Jeg har været hjemme hos min klasselærer sammen med alle fra min klasse hele weekenden. Der var et par stykker, der tog hjem i løbet af weekenden, fordi de skulle et eller andet, men ellers var alle med, bortset fra en, der skal opereres med hans skulder, og derfor ikke ville kunne holde til det.
Fredag vækkede min mor mig med et højt: "Xenia! Klokken er kvarter over syv, vi har sovet over os!"
Jeg åbnede øjnene, stirrede irriteret på hende og svarede: "Mor... jeg skal hjem til Jakob i dag."
Hvorefter hun kiggede på mig, udtrykte et "nååårh ja", og gik ud igen.
Jeg skulle have været oppe klokken otte, og var ikke ligefrem gået i seng til at vågne lidt over syv = jeg var vildt træt!
Hele klasen skulle tage toget sammen fra Århus til Laven (omkring Ry), men fordi jeg ikke bor så langt derfra igen, og jeg bare ville skulle den samme vej tilbage, som jeg lige var kommet, fik jeg lov til bare at troppe op på hans bopæl klokken ti.
Vi brugte et par timer på at gå tur i skolen, imens min lærer repeterede noget biologi og geografi. På vej tilbage hentede vi hans 3-årige søn i børnehaven, og gik derefter hjem. Hans søn, Eskil, er seriøst så dejlig! Han var helt vildt genert til at starte med, men lyste op hver gang han så sin far. Så satte han sig ovenpå og så noget "Landet for længe siden", hvor jeg så sad lidt sammen med ham i sofaen. Først var han helt vildt stille, men så begyndte han at "slå sig lidt ud", og hoppede lidt rundt og sagde alt muligt, som jeg ikke har nogen anelse om, hvad var.
Da filmen var færdig gik vi nedenunder, men der gik ikke særlig lang tid før han kiggede op på mig og insisterede på, at jeg skulle med op at lege på hans værelse.
Så jeg brugte en tid på at lege med biler med en 3-årig dreng 8D På et tidspunkt kom nogle af de andre piger fra klassen også og legede lidt med ham. Men ej... han er bare sød ♥
Om aftenen lavede vi bål, fortalte gyserhistorier og spiste nogle af mine medbragte multichokolademuffins.
Lørdag skulle vi ud at ro i kano. Meningen var, at vi skulle ro ud til en lille ubeboet ø, derefter op på himmelbjerget og æde is, og så tilbage igen. Men!
Vi gik ned til en campingplads i Laven, hentede padler og redningsveste, og gik så ned til søen, hvor de lejede kanoer lå parkeret. Vores lærer inddelte os i de grupper, vi skulle sejle i og vi begyndte at sætte kanoerne i vandet, en efter en.
Lige pludselig styrter vores lærer væk fra bådebroen, hvor han stod og hjalp nogen ned i en kano. Smider jakken, og virkelig bare løber. Stærkt. Så hen af vejen langs søen.
Vi stirre uforstående på ham, og råber til nogen af dem, der står på bådebroen, hvad der er sket.
"De er kæntret!" råber de tilbage.
Da to af mine klassekammerarter og en forældre endelig kommer tilbage, drivvåde, får vi så historien; de var den første (og eneste) kano, der var kommet ud, og roede lidt rundt for at vænne sig til de ikke helt rolige bølger. Fandt ud af, at det ville være smartere, hvis de byttede lidt om på pladserne, og roede derfor ind mod den nærmeste bådebro. Tæt på broen sagde det dog blob, og så lå de ellers der, dejligt tilfredse i det kolde vand. Oh yes. Er det her vi skal nævne, at vi har sejlet i kano med klassen før i Norge, og at det ikke var deres kanoevner, der fejlede?
Så det blev besluttet, at kanoturen skulle gøres frivillig, og vi var en 8-stykker, der sprang fra. For jeg havde ikke sådan helt vildt lyst til at svømme rundt i noget 10-grader varmt vand, hvor der er en hel del bølger! Mest af alt fordi jeg er en mildest talt elendig svømmer!
Vi gik så tilbage til min lærers hus, og to af dem, der havde fået sig en dukkert, gik lige ind og fik sig et varmt bad og noget varmt kakao/te at drikke. Derefter kørte vi ud til himmelbjerget i stedet.
På himmelbjerget ventede vi i hundrede år på, at de andre fra klassen skulle komme. Også i bil. De var åbenbart ikke kommet længere end en 200 meter væk fra bådebroen, før de gav op. Noget med, at det var besværligt at sejle i kano, når man var tre i en, og lige meget hvor meget alle tre kæmpede for at komme fremad, blev de alligevel ved med at sejle den forkerte retning... Desuden var der også en anden kano, der var kæntret (hvoraf en af dem, der sad deri, også sad i den første kano XD)
Vi endte så med at købe en is før de andre kom, og sad så og nød den.
En af de ting, jeg godt kan lide ved min klasse, er, at nogle gange får nogen af dem lidt underlige ideer. To af drengene havde aftalt, at de skulle have den største is, man kunne få på himmelbjerget, hvilket førte til, at ekspedienten i isboden kiggede noget underligt, der der kom to drenge og sagde, at de begge skulle have en såkaldt "Gigant vaffel" med 12 - ja, TOLV - kugler, guf og to flødeboller. De havde rent faktisk et kræmmerhus, der var stort nok! XD
Da vi kom hjem igen spiste vi en masse kage. Jeg havde bagt multichokolademuffins, så der i hvert fald var min. 2 til hver, og så var der også et par andre, der havde bagt. Jeg tror vist nok, at vi havde fire bradepander og så en hel masse muffins... Nej, vi fik ikke spist det hele!
For at det ikke skal være løgn, fik vi også slik og sodavand om aftenen - en liidt usund dag.
Her i dag blev vi så hentet klokken ti. Lige nu sidder jeg hjemme, og forsøger at få taget mig sammen til at lave lektier. Vi skal havde hørt "Djævlens Lærling" af Kenneth Bøgh Andersen til på torsdag, men jeg har virkelig svært ved at komme ordentligt i gang. Det er fedt nok, at min lærer synes vi skulle prøve at høre den på lydbog, i stedet for at læse bogen, men jeg har bare svært ved at vænne mig til, at jeg ikke har teksten foran mig /: Så jeg mangler stadigvæk at høre næsten hele lydbogen, hvilket vist nok er en 9 timer. Til på torsdag. Yay -w-
Forøvrigt er min mobil gået i stykker, så den taber strøm i løbet af 0,5 og ikke altid gider hverken sende eller modtage smser, eller for den sags skyld ringe eller modtage opkald. Jeg ville gerne proppe mit simkort over i en anden mobil, vi har liggende, men af en eller anden grund vil den ikke godkende det. Og det er ikke engang fordi der er lås på mobilen eller simkortet D: Så jeg er nødt til at leve med den indtil jeg får en ny. Damn!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar