lørdag den 29. maj 2010

Sidste skoledag 2010 :D

Egentlig burde jeg sidde og forberede fransk til mandag lige nu, i stedet for at skrive blog. Meen, jeg har været i gang siden sidste på formiddagen (minus den tid, jeg brugte på at lave pandekager 8D), og min hals er efterhånden ret smadret efter at have siddet og snakket fransk så længe. Så jeg holder pause.. Indtil engang om mindst en time.

I går var det jo sidste skoledag, og jeg stod op klokken seks, som jeg plejer, for at gøre mig klar. Min mor havde flettet mit hår i fire fletninger torsdag aften efter jeg var i bad, så det rigtig kunne fylde - og det gjorde det skam også! Efter at have slået håret ud og hoppet i kjolen, smuttede jeg nedenunder, spiste morgenmad, børstede tænder og gjorde mig ellers klar til at tage afsted, hvilket inkluderede noget, jeg ikke har haft på i årevis: læbestift :D Rød løbestift!
Min mor mente ikke, at vi kunne tage billeder indenfor, for så ville der jo være ih og åh så mange ting i baggrunden, og jeg skulle jo virkelig stå frem på billederne. Så vi gik udenfor, og det var jo også fint nok...

Liige bortset fra, at solen skinnede mig i øjnene, så jeg har sådan nogle mikroskopiske øjne og underligt ansigtsudtryk på alle billederne, haha :P Men vi fik da taget et par stykker! (på to mobiler og ét kamera):

Kjole, forklæde, pandebånd (okay, ikke selve bøjlen, men det sorte stof, der er udenom og sløjfen) og petticoatet (underskørtet, der giver pufpuf) er hjemmelavet :D Kjolen er faktisk en blanding af to forskellige mønstre, på japansk (=fatter næsten nada), og så mit eget hoved, så jeg er lidt stolt over resultatet. Desværre kan man ikke rigtig se de blonder, jeg har syet på hist og her på forklædet, men så må jeg tage et nyt billede engang.

Da mor var færdig med at tage en masse billeder (for jeg var jo "ih og åååh så pæn!"), kørte vi til Ry, hvor jeg lige skulle ind og have lidt vand og kakao til dagen. Så kørte vi videre til Århus, og jeg blev sat af på hendes arbejde i Viby, og blev beordret med ind, for nu havde hun jo gået og pralet sådan med, at jeg selv havde syet mit kostume og hvor flot det var, og så skulle jeg jo med ind bare i ti minutter. Det var ret perfekt, at der ikke var særlig mange, der var mødt ind på det tidspunkt (de kan flekse lidt), men hun fik mig da vist lidt frem XP
Efter det flygtede jeg ned til busstoppestedet, hoppede på en 9'er, og smilede til alle de skønsherlige mennesker, der stirrede på mig med store øjne.

Efter at have slæbt på lidt over 5 kg karameller, vand, kakao, mobil + andet gøgl, paraply, skiftetøj og gaver til lærerne, var jeg meget, meget lykkelig, da jeg endelig kom ind i skolegården. Det her var hvad, der mødte mig:

Små børn i kæmpe mængder! Billedet er taget fra vores vindue, som heldigvis er på første sal. Hvis man kigger hen øverst i venstre hjørne kan man se nogen fra en af mine parallelklasser, der er på vej ind, og nogle små børn, der er på vej ind for at overfalde dem. Det kan godt ske, at det mest var 1. og 2. klasser, der var der, men HOLD DA HELT FAST, hvor kan de rive hårdt D: De kradsede en af pigerne fra min klasse på foden, så den blev rød. Desperate unger...
Jeg gav dem en håndfuld karameller ud af vores dør (for de fulgte efter op af trappen i store strømme), og det kom jeg så til at høre for resten af formiddagen.. Giv aldrig, jeg gentager, aldrig, aldrig, aldrig små børn karameller før tid! For det første river de næsten din arm af (og det gør ondt, når der er flere om det!) og for det andet kommer der mange, mange, mange flere af dem, og de bliver endnu mere desperate!
Det her er btw hvad der sker, når man smider en karamel ud af vinduet:

På de her billeder er der en del, der er fulgt efter et par andre elever op af trappen.

Men det var nu alligevel lidt sjovt, at se en tyve-tredive børn stå og råbe "karameller" udenfor ens vindue!

Efter klokken ringede, og de små børn blev hentet af deres lærer, spiste vi rundstykker i klassen, og hyggesnakkede i en stund. Da det så blev frikvarter... Jeg glemte desværre at tage et billede. Over halvdelen af skolen stod mast sammen ude gården foran vores vinduer/tager-hvor-man-må-gå-på, og råbte på skift 9.z, 9.y og 9.x. Det var lidt sjovt! De var bare ikke særlig glade for at råbe 9.z (måske fordi z-klassen kun eksistere i 8. og 9. klasse?), så det var lige lidt irriterende. Men der var en lille dreng, 3-4. klasse, tror jeg, der blev ved med at råbe 9.z konstant. Tror han endte med at få langt over et halv kg karameller af os XP Det betaler sig skal skam at råbe den sejeste klasse, yes!

Da frikvarteret var færdigt (og vi kunne gå ud uden at blive revet i), gik vi rundt i klasserne og smed karameller. Jeg kastede en helt masse i 8.z, fordi vi ikke fik specielt mange sidste år. Tror lidt z-klasser tænker lidt anderledes om hinanden end alle de andre klasser, fordi det er en helt ny klasse, der starter i 8. med folk fra alle mulige skoler, så de skulle altså have det lidt godt. Siden gik vi rundt i de små klasser, og jeg smuttede ind i 7.x (/syvendeklassen, der smadre alt), lige for at få smidt et par karameller i hovedet på min matematiklærer, der er deres klasselærer. Lidt sjovt skal man jo have :D

Derefter smuttede vi over i gymnastiksalen for at lave underholdning. Y-klassen lagde ud med noget konkurrence imellem lærerne fra de forskellige klasser, og vores lærere... weell, de tabte. Skuffende!
Så var det vores tur. Vi satte fem stole frem, og kaldte vores lærere op, og bad dem om at sætte sig på dem. Så læste vi nogle situationer op, der er sket i klassen i løbet af de sidste to år samt tre navne, og så skulle lærerne så gætte hvem der havde gjort/sagt det, situationen lød i. Vores engelsklærer, Winnie, vand med 17 rigtige ud af 20 spørgsmål! Og vi har endda kun haft hende siden starten af skoleåret, imens vi har haft de andre siden 8.. Var lidt godt gået, synes jeg. Vores klasselærer fortalte bagefter, at den eneste grund til, at han kunne svare på halvdelen af spørgsmålene, var fordi Winnie havde fortalt ham om dem oppe på lærerværelset! XD
Mine yndlingssituationer er disse:

Situation 9:
Hvem skrev en 9 siders lang engelskstil om sin ekskæreste?

Situation 10:
Hvem kastede en bold i nakken på Winnie (engelsklærer), og tjente penge til en trøffel på det?

Situation 14:
Hvem gik grassat i tysk, da der blev spillet banko, og personens tal ikke blev råbt op, selvom det var det eneste, der manglede?

Situation 20:
Hvem scorede et 7-tal i standpunktskarakter i idræt, ved aldrig have mødt op?

De siger også lidt om min klasse XD
Derefter lavede x-klassen nogle paranodier på deres lærere, og det var faktisk meget sjovt. Efter hver klasse gav klassen lærerne gaver, og af en eller anden grund var det kun vores lærere, der ikke fik lov til at pakke dem op på scenen - selvom vi var den eneste klasse, der overholdte tiden! /: Og vores gaver var helt ærligt de sejeste og mest personlige, hvis jeg skulle sige det selv! Y gav nogle random ting ("Her er en læbepomade og en tre-i-en"), og x gav tøj ("Her er en skjorte, for det går du altid i"). Vi gav følgende:
Jette, fransk (var der dog desværre ikke, men fik det senere på lærerværelset) - T-shirt, hvor vi havde skrevet franske verber + fejl på, samt skrevet vores navn og håndaftryk, rugbrød og tahin.
Historien med maden er, at hun altid spiser i timerne, og i 8. klasse fik sig den ide, at vi hver mandag skulle tage rugbrød og et eller anden pålæg med, men det måtte ikke være ting som nutella, for det skulle være sundt.
Winnie, engelsk - T-shirt med alle håndaftryk + navne på, chokolade, vin.
Lena, tysk - T-shirt med alle håndaftryk + navne på, blomster (måske også noget andet, men jeg har ikke tysk, så er ikke sikker).
Anni, matematik, værkstedsfag, kristendom - T-shirt med alle håndaftryk + navne på, rose, vin, noget fra body shop.
Jakob (klasselærer), dansk, værkstedsfag, geografi, biologi, fysik, historie, samfundsfag - T-shirt med alle håndaftryk + navne på, kaffekrus med billede af hele klassen på, vin, kaffe
Kruset er fordi, at han virkelig har så mange krus derhjemme, og der er virkelig ikke et eneste af dem, der er ens! Så vi tænkte, at han godt kunne få et til :D
T-shirtsne var en af pigerne i klassen ovre at købe i H&M for et par uger siden, og så satte vi os ned onsdag i sidste uge med mit stofmaling efter skole, og grissede hele klasseværelset til med maling! De blev helt vildt seje, og lærerne blev rigtig glad for dem - og Jakob var vist også rigtig glad for kruset med os "grimme unger".

Efter vi fik fri fik vi en 50'er hver fra klassekassen, og blev sendt ud for at købe mad til os selv. Jeg fik en sandwich-bolle fra DeeDee's, og gik bagefter med over i Bruuns for at købe en salat til en af de andre piger fra klassen. Derefter gik turen mod Mindeparken.. som vi var alt for dovne til at gå ud til. Så vi ville med bussen! Dum ide, siger jeg her dagen efter.
Hende jeg gik med nævnte, at 18'eren vist gik derud, men på vejen hen til dens stoppested kunne vi se en helt masse underlige mennesker, der stod og ventede på 1'eren - "HA," tænkte vi, "den tager vi da bare med!"
Så vi stilte os i kø sammen med en helt masse 9. og 10. klasser, og blev meget glade, da 1'eren endelig kom. Men.. To sekunder efter den var holdt var den fuldstændig fyldt, og medmindre vi havde lyst til at stå klemt sammen i mellem en masse svedende mennesker og risikere at smadre ens kostume, så var det nok ikke lige sagen. Så vi blev og ventede til den næste bus, der godt nok var mindst lige så proppet, men det var også fordi at vi fyldte den lidt ud :D

Ude i Mindeparken slog vi os ned under nogle træer på den anden side af de larmende folk (/resten af 9./10. klasserne/folk), men der blæste helt vildt på den side, så der gik ikke særlig længe, før vi valgte at rykke os over på den anden side, hvor solen også var lidt på.
For at det her indlæg ikke skal blive flere kilometer langt, vil jeg ikke sige så meget om mindeparken. Andet end at der var en helt masse fulde mennesker, hvilket jeg kan bevise med Andreas fra min klasse:
Mig: "Andreas, er du ikke ved at blive lidt fuld?"
Andreas, tåget: "Nej, jeg er overhovedet ik' fuld!"
Lidt efter
Mig: kaster karamel i fjæset på Andreas.
Andreas: ingen reaktion.
Mig: kaster endnu en karamel.
Andrea: stadig ingen reaktion.
Senere på dagen, da han var ved at blive bare lidt ædru igen, nævnte han, at han overhovedet ikke kunne huske noget om det XD
Men det var rigtig hyggeligt at være ude i Mindeparken med folk, selvom jeg nok var en af de eneste, der ikke rørte alkohol overhovedet. Jeg stødte på en del, jeg kender, hvilket var fedt! :D

Lidt i fire blev jeg hentet af min far, der havde lidt svært ved at finde mig. Jeg forstod det som om, at han ville have mig til at gå op i enden af Mindeparken, og han forstod det som om, at han skulle være nede i bunden af Mindeparken (hvor jeg var før jeg skulle hjem). Men vi fandt hinanden, på trods af, at han kaldte den bil, han kørte rundt i (hans egen er åbenbart gået i stykker), 's farve for en "grim grøn farve", når den var ovre i en nuance af lime, der var meget, meget tæt på gul.
Vi lavede ikke sådan helt vildt meget hjemme hos ham, andet end at jeg lige fik skiftet ud af kostumet, som jeg også efterlod der, for ikke at have så meget at slæbe på, og at hans kæreste tilfældigvis var stoppet bag hjemIs på sin cykel, og så havde set denne helt viildt lækre kasse med fedtfattige is, og det kunne hun så ikke lige modstå. Så jeg fik også lidt is, og vi fik snakket lidt sommerferie.

Klokken syv mødtes jeg så med klassen igen på Restaurant Lodos i Århus, der er en tyrkisk restaurant. Det var rigtig hyggeligt, og jeg fik en helt vildt lækker bøf, som mine tænder stadigvæk løber lidt i vand efter bare ved tanken om! Det var meningen, at klassekassen ville betale 100 kr af ens mad, og så skulle vi selv betale resten - men der var rigtig mange, der havde købt for under 100 kr, så det gik faktisk op med pengene! Var lidt fedt, når man havde købt en ret til 150 kr plus sodavand XD;

Vi sad på restauranten i næsten to timer, og gik så ud for at finde en bus, fordi nogen af os (*host*) var lidt for dovne til at gå de par kilometer op til skolen. Det begyndte også at regne på vejen, så var nok meget godt.
Meningen var, at vi ville have fundet et sted at holde en fest for klassen efter vi havde været på restaurant - men folk kom i tanke om det lidt sent, og der var ikke rigtig nogen, vi kunne være hos, andet, end hjemme hos mig og hos min lærer, og der var lidt for langt til begge steder. Så en af pigerne snakkede med en veninde, og klassen fik så lov til at joine hendes fest.
Vi havde så aftalt at sidde og hygge lidt på skolen, men åbenbart skulle de skynde sig at nå den næste bus, fordi veninden ikke måtte holde fest til alt for sent for sine forældre. Vi var fire, der ikke tog med: en af pigerne, der skulle hjem (hun var vist blevet fuld for første gang ude i Mindeparken, og hendes forældre (og en del meget bekymrede piger fra klassen) havde ikke kunne få fat på hende hele eftermiddagen + først på aftenen, så de ville gerne have hende hjem), en af drengene, der overhovedet ikke er festtype, en af de andre piger, der skulle hjem og holde styr på sin lillebror, og så mig. Hvis festen havde været hos en fra klassen, var jeg taget med, men jeg har ikke lyst til at drikke, og det er der ikke særlig mange andre end min klasse og mine venner, der forstår - så jeg var ikke specielt meget for at tage til drukfest med en masse, som jeg ikke kender.

Mor var ved at køre min storebror til Horsens, for han skulle åbenbart til Tyskland og købe ind (klokken var ni på det tidspunkt, og de nåede rent faktisk at få handlet, før de lukkede), og kunne derfor først komme en 50 minutter efter, jeg ringede. Så Jakob (klasselærer), Ulla (pigen, der skulle passe på lillebror) og jeg, satte os oppe i klasseværelset og snakkede indtil hun kom. Det var nu også rigtig hyggeligt :D
Mor skrev så den typiske sms - "Nu" - og Jakob låste skolen af, og så gik vi tre ellers over mod banegården. Mor så os komme, og allerede da hun steg ud af bilen og gik over mod os vidste jeg, at jeg nok ikke ville få det ellers så højelskede forsæde med varme i før lidt efter Ry.
Min lærer bor nemlig lige på vejen hjem (godt nok ind af en sidevej på en 4 km, men som mor siger: "hvad gør fire kilometer fra eller til"), så hun tilbød at køre ham hjem, så han kunne slippe for at tage toget. Men det var nu også fint nok!

Jeg tror, at jeg var hjemme omkring klokken 23 - godt træt, og med meget ømme fødder efter nogle sko, jeg ikke nåede at gå til.
Men ej, det var hyggeligt! :D Og fedt endeligt at være en af dem, der kaster karameller, og ikke en af dem, der bliver kastet på.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar