Fysik og andre ting

I de sidste par uger har jeg ikke været i et specielt godt humør til at blogge (eller et specielt godt humør overhovedet), men jeg tænkte, at jeg gerne ville have skrevet en sidste gang, før jeg skal til translokation torsdag aften.
Lige nu sidder jeg på mit værelse og spiser morgenmad bestående af en potion yoghurt - jeg har forsøgt at få noget andet, der ville fylde lidt mere i maven, ned tidligere, men jeg har bare ikke den mindste lyst til at spise lige nu /: Så det blev yoghurt, bare for at få lidt i maven.

Jeg begynder så småt at kunne mærke, at det, jeg plejer at kalde min "feriedepression", er sat ind. Det er ikke en decideret depression, men jeg aner ikke, hvad jeg ellers skal kalde det. Jeg er ikke en af dem, der plejer at have helt vildt mange planer i ferierne, og det er for mig et kæmpe minus. Jo, det er skønt endelig at have ferie, og endelig at kunne slappe af, men når jeg går alene hjemme i et par dage, hvor jeg ikke ligefrem laver det store, begynder mit humør at falde, og jeg orker intet. Et godt eksempel kan være sidste sommerferie, hvor jeg havde tre uger uden aftaler - jeg har absolut ingen anelse om, hvad de tre uger blev brugt på! Andet end at se tv, sove, stene computer, og så fik jeg vist nok også strikket en hue til min gamle dukke, som jeg nægter at smide ud.
Plusset er, at jeg i denne her sommerferie har en del flere planer end sidste år. Minusset er, at jeg allerede har haft ferie i næsten en uge, hvor jeg godt nok lavede noget i de første tre dage, men ellers ikke har lavet noget. Søndag gik med at lave ingenting. Mandag gik med at lave ingenting. I dag er humøret dog lidt bedre, og jeg har fået smidt de marengs sammen, som jeg skal bruge til dessert til i morgen, hvor vi skal op og spise aftensmad hos min kusine og hendes forældre i anledning af Skt. Hans. Og så har jeg rent faktisk fået læst, hvilket jeg er meget glad for, for det har jeg heller ikke orket.
I de næste tre uger har jeg heldigvis nogle planer - i morgen skal jeg ud og købe tøj til translokation sammen med Ymer, der bliver færdig med 1.g der. Torsdag er der translokation. Fra fredag til onsdag tager jeg i sommerhus sammen med min far og hans kærestes familie. Fra fredag i næste uge og en uge frem er jeg i Portugal, igen med min far og hans kæreste, hendes to børn og hendes søns kæreste.
Ellers har jeg lidt løse aftaler med i alt fire forskellige personer, mor og jeg skal havde fundet ud af noget ferie, og jeg skal til to meetups - et i Silkeborg d. 17. juli med J-fashion, og et fra d. 8. august til d. 10. august i Viborg med boggnasker.

Fra lørdag til tirsdag i sidste uge havde jeg en smule travlt med at skrive en masse notater til min fysikafgangsprøve i onsdags, hvor jeg også tegnede en masse forsøgsopstillinger i paint. Onsdag tog jeg op på skolen, så jeg var der omkring 9:40, hvor jeg selv skulle op 10:15.

Egentlig var det ikke fordi, at jeg var helt vildt nervøs... I hvert fald ikke indtil der var et kvarter til, og jeg begyndte at fatte, at jeg endnu intet anede om, hvad jeg egentlig kom op i! Så satte nervøsiteten godt i gang, og det hjalp ikke spor, at vi var fire, der skulle op sammen, hvoraf den ene stadigvæk ikke var dukket op. Hun kom dog, heldigvis, fem minutter før vi blev kaldt ind.

Fysik offer nr. 1 til 4 havde fået to gang 12, 10 og 7. De smilede, og var godt tilfredse med deres præstationer og karakter, og pigerne gik rundt og gav os et kram. Jeg havde dog meget svært ved at give dem et kram tilbage, for mit hjerte havde nu gang i en vildere galop, der ikke ligefrem kan kaldes behagelig.

Omkring klokken 10:13 blev vi kaldt ind, og jeg kiggede med større øjne end sædvanlig rundt i fysiklokalet. I midten var opstillet et bord, hvor den rædsomme blå afgangsprøvedug, det nu var fjerde gang, jeg måtte se på, var lagt på. Rundt omkring bordet i midten var der opstillet fire andre borde og stole, hvorpå der lå en blog på hver.

Den første, der skulle trække spørgsmål, var selvfølgelig mig. Længe stod jeg og stirrede på de papirer, den mandlige censor stod med i hånden, og besluttede mig så for, at tage et af dem, der var ind mod midten. Jeg trak lad være med at slå mig ned, hvis jeg ikke huske det helt korrekt, men det var noget i den dur:

9. Atomstråling
Forklar med et eller flere forsøg og egne forklaringer atomstrålers:
- Masse
- Ladning
- Egenskaber

Min reaktion, i hvert fald indvendigt, var noget alle det her:
OH MY FUCKING GOD, NOOOOOO!! Jeg er død, jeg er død, jeg er død o___o

Før jeg tog fat i papiret, havde jeg bedt en stille bøn til Gud om, at jeg ville trække noget med enten magnetisme eller elektricitet, og at alt, hvad der hed syrer og baser og atomfysik ville holde sig langt, lang væk. Desværre virkede det ikke rigtig som om, at han hørte mig -__-;;

Først satte vi os rundt ved de fire forskellige borde, og gav os så, på bloggen ved vores side, til at skrive en hurtig disposition ned. Min kom til at se således ud:

9. Atomstråling, disposition, Xenia
- Påvisning af radioaktive stråler via geigertæller, desuden forklaring om, hvad de tre strålinger består af og deres ladning
- Hvad vi kan bruge det til - atombomber og -kraftværk
- Hvad der kan stoppe strålerne
- Henfald

Første punkt gik ikke ligefrem vildt godt, jeg var nervøs og plaprede halvt løs og var halvt helt stille, men i det mindste tabte jeg ikke nogen af strålingskilderne, og jeg fumlede heller ikke helt så meget med dem, som jeg troede, jeg ville have gjort (det skal siges, at jeg er så ræd for de strålingskilder, som man overhovedet kan blive!).
Desuden tog punktet også længere tid end beregnet, så da jeg var færdig med det, måtte de gå videre til næste.

De tre sidste punkter var jeg klar med få minutter efter de havde været ved mig - men de skulle igennem tre andre piger, og to af dem brugte en del tid på at snakke og forklare sig, før det var min tur igen. Så jeg ventede i mindst en halv time, gik og pillede ved mine ting, øvede det lidt inde i hovedet, og var dum nok til at forsøge at huske alt det om atombomber, som jeg havde glemt, og selvfølgelig ikke skrev ned i mine notater.

Sidstnævnte førte så til, at da lærer og censor endelig kom over, blev det noget med: "I Hiroshima var der Little Boy, der var en uransbombe, men jeg kan ikke huske, hvilken slags uran det var, nogen og 230, vist nok, og jeg er heller ikke helt sikker på, hvordan den nu virkede. Men jeg mener, at det er et neutron, der bliver skudt ind, som så laver en kædereaktion, og så siger det bang."
Oh Xenia, jeg er så stolt af dig...

Det samme skete ved Fat Man (Nagasaki, hvis nogen skulle være i tvivl), som jeg intet kunne huske om, hvordan virkede. I hvert fald ikke andet end at det var en plutoniumsbombe, og jeg var meget sikker på, at det var noget plutonium 230-et-eller-andet. Heldigvis havde jeg mere styr på atomkraftværket, og jeg fik også smuglet lidt elektricitet ind, som er et af de emner, jeg kan i søvne.
Henfald fik jeg lidt ind under atomkraftværker, og det, der kan stoppe strålerne kom jeg med en hurtig forklaring med til sidst.

Så blev jeg sendt ud, næsten endnu mere storøjet, end da jeg kom ind, og satte mig på trappen ned til fysiklokalet, hvor også resten af pigerne kom og satte sig.

Jeg håbede på, at jeg havde sagt nok til at få 7. Jeg håbede på, at jeg ikke ville begynde at stortude, når jeg fik min karakter at vide, for jeg troede virkelig ikke, at jeg havde sagt eller vist nok til hverken et 10- eller 12-tal. For jeg havde jo bare plapret løs, og haft alt for mange tænkepauser i første runde, som jeg bare syntes havde gået forfærdeligt... anden runde havde været bedre, men alligevel!

Først skulle Maja ind og have karakter - det heldige æsel, der havde trukket magnetisme. Hun kom smilende ud med et flot 10-tal, og mit hjerte sank lidt. Derefter blev jeg kaldt ind.

Jeg fik at vide, at jeg ikke behøvede at sætte mig ned, jeg kunne sagtens blive stående, hvis det var, for det tog ikke så lang tid. Men jeg valgte at sætte mig ned på bordet, for jeg havde ingen anelse om, hvordan jeg ville reagere.
Jeg fik følgende at vide: Jeg havde haft en del tænkepauser, og første gang de havde været henne ved mig, havde det taget lidt for lang tid. Det kunne sagtens havde været gjort meget hurtigere, men det var okay. Jeg skulle ikke have forsøgt at forklare så meget, jeg ikke helt kunne huske, når jeg tydeligvis kunne en del ting meget bedre end atombomber. Men alt i alt viste jeg en god forståelse for atomer og stråler, og derfor havde de valgt at give mig 10.

Selvom jeg ved, at jeg kunne have gjort det bedre. Selvom jeg ved, at jeg kunne have fået 12, hvis jeg bare havde trukket noget andet end stråling... Så er jeg enormt glad for mit 10-tal :D For jeg fik det i atomstråling. Atomstråling!