Viser opslag med etiketten indkøb. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten indkøb. Vis alle opslag

lørdag den 5. juni 2010

Jordbær, hindbær, bøger, lala~

Yes, anden gang jeg skriver to indlæg på en dag! Hvor er jeg bare stolt, hvor er jeg bare stolt.. Eller noget.
Men i dag bliver det nok ikke to indlæg - måske, kun måske, bliver det faktisk hele tre indlæg! Men det er også fordi, at jeg har tænkt mig at lave jordbærtærte ♥, og hvis den bliver vellykket, smider jeg nok opskriften ind :D

Men i hvert fald! Ud over at få mit ih-og-åh så højtelskede brev om, at det altså ikke nyttede noget at klage over gymnasie, skete der også lidt andre ting! Jeg stod nemlig op, åbnede køleskabet og så følgende:
En pose med jordbær. NAM!

Af en eller anden grund havde min storebror taget den op af fryseren et par dage tidligere, glemt alt om den, og så efterladt den herhjemme, uden overhovedet at overveje, at jordbærrene nok ikke kunne holde evigt, og smuttet til noget biltraf.
Så jeg tænkte.. er det ikke lidt synd at lade jordbær ligge helt alene i køleskabet og bliver træls?
"Jo," blev jeg enig med mig selv om. "Det er det i hvert fald!"

Så jeg tænkte - frosne jordbær i jordbærtærte? Nej. Frosne jordbær i jordbærhindbærgrød? Oh yeah!



Desværre var jordbærrerne lidt falmede i farven, dog ikke nær så meget som på billedet ovenover! Det er mest solen, der gør det.


Pæn farve ♥

I en for længst glemt skuffe fandt jeg nogle dimser til at lave is, som jeg rengjorde og proppede noget af grøden i - bare for at se, hvordan det blev :D



... Det smagte dog mest bare af frossen jordbærhindbærgrød, haha XP


Senere på dagen, da mor kom hjem, smuttede vi på indkøb for at købe ind til bl.a. dagens jordbærtærte, og jeg fik hentet min pakke fra amazon!





Under bøgerne ligger min nye mobil - og nej, det er ikke min mobil og Magic/Fire Study, der er små. Det er the Ambassador's Mission der er KÆMPE! O_O Den er endnu større end den sidste bog, jeg fik ind af døren, hvor jeg tænkte: "nøjh, en krabat!"

I dag har mor lovet mig, at når huset bliver solgt, skal jeg nok få en stor stigereol, der fylder det meste af en væg - for jeg har ikke rigtig plads til alle mine bøger og mangaer i mine to ellers okay-store reoler længere, haha :P Så vidt jeg kan få talt, har jeg 108 "læse" bøger - og så kommer alt hvad der hedder sprogbøger (hvor der i hver fald er et par stykker under japansk), billedbøger osv. ved siden af - men det tæller nok ikke mere end en 30-stykker i alt. Men 138 bøger fylder også godt!


Bonusbillede:

Missi, der ser lidt sjov ud ♥

torsdag den 3. juni 2010

Engelsk

Har du nogensinde prøvet virkelig at knokle for noget? Virkelig bare arbejde hårdt for at forbedre ét enkelt fag, ét enkelt sprog, som skolen ikke kunne finde ud af at lære dig? Prøvet at læse bog efter bog på det sprog, slået ord efter ord op? Fået pennevenner lige af den grund, at du ville forbedre dig? Prøvet at græde forgæves over det, men også smile og le? Og virkelig ligge kræfter i det?
Har du prøvet at have det sådan med et fag, og så skulle op i det? Prøvet at sidde i timevis og øve dit oplæg, øve din udtalelse, som du udmærket godt ved, er din største forhindring? Og så komme op.
Og så hører din lærer sige: "Du fik 7."?

Hvis du ikke har, kan jeg sige, at det har jeg. Og jeg stak i gråd da min lærer sagde det, og bare græd og græd. Og det var ikke af glæde, nej, det var af sorg. For jeg kunne have gjort det så meget bedre, hvis bare hele huset ikke var blevet rystet god og grundigt sammen i de sidste dage, og alt bare har været et helvede, og der bare er sket alt for meget, og bare har været alt for meget at tænke på.
7 er en god karakter, det ved jeg. Det siger jeg også til folk, når de får den, og måske er lidt utilfredse. Men der må være et eller andet galt med mig - for jeg kan bare ikke klare at få mindre end 10 i andet end standpunktskarakter, hvor jeg alligevel de sidste to gange har fået 11 10-taller... Jeg kan bare ikke være tilfreds med 7 - kun græde ulykkeligt og længe, til mine øjne føles trætte og sløve.
Jeg har lyst til at ligge mig til at dø. Ikke at jeg har tænkt mig at gøre det, nej, tro endelig ikke det! Men det gør bare så ondt... så frygtelig ondt.

Med opsvulmede og røde øjne, og en for længst forsvundet appetit, valgte jeg derfor at gøre det, der plejer at få mit humør bare lidt op. Jeg gik i boghandleren og købte en bog. En meget fin bog på engelsk, med fine tegninger med mennesker med meget store hoveder:




Det eneste plus lige nu, udover min pæne bog ♥, er, at jeg har fået besked fra posthuset om, at de bøger, jeg har bestilt hjem fra amazon, er kommet og kan hentes fra i morgen. Jeg mangler en ekstra bogreol, efterhånden...

tirsdag den 4. maj 2010

Afgangsprøverne er i gang!

Så har min sidste dag som almindelig folkeskoleelev været der, og de skriftlige afgangsprøver er nu i gang. I går var det læsning og retskrivning, i dag matematik færdigheder og problemregning, i morgen dansk skriftlig fremstilling og på næste onsdag er det geografi. Indtil videre har det været overraskende.. nemt õ__Ô
Jeg tror, at vi i hvert fald med læseprøven kan være rigtig glade for at være 9. klasse årgang 2009-2010. Sidste år var den nemlig rigtig svær, og det var også den, vi fik til terminsprøverne, hvor jeg ikke blev færdig, hvilket jeg ellers ikke plejer at have problemer med. I går startede vi klokken 10:00 med læseprøven. Da jeg var færdig med første opgave, kiggede jeg op. 10:03. Hm.. Anden opgave, tredje opgave,.... færdig. 10:20. Prøven sluttede 10:30.
WHAT?!
Læseprøve. En fem-seks forskellige tekster, heriblandt noveller, artikler osv. Læs dem igennem, svar på spørgsmål. Ved sidste opgave er der nogle sætninger, som denne:
Jeg syntes prøven var alt for (svær, nem, åndsvag, hej).
hvor man skal strege det rigtige ord under. De første opgaver plejer jeg gerne at læse hurtigt igennem, og sidste opgave plejer jeg bare at finde de sætninger, opgaverne er i, og læse igennem og strege under. Men ikke i går.. I går læste jeg bare. Endda langsomt. Langsommere end jeg plejer.
Og jeg var færdig 10 minutter før tid... stakkels, stakkels 9. klasser årgang 2008-2009 og jeg er også meget sikker på, at det bliver meget stakkels årgang 2010-2011. For wow, den var kort og hurtig at læse igennem!
Diktaten derimod syntes jeg var lidt som de plejer at være... Færdig efter en halv times tid, så bare sidde og rette og stirre ud i luften.

Så kom vi til i dag. Matematik, færdigheder, 09:00 til 10:00. Også som det plejer. Færdig omkring klokken halv, rette igennem, gå på toilet, stirre ud i luften.
Problemregning, 10:00 til 13:00...
For mit vedkommende plejer jeg godt at kunne nå det på de tre timer, der er til rådighed. Ikke sådan "ah, så kan jeg sidde i to timer og lave nada!", men bare sådan "hm, så er der en halv time tilbage, lad os tjekke igennem og printe ud!". I dag.. tja, der var jeg færdig klokken halv tolv. Så spiste jeg en bolle, kiggede mine svar igennem og printede ud. Stirrede lidt ud i luften, og så var klokken tolv. Resten af tiden brugte jeg på at spise gulerødder, nødder og chokolade og spille 7-kabale, edderkop og mahjong.
Klokken slår 13:00, og der bliver råbt: "Prøven er færdig, begynd at pakke sammen, men bliv ved jeres pladser, til vi er sikre på, at alle er samlet ind!"
Astrid fra min klasse og jeg var rigtig uheldige og var blevet placeret midt imellem en masse fra x-klassen (som vi ikke kan lide). Det første, jeg hører, er en af x-pigerne, der udbryder: "Årh, det var så svær!" Xenia stirrer.
En anden pige svarer: "Ja, jeg kunne kun finde ud af en eller to opgaver i hver!" Xenia stirrer endnu mere.
"Ah, jeg kunne de fleste, men jeg skulle godt nok overveje nogle af dem i lang tid!" Xenias øjne triller ud af at stirre for meget.
De næste ti minutter bruger jeg på at pakke lidt sammen og lytte til folk fra x. De er alle sammen enige om, at prøven var rigtig svær, og de havde alle sammen nogle opgaver, de ikke havde kunnet lave, fordi de bare var alt for svære. De nævner nogle stykker, og mine øjne hopper op i mit ansigt igen, blot for at kunne stirre videre.
Derefter finder jeg nogen fra min klasse, og spøger dem. En sagde, at jo, prøven var svær, men på en nem måde. Resten syntes også, at den var svær. Jeg får fat på Nikoline (også fra min klasse), og hun siger, at hun fandt den nem. Jeg kunne have skreget og faldt om halsen på hende af bare glæde, hvis ikke det havde været fordi, der stod nogen imellem os.
Normalt plejer jeg ikke at være bedre end de andre i min klasse til matematik, men den prøve var så nem. De eneste opgaver, jeg skulle tænke over, var de første, og det var fordi de mindede så meget om hinanden, at min hjerne tænkte: "Det er da den samme opgave", lige indtil jeg fik dem læst igennem igen.
Men jeg må indrømme, at efter alle fandt den svær, er jeg begyndt at blive lidt bekymret for min karakter.. for hvad nu hvis den virkelig var svær, og jeg bare har lavet det hele forkert? Men på en eller anden måde tror jeg ikke rigtig på det.. men virkelig... Hvad skete der?!

I morgen er det jo så skriftlig fremstilling, hvilket jeg glæder mig rigtig meget til. Jeg krydser så meget fingre for, at vi får nogle gode emner! For jeg bliver sur på mig selv, hvis ikke jeg får en god karakter.. typisk Xenia, hun får et 12-tal for sin terminsprøve i skriftlig fremstilling, og bliver nu sikkert meget utilfreds, hvis hun får 10 for afgangsprøven XP;


I fredags havde vi jo "fri". Ja, "fri". For vi havde fri, yes. Men jeg hjalp til ved en konfirmation sammen med min mor, og der havde vi i hvert fald ikke fri. Jeg tror ikke den familie forstår, hvor meget der egentlig ligger i at være køkkenpige! Vi kom lidt over otte, konfirmandinden skulle konfirmeres klokken ni, og var ikke i kjolen endnu (?!). De havde lagt dug på selve spisebordet samt tallerkener, blomster og lys, men sådan noget som servietter, bestik og glas skulle vi til at stille frem. Til 38 personer. Der var ikke dug på tag-selv-bordet endnu, så det gjorde vi også. Så kom maden, den var der mange problemer med, hvilket ikke blev løst før klokken tolv, og de skulle spise forret klokken halv et, hvilket de kom ind og sagde fem minutter før, hvor vi havde travlt med hovedretten.. jaah :D
Kaffe skulle vi af en eller anden grund også ordne, de havde ikke sat kager og slik på fade, det skulle vi gøre, kaffemaskinen var pakket ned, den skulle vi pakke op. Alt imens deres opvaskemaskine var langsom, så min mor vaskede en hvad... 70-80 tallerkener op, samt skåle, fade, bestik osv? Jeg ordnede desserten imens, som åbenbart skulle pyntes, plus vi hele tiden skulle ud med noget, som de åbenbart ikke selv kunne gøre. "Vi mangler tre boller (der skulle ligge en bolle på hver plads), hent dem" - ja, det er ikke mig, der har bagt tre for lidt! "Vi mangler kaffe" - hjælp dog selv til? "Vi mangler kød" - ja, men der er ikke mere!
.. og for at det ikke skal blive et totalt brokke-indlæg, kan jeg sige, at vi var der i ti timer, jeg sad højest ned i et kvarter imens, hvor noget af det kvarter var hvor jeg skrev ned, hvad vi havde fået af mad forkert, og det kan stadigvæk mærkes lidt i mine fødder.. jeg kunne overhovedet ikke gå da jeg kom hjem, og min mors ryg var smadret af en alt for lav køkkenvask D: Det var helvede, seriøst...

Men der skete også happy-ting i weekenden! Lørdag tog min mor og jeg ind til Silkeborg, fordi min mobil er ved at blive til noget bras, der ikke altid virker. Jeg har skiftet abonnement fra Telia til TDC, så vi får nogle tilbud på nogle mobiler, men det er åbenbart først efter jeg er gået over til TDC, hvilket vist først sker d. 14. maj. Men vi fik kigget på mobiler, og jeg tror, at jeg får mig en nokia 5230 (tror jeg nok den hedder xD). Det er en touch, hvilket jeg egentlig aldrig havde drømt om at få, men den er rigtig nem at skrive på, og så er den ikke alt for dyr... og jeg kan godt lide ting, der ikke er alt for dyre!
Desuden fik jeg en bluse. Og en kjole ♥ Min kjole er dejlig :D Meget dejlig! Jeg har desværre ikke noget billede af den lige nu, men den er rød, med detaljer i sort og lidt andre farver, med nogle piger for neden, og har sådan en rigtig fin form!

Da vi kom hjem (og jeg endnu en gang ikke kunne gå, selvom vi ikke havde gået særlig langt), satte jeg mig til at sy på mit kostume til sidste skoledag, hvilket jeg også gjorde en del af søndagen. Overdelen til kjolen er færdig, og underdelen er næsten også klar til at blive syet på. Så mangler jeg krage og lynlås, og så er kjolen færdig :D Jeg glæder mig meget til at se resultatet, for det er første gang, jeg syer en kjole! Bagefter skal jeg have syet et hvidt forklæde med blonder, en sort sløjfe og så lavet en kage, hvor der står "eat me" på. Egentlig havde jeg tænkt på at lave den af cernit (som jeg også har købt), men jeg begynder at overveje at lave den af trylledej i stedet. Tror måske, den kunne blive pænere af det O: Men nu ser vi! Jeg overvejer også lidt at få fat på en lille flaske, som jeg kunne skrive "drink me" på, men er jeg ikke helt sikker på endnu.. Og så mangler jeg sorte sko. Men det finder jeg nok ud af inden sidste skoledag.
Men jeg tror faktisk, at mit Alice-kostume bliver pænt :D


I weekenden er der SVScon, hvilket jeg glæder mig til! Bliver dejligt at komme lidt ud og være sammen med folk.
Ymer (/Michelle) (bare for det ikke lyder for underligt XD) kommer og overnatter hos mig hele weekenden, hvilket også bliver rigtig dejligt!
Jeg skal godt nok ikke cosplaye, det har jeg ikke haft tid til, men det går nok. Jeg tror, at jeg dukker op i lolita en af dagene og så min kjole ♥ en af de andre... sidste dag ved jeg ikke helt endnu, men det finder jeg vel ud af :D

fredag den 26. marts 2010

Ting til mig~

I dag kom jeg hjem og fandt mig en dejlig lille papkasse, der er blevet sendt helt, helt ovre fra det fjerne Japan til lille mig. Yay! :D
Jeg bestilte d. 17. over den japanske amazon, pakken blev sendt d. 18. og var i Paris allerede d. 20.! Desværre var jeg kommet til at skrive min adresse forkert og følte mig rigtig dum over ikke at opdage det, så selvom den faktisk allerede kunne være blevet leveret i mandags, kom den første i dag.. Det er jeg lidt sur på mig selv over, men er der ikke noget at gøre ved!
I hvert fald fik jeg mail i onsdags om, at jeg skulle ringe til FedEx (det leveringsfirma, de bruger), og fik mig en snak med en rigtig venlig mand, der ændrede min adresse til den rigtige, og aftalte med mig, at de skulle komme med den i dag, da jeg ikke var hjemme i går.
Så virkelig god service derfra! :D

Men pakken indholdte:

Gosurori vol. 10 og 13 (blade) og første del af serien Genki (textbook, workbook og student CD) + answer key dertil.

Genki er en serie, der, som titlen antyder det, handler om at lære japansk. Jeg sagde til mor så snart jeg var blevet meldt egnet af YFU, at jeg ville have mig i hvert fald første del af den serie inden alt for længe - for selvom der stadigvæk er en lille risiko for, at jeg ikke kommer afsted, har jeg sat mig for, at jeg vil kunne så meget japansk som muligt inden afrejsen i marts næste år! Jeg vil helst have de første uger til at være så lidt forvirrende som overhovedet muligt, haha XD
Så jeg satser på, at bøgerne er lige så gode, som folk rundt på nettet siger de er!

Jeg ser frem til en påskeferie med japansk-gluggeri! ♥ og venindebesøøg!