Så er sidste skoledag lige om hjørnet - faktisk er det allerede i morgen! :O Kostumet er færdigsyet, alt er pakket, det af lærernes gaver, jeg skulle ordne, er ordnet, håret er flettet og nu sidder jeg ellers bare med den der typiske følelse af, at jeg har glemt noget. Hvad det skulle være, tja, det ved jeg ikke rigtig lige nu! Men jeg håber på, at jeg kommer i tanke om det.
Jeg blev færdig med kostumet i forgårs, hvor jeg lige fik ordnet pandebåndet med sløjfen til håret, og der er skam også blevet taget et par billeder. Men de er taget af min mor, og det siger en ting om, at de nok ikke er helt gode + de ligger på min nye mobil, som jeg stadigvæk makker meget med at finde ud af! Så billeder kommer en anden dag, og så er de nok også taget med mit kamera, så jeg rent faktisk kan finde ud af at få dem overført!
I de sidste par uger har jeg virkelig bare haft så travlt, at det er helt vildt! Og jeg knapt nok huske, hvad det er, jeg har gået og lavet... Jo, jeg ved, at jeg var syg for to uger siden, og så havde jeg gang i at skrive synopse i sidste uge, og ordne gaver og kostume i denne her uge - men resten af tiden kan jeg ikke helt huske, hvad jeg havde gang i. Sikkert et eller andet med skolen. Og desuden var jeg til picnic med J-fashion i lørdags, hvor der simpelthen var så varmt!(!!) Men det var alligevel vildt hyggeligt, og så fik jeg også en god undskyldning for at købe is :D
Ingen kommentarer:
Send en kommentar