. Der bliver stille med det samme. Folk holder øje med ham, mit hjerte slår hurtigt. Please, please sig, at det er løgn! "I skal op i mundtlig tysk og fransk."
Egentlig er det ikke så slemt at skulle op i mundtlig fransk. Det kunne da have været værre! ... på en måde, jeg ikke lige er kommet frem til endnu. Min plan har hele tiden været, at hvis vi skulle være så uheldige at få det værst tænkelige overhovedet, så ville jeg bruge en masse tid i læseferien på at gå de tre bøger, vi har haft i fransk, igennem. Men... tja, den plan er lidt smadret. For vi skal op den 31. maj. Mandag den 31. maj. Efter fredag den 28. maj, sidste skoledag. Mandag den 31. maj... første dag i hele læseferien!
Nu er min plan så som følgende: Ingen japansk før juni ( ;__; ). Måske lidt kanji, men ikke noget med at tale. Til gengæld vil jeg gå igennem franskbøgerne, som jeg havde planlagt at gøre i læseferien. Desuden bliver den 29. og 30. maj "franskdage", hvor jeg også terper fransk og øver oplæg. Jeg ser virkelig frem til det, tro mig...
Ellers fik vi geografi, hvilket er fint nok. Har jeg intet imod, for jeg tror vist nok, at jeg er lidt bedre til geografi end biologi.
Desuden trak vi emne i dansk. Vores skoleinspektør kom ned for at tjekke efter, at der ikke blev snydt. Så blev der lagt små stykker pap ud på bordet, med forsiden ned ad, og så var det ellers bare at trække... Den, der lå i midten så god ud. Nr. 10. Romantikken. Noooeeess!
Efter mig var det en af de andre piger i min klasses tur. Hun trak en. Kiggede på tallet. Det moderne gennembrud. Også "noooeeess!" for hende.
For hun ville gerne have haft romantikken. Og jeg kan helt vildt godt lide det moderne gennembrud, og havde håbet på at få det. Perfekt.
Udover dårlige nyheder, bragte fredag dog også på andre ting; jeg tog med min far hjem til min farmor og bedstefar (/farfar), hvilket var rigtig dejligt, for det var efterhånden alt, alt, alt for længe siden, at jeg sidst havde set dem! Jeg blev godt fedet op af farmor, med både is og jordbær (♥) til dessert, siden konfekt senere på aftenen og kage i lørdags. Men det skal også til engang i mellem! Selvom jeg må indrømme, at jeg ikke har spist andet end morgenmad og aftensmad i dag, for jeg var stopmæt.
Vi overnattede der til lørdag, og fordi de ikke bor så langt fra Tyskland igen, smuttede vi lige forbi på vej hjem. Ikke fordi, jeg skulle have tonsvis af slik, men fordi jeg skulle have karameller til sidste skoledag, og det er jo altid dejligt at få dem noget billigere end i Danmark! Specielt når far betaler.
Maja fra min klasse havde nævnt, at hun havde fundet nogle poser med 2 kg i, så jeg havde besluttet mig for, at jeg ville have to af dem - for så ville jeg da i hvert fald have nok! Men Fleggaard havde ikke nogen karamellerposer med 2 kg i. Tilgengæld havde de nogen med 700 g i til 25 kr. - så jeg fik seks af dem, så jeg kunne have 4,2 kg til sidste skoledag. Troede jeg...
På vej hjem kom jeg til at tænke på, at jeg jo havde købt to forskellige slags - big ben og de der kvadratiske dimser, der også altid er til sidste skoledag. Og jeg kom i tanke om, at jeg kun havde tjekket hvor meget der var i poserne med big ben.
Da jeg kom hjem, tjekkede jeg de andre - og hovsa, der var sørme 1 kg i! Altså har jeg 5,1 kg karameller til sidste skoledag... det er nu, jeg så småt begynder at overveje, om det ikke er liige lidt i overkanten..
Ellers er det ikke fordi, at der sker så meget her for tiden. Jeg har travlt med skolen, med både disposition i engelsk og fransk, der skal afleveres i den kommende uge.
I tirsdags smuttede jeg dog på café med en veninde, Ymer (/Michelle), hvilket var rigtig hyggeligt ♥ Vi smuttede forbi en café, der hedder Underground i Århus, hvor man for tiden kan få lidt andre typer kakao. Vi vidste, at der var mint kakao, hvilket jeg egentlig havde sat mig for... Men da jeg så, at de også havde fået bounty kakao og orange kakao - så tænke jeg lidt over, hvor tit man egentlig ser det. Så jeg endte med en bounty kakao og en chokolademuffin. Kakaoen var faktisk ret lækker :D
Abonner på:
Opslag (Atom)