Translokation

(Ja, det kalder vi det altså på min (gamle) skole!)

Egentlig overvejede jeg at tage lidt makeup på i går, for første gang siden min konfirmation. For at være lidt pæn, nu hvor det var sidste gang. Men jeg endte med at lade være, for jeg mente ikke, at vores mascara var vandfast, og det havde jeg mig en anelse om, at jeg ville få brug for.
Jeg fik ret.

Jeg stod op omkring klokken halv ti i går. Egentlig var jeg vågnet tidligere, men jeg vendte mig om på den anden side, og sov lidt videre. Først læste jeg lidt, så tog jeg et bad, spiste morgenmad, og begyndte at rydde lidt op og finde tøj til aftenen. Oprindeligt havde jeg tænkt på at tage en sort kjole med hvide prikker på, som jeg fandt på tilbud i H&M den anden dag, men jeg kunne ikke rigtig få andre farver end sort og hvid ind i outfittet, og det fik mig til at føle mig alt for farveløs. Så jeg valgte den blå kjole, jeg købte i Gina Tricot (billeder af det hele kommer senere) samme dag, og fik den matchet lidt med noget hvid, sort, sølv og bronze.
Siden ryddede jeg lidt mere op, spiste og kiggede på nettet.

Omkring halv fire kom min far og hentede mig, og vi kørte sammen ind til Århus, hvor min translokation skulle starte klokken fem. Først var kun en af de andre drenge fra klassen kommet, men snart kom alle pigerne og de sidste drenge også, og vi satte os ind i kirken, hvor en meget, meget lang gudstjeneste snart skulle vente os...

Ser I, det er ikke fordi, at gudstjenesten som sådan var vildt lang. Men vores kære præst taler noget så laaaaaannngggsoooommmttt, at selv en snegl kunne gøre det bedre! Desuden mumler han helt vildt, så det meste at gudstjenesten opfangede jeg noget i denne her stil: "Jesus sagde... disciple... mumle mumle.. gammel... rose... mumle mumle... bede... vor."
Enormt interessant!

Så gudstjenesten blev i mit tilfælde brugt på at kigge rundt i kirken, og suge dens indtryk ind en sidste gang. Tænke tilbage på den dag, for snart to år siden, hvor hele klassen sad der samlet for første gang, og hvor vores skoleindspæktør kom med ordene: "Desuden vil jeg gerne byde velkommen til de to nye 0. klasser, 0.x og 0.y, og vores nye 8. klasse, 8.z."
Forsøgte stille i mig selv at forstå, at det virkelig var ved at være slut. At det virkelig var sidste gang, jeg ville se alle tre 9. klasser samlet på ét sted.

Efter gudstjenesten holdt vores skoleindspæktør også en meget lang og langtrukken tale, der ikke var noget videre interessant i - og som jeg heller ikke kunne høre halvdelen af, til trods for, at jeg ikke engang sad specielt langt nede.
Da hun endelig tog en dybindånding og var færdig, begyndte uddelingen af afgangsbeviser, der også var en lidt længere process. Først kom 9.x, så 9.y og til sidst os, 9.z. Vi fik en stor A4 kuvert, der i tykkelsen tydede på, at det ikke kun var karaktererne, der gemte sig deri. Og selvom jeg mest af alt havde lyst til at åbne den i vild fart med det samme, og kigge rækken af tal igennem, lod jeg være, og ventede til vi havde sunget sidste vers af Nu lyser løv i lunde ude foran kirken, imens to fra en af mine prallelklasser tog flaget ned.

Med halvt rystende fingrer greb jeg om kuverten, og begyndte nænsomt at åbne den. Den viste sig at indeholde både karakterer, udtalelse om projektopgave, geografiafgangsprøven og de to matematikprøver.
Først, da jeg lod blikket stryge ned af den længere række af tal, fattede jeg intet, og kunne kun huske tre af dem, da vi stod inde i salen og drak juice eller champagne og kransekage. Men jeg kan dem nu.
Hvert * betyder, at jeg er gået en karakter op i faget siden sidste standpunktskarakterer.

Årskarakterer:
Dansk, læsning - 10
Dansk, retskrivning - 10
Dansk, skriftlig fremstilling - 12*
Dansk, orden - 10
Dansk, mundtlig - 10
Matematik, færdigheder - 12*
Matematik, problemløsning - 12*
Matematik, mundtlig - 10
Engelsk, skriftlig - 10
Engelsk, mundtlig - 10*
Fransk, skriftlig - 7
Fransk, mundtlig - 7
Fysik/kemi, praktisk/mundtlig - 10
Biologi - 10*
Geografi - 10*
Historie - 10*
Samfundsfag - 7
Kristendomskundskab - 10*
Gennemsnit - 9,83

Folkeskolens afgangsprøve:
Dansk, læsning - 12
Dansk, retskrivning - 10
Dansk, skriftlig fremstilling - 10
Dansk, mundtlig - 12
Matematik, færdigheder - 10
Matematik, problemløsning - 10
Engelsk, mundtlig - 7
Fysik/kemi, praktisk/mundtlig - 10
Fransk, mundtlig - 10
Geografi, skriftlig - 10
Gennemsnit - 10,1

Alt i alt kan jeg sige, at jeg er godt tilfreds (: Jeg er steget med 1,17 i gennemsnit i årskarakterer siden sidste standpunktskarakterer, hvilket jeg synes er lidt hyggeligt.. Hvis der er en karakter, jeg gerne ville lave om, så er det min skriftlig fremstilling fra afgangsprøverne - men jeg var ikke selv specielt tilfreds med den tekst, jeg fik skrevet ned, så et 10-tal for den er fint nok.


Da vi var færdige på skolen tog vi hen på den restaurant, der hedder Det grønne hjørne og spiste buffet og snakkede i halvanden time. Det var enormt hyggeligt, og jeg fik taget en del flere billeder, end jeg plejer, hvilket jeg er rigtig glad for! Vores klasselærer holdt også en fin tale, hvilket var lidt sødt, for han fik tårer i øjnene og alt muligt :D ... Hvilket så fik en af de andre piger til at bryde ud i gråd og mine øjne til at blive meget, meget fugtige.

Fordi der var en del, der gerne ville hen til Store Torv og se fodbold på storskærm (hvorfor skulle Danmark også lige spille på det tidspunkt? >:( ), blev vi ikke på restauranten så længe, og det blev snart tid til at sige farvel. Folk begyndte at give hinanden en farvelkrammer og måske endda et kys på kinden.
Da mit første kram kom, skete det, jeg havde ventet på hele aftenen. Tårerne i øjnene ville ud over øjenkrogen og ned langs kinden, og jeg kunne slet ikke få et ord ud af munden, når folk kom og gav kram og sagde: "held og lykke!", for jeg vidste, at hvis jeg forsøgte, ville det gå helt galt, og jeg ville bryde ud i en højlydt gråd, der slet ikke ville være til at stoppe igen. Derfor forsøgte jeg bare at give et lidt længere og varmere kram i stedet.

Egentlig bryder jeg mig ikke om fodbold. Jeg kan ikke se det sjove i at se på en stor skræm, hvor en masse svedende mænd render rundt efter en lille, hvid bold på den anden side af jorden. Men over halvdelen af klassen tog med ned for at se det, og eftersom jeg blev ved med at græde, og overhovedet ikke havde den mindste lyst til at skiles fra dem, tog jeg med, og mor fik en aftale brokket sammen med far om, at han ville hente mig engang i løbet af aftenen, og så kunne jeg sove hos ham.

Så vi tog ned på Store Torv, og fik en ret god plads for selv jeg, der kun er 160 (;A;) cm høj, rent faktisk kunne se hele skærmen! Det var lidt fantastisk... Men efter Danmark ved halvlegen allerede var bagud med to mål, besluttede vi os for at gå lidt rundt. Vi var kommet væk fra nogle af de andre fra klassen, og forsøgte at finde dem - men, kloge som de nu engang er (hrmmm), blev de ved med at gå videre, hver gang, vi sagde, at nu skulle de blive på stedet, så vi kunne komme op til dem.
Heldigvis stødte vi på to af pigerne på vejen op mod et af de mange mødesteder, og jeg fik givet dem en god krammer, før de tog hjem.

Efter at have ledt efter dem i et godt stykke tid, og have ventet ved B&O, hvor det var meningen, at de skulle komme op, i i hvert fald 10 minutter, besluttede vi os for at gå dem i møde. Vi gik hele vejen ned af Park Allé, og begyndte så småt at undre os, for de havde sagt, at de næsten var der. Til sidst fandt vi dem ude foran Hotel Ritz - dem, der kender Århus, ved nok godt, at der altså er et stykke fra B&O hen til Hotel Ritz!

Ved banegården stødte vi på vores lærer, der var kommet for sent til sit tog, og vi stod og snakkede lidt inde på banegården, men gik så ud til en café, der havde storskærm, så vi kunne se slutningen af kampen. Det passede med, at vi lige nåede at se Japan score sit 3 mål - hvor Danmark kun havde scoret 1.

Jeg blev hentet af far omkring klokken elleve, men faldt først i søvn omkring halv et.

En ting, her til sidst, har jeg dog mere at sige:

Ingen, absolut INGEN, klasse kan være så god, som den jeg har haft i de sidste to år! ♥ Selvom jeg ikke har haft nogen, jeg har gået med hver dag, så har jeg været helt ENORMT glad for at gå på den skole, i den klasse, og de lærere. Jeg ved, at jeg kommer til at savne dem meget.. Og det er allerede blevet bevist med gråd to gange.