Fransk

De sidste to dage har for mit vedkommende set således ud:
Lørdag - op, lave pandekager, fransk, fransk, fransk, fransk, blogindlæg, aftensmad, fransk, blogindlæg, fransk, fransk, bliver tvunget ned og se mgp.
Søndag - op, bad, morgenmad, fransk, fransk, fransk, jordbærkage (tak fordi du forstod min smerte, mor!), fransk, fransk, aftensmad, fransk fransk.
Så det er nok ikke nogen videre overraskelse, at jeg i går aftes havde et hoved, der føltes meget, meget tungt og tåget.

Jeg gik i seng omkring klokken ti, men jeg var ikke træt, så jeg lagde mig til at læse i en halv time. Så slukkede jeg lyset, og lagde mig om på siden. Og vendte mig om. Og vendte mig om. Og vente mig om. Sov lidt, vågnede, vendte mig om. Og vendte mig om. Og sov lidt igen.
Sådan gik hele natten, lige bortset fra et tidspunkt, hvor jeg vågnede pga. et mareridt om, at alle os fire fransk-piger havde været oppe, de tre andre havde fået 10 og 12, men jeg måtte ikke få min karakter ):
Nogen, der måske kan gætte sig til, at jeg var virkelig, virkelig nervøs for i dag?

Jeg stod op klokken seks, som jeg plejer, spiste den smule havregrød, jeg kunne få ned (5-7 spiseskefulde), gjorde mig klar og tog i skole. Jeg var oppe på mors arbejde i omkring en halv time, hvor nogle af hendes arbejdskollegaer forsøgte at køle mig ned, for jeg sad stort set bare og stirrede ud i luften, og tog dybe indåndinger.
Så tog jeg bussen omkring klokken halv ni, og var inde i byen lidt efter.

Det første jeg ser, da jeg skal over fodgængerovergangen ved Bruuns, er en af drengene fra min klasse, der vinker og smiler helt vildt. Da der bliver grønt, og vi kommer tættere på hinanden, siger jeg: "Jeg har næsten ikke sovet hele natten! D:"
Og han svarer, så sød som han nu er: "Jeg fik 10!"
... Xenia gets more and more nervous!

Jeg kommer så ind på skolen, og støder på en del folk, der skal op i tysk. Tysk-offer nr. 2 kommer ud, har fået 4, og er godt tilfreds med sin karakter. Jeg snakker lidt med tysk-offer nr. 3, der er en smule nervøs, og ønsker hende held og lykke, da hun skal ind.
Klokken begynder så småt at nærme sig 9.
Xenia er begynder nu at falde lidt til ro, men sætter sig alligevel ned på trappen, med dunkende hjerte.

"Xenia, så må du gerne komme ind." Jette står i døren. Censor kigger inde fra en stol. Klokken er 9. Xenias sidste time er kommet.
Tror hun.

Jeg kommer ind til en smilende Jette og endnu mere smilende censor. "ça va?" spørger censor. "Non!" svarer en meget nervøs Xenia, og censor smiler.
Jeg sætter mig ned på en stol, hvor jeg har min kære lærer Jette overfor mig, og censor ved min side. De kigger på mig. Smiler begge to meget, meget stort. Næsten for stort.
Jeg sidder lidt og tager nogle dybe indåndinger, og begynder efter et halvt til et helt minut på mit oplæg.
"Bonjour, je m'appelle Xenia et je veux parler de l'échange ou étudiant d'échange."
Så fortsætter Xenia ellers bare med at fortælle om sit emne, udvekslingsstudent, og håber på, at hun ikke glemmer noget, og ikke laver alt for mange fejl.

Da jeg er færdig med mit oplæg, spørger censor lidt ind til det, da hun virker ret interesseret i, at jeg nok skal til Japan - på fransk, selvfølgelig.
Så går jeg over for at trække et spørgsmål - tager nummer 8. Jette kigger på min disposition, og kommer til at se, at det er under mit emne. Så kom hen og træk igen!
Jeg trækker nr. 4.
"Qu'est-ce que tu fais pendent les grandes vacances?"
Og Xenia forsøger at svarer så godt hun nu kan. Lærer stille spørgsmål, det samme gør censor lidt, og Xenia svarer og svarer, tøver, svarer, stirre uforstående på censor, siger "eeh", svarer, og er færdig.

Så er klokken efterhånden ved at være henne omkring tyve over ni, og jeg bliver bedt om at gå ud. Jeg falder ind i armene på en af pigerne på klassen, med dunkende hjerte, og siger, at jeg tror, det gik nogenlunde, og jeg gik i det mindste ikke over i dansk en eneste gang - selvom jeg kom til at sige en forfransket version af "plane", idet jeg havde glemt det franske ord (avion) for fly. Flot, Xenia!

Døren bliver åbnet. Jeg går ind med tunge skridt, og sætter mig på stolen igen. Jette og censor er endnu engang et stort smil.
"Du fik 10!" smiler Jette.
"Seriøst?!" svarer jeg, med store øjne.
"Ja, vi synes, at du har en meget fin udtale, et godt ordforråd, og så får du brugt flere tider, hvilket er rigtig godt, så du får 10."
Xenia rejser sig fra stolen efter et par minutter, takker lærer og censor, og går ud på gangen til sine klassekammerater, med et meget, meget underligt ansigtsudtryk, der nok minder mest om en blanding af "O_O" og ":O" (altså noget ala "OoO").


Ja, jeg er meget, meget, meget glad :D ♥
Jeg ventede på skolen til klokken elleve, tog så ud og spiste sandwich og is sammen med 3 andre piger fra klassen, hvor en 4 joinede os, da hun havde været inde til tysk.
Engelsk på torsdag - jeg holder lige fri resten af dagen, så kan vi begynde at kigge på det i morgen!